Volleyliga risikerer at miste sin kurs

Det kan virke underligt at mene at volleyligaen er kommet ud af kurs, når man ser på den udvikling som landets to bedste rækker har taget i de seneste 3-4 år. Vi har fået et langt højere niveau i rækkerne, og der er mange klubber som tager enorme udviklingsspring i disse år. En langsom professionalisering som kommer spillerne til gode, og som er med til at øge interessen i omverdenen.

Men udviklingen sker på trods, efter min mening. Udviklingen i klubberne var sporadisk allerede undervejs og blev forstærket af DVBF's indsats, og talenterne har fået en plads i liga-klubberne i stedet for en del af retræte-spillerne. Udlændingene er blevet stærkere og der er især fokus på at hente udviklingsparate spillere til. Når man ser på bredden, så er flere indstillet på at tage kampen op i form af yderlige klubudvikling, hvilket igen er medvirkende til at der er et bedre produkt og flere potentielle topklubber.

Volleyligaen er derfor et produkt af en fælles indsats fra både DVBF og klubberne, og den kan ikke eksistere uden et fælles sigte. Derfor er det også brandærgerligt at klubberne i stigende grad bliver sat udenfor døren når beslutninger tages, og samtidig bliver påduttet urimelige og uforståelige krav med trusler om udelukkelse hængende bag. Vi har måske ikke svaret på alt, men vi bør heller ikke køres over af folk der mener at vide bedre. Især ikke når de seneste meldinger på liga-møder har været at søge den fælles dialog og løsning fra alle parter.

Bægeret er for mit vedkommende ved at være fyldt, hvilket det er hos alle de klubber jeg er i kontakt med, og jeg er ikke længere sikker på at der overhovedet er en politisk styring af de initiativer som flyder fra forbund til klubber.
Ufærdige forslag som udlændinge-begrænsning der strider mod EU-retten, fjernelse af skadesforebyggende udstyr o.l. bliver i al hast kørt ud til klubberne, og det endda uden en forudgående konsekvens-debat eller analyse. Det virker forhastet, men samtidig møder man ingen forståelse eller forhandling undervejs. Når der tilmed i disse forslag trues med at blive frataget sin liga-status såfremt man ikke underskriver en erklæring der i bedste fald blot er mangelfuld, så bliver jeg som volleyball-menneske stødt. Det er mangel på respekt for vores arbejde for dansk volleyball.

Volleyball er en team-sport hvor man kun kan vinde ved at have fælles værdier og virkemidler. Vi har alle et fælles mål om at få det bedste volleyball i Danmark. Nogen gange er det svært at blive enige om hvordan, men det må og kan ikke være i nogens interesse at ikke søge samarbejdsvejen.

Derfor appellerer jeg til at DVBF's bestyrelse tager fat og feks indkalder alle parter til et fælles møde. En dialog bør starte for at få os tilbage på fælles kurs.

Dette er et udtryk for min personlige holdning.