02 december 2013

Nu er det tid til de åbne opgør

Jeg hørte på et tidspunkt en sige:

"det er da indlysende at så få kommer til liga-kampene, når det er så åbenlyst hvem der vinder. Det er da kun kærester og familie der er loyale nok til at se de kampe".

Tja, men så er det i hvert fald tiden til at komme i hallerne nu. I sidste uge vandt Gentofte over Middelfart 3-2 i en helt åben kamp og uden den helt store opbakning, og i den kommende uge spiller vi mod Gentofte samt Middelfart (2 x sidstnævnte). Forhåbentlig med endnu flere i hallen.

Tirsdag den 3. dec 19.00: BM vs Gentofte (liga)
Søndag den 8. dec 15.00: MVK vs BM (pokalsemi 1)
Tirsdag den 10. dec 19.00: BM vs MVK (pokalsemi 2)

Jeg er enig i at vi skal have gjort mere ved spændingen i ligaen, for der er meget få opgør jeg ikke kan forudse resultatet af. I år er det kun Holte der måske har skabt en (negativ) overraskelse blandt herrerne, og der kunne en del af forklaringen efterfølgende ses i opstillingen der var til rådighed. Jeg glæder mig derfor også både til de kommende opgør, men også til at blive involveret i at gøre denne liga mere spændende.
Jeg har ikke de vise sten til hvordan vi får flere ind, men det undrer mig at der ikke er større interesse i at se de bedste. For under EM så vi hvordan kidsspillere med forældre stimlede sammen om de danske profiler, og de spillere er her jo fortsat. De er så endda krydret med nogle udenlandske profiler, der også kan ting man som lille dreng eller pige vil nyde.

Gentofte er kommet godt igang med sæsonen ligesom Middelfart også er. Det er kun godt at de interne top-3 opgør først kom nu, for alle 3 hold har skulle bruge lidt tid til at finde opstilling og spil. Måske er det så lidt ærgerlig at kampene er samlet i en lille periode, men det er også pokal-lodtrækningen der har gjort det. Den håndlagte turneringsplan ville måske afhjælpe en del.

Imorgen tirsdag er det Gentofte der kommer på besøg, og det skal nok blive en stor oplevelse for de fremmødte. Pt er der forhåndsreserveret omkring 100 pladser, men jeg håber fortsat på at vi får en del mere interesserede ind i hallen. Gentoftes sejr mod Middelfart viser at de har noget at sætte bagved ambitionerne om at gå hele vejen i år. Bredden er måske ikke hvad den tidligere har været, men der er rigeligt med niveau til at vinde over konkurrenterne. Vi har trænet rigtig godt ovenpå vores "Hvidovre-uge", og jeg glæder mig til at se os præstere imod det pt stærkeste mandskab i denne sæson. Der er ingen tvivl om at det er noget vi alle i BM ser frem mod, efter at have spillet mest mod os selv. Her møder vi efter min mening for første gang et hold hvor det ikke er nok at spille "op til sit bedste". Vi havde i første kamp mod Randers en kort periode, hvor vores gode spil ikke var nok mod deres bedste, ligesom at vi mod svenske Ørkelljunga også mærkede det kort. Men nu skal vi ud og præstere vores bedste over en længere periode, og det kan jeg mærke at holdet glæder sig til.

Samtidig er det også en sjov kamp med mange tidligere holdkammerater, samt et brødre-par i betydende roller på hver deres side af nettet. Rune Huss og Frederik Mikelsons er kommet til fra Gentofte, og de var begge med til at tabe DM-finalerne sidste år mod BM. Gentofte ledes fortsat af Sebastian Mikelsons og derudover er de vigtigste gengangere fra sidste år i form af Mads Mølgaard, Joakim Larsen, Ibrahim Alievski og Martin Bulow.

Vinderen af tirsdagens opgør tager et stort skridt væk fra de to andre top-3 hold, og det er ikke en uvæsentlig ting selvom sæsonen er ung endnu. Hvis top-3 fortsætter dominansen, så vil en placering som 1'er være en noget lettere vej til finalerne om DM, og dermed også et stort skridt tættere på begge klubbers ambition om guld.

På søndag og næste tirsdag er det så tid til at møde Middelfart over 2 opgør i pokalturneringen. Middelfart og os er kommet en del længere siden vores træningskamp i pre-season. Her vandt vi, men det er tydeligt at der er sket meget med begge hold siden.

Jeg håber at der kommer en del i hallerne til disse opgør, og så kan vi måske få det hele op i EM-gear til gavn for os alle.

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er ikke kun forudsigeligheden i resultater af volleykampe der er problemet. 6 af 8 hold går til slutspil - HIK og Bedsted har 0 points efter 6 kampe og får sandsynligvis kun gevinst i indbyrdes kampe. Resultatet månedsvis af kampe som er betydningsløse - sådan kan det også ende hos damerne, selv om der dog er et hold mere Aarhus som potentielt godt kan besejres af de to bundhold Køge & Gentofte.

Anonym sagde ...

Problemet med ligaen er at de plejer middelmådighed.
- laver kvartfinaler i en liga med 8 hold det er jo komplet håbløst for topholdene betyder det man skal vente på de ligegyldige kvartfinaler før man selv spiller. for at gøre slemt værre så spiller man bedst af 5, som jeg forstår det, hvilket igen er ufattelig håbløst. middelfart, marienlyst eller gentofte skal altså spille 3 kampe mod middelmådighed mens de to andre skal vente uden at spille noget af betydning. derefter er der en milliard kampe for de hold der ikke kommer i semifinalen.

- spiller kun to gange mod hinanden i ligaen. endnu engang sørger man for at der kommer færre kampe for topholdene indbyrdes. det er ikke nødvendigt at forklare hvorfor det er dumt.

- selvfølgelig kommer der ikke mange ud og kigger når det er hverdagskamp. har aldrig oplevet at der er så mange hverdagskampe som i år det er komplet håbløst. et forslag kunne være at man spillede lørdag og søndag i stedet for. det virker i andre lande.

men men problemet er jo generelt at der kun findes 3 hold i DK der gider og/eller kan gøre det ordentligt.

hvis det nogensinde skal blive sjovt at se dansk volley skal der komme flere seriøse hold der skal skabe ordenlig træning. for som det er nu bliver bunden, altså nr 4 og ned, aldrig bedre og vil altid tabe til top3. ved godt at hvidovre vist har vundet en kamp over gentofte de sidste par år men det er vist også en enlig svale over de sidste 10 år.

vi må bare indse at vi kun har 3 hold der gør det ordenligt og enten få dem til at satse ordenligt, her tænker jeg på at spille i europa, for ellers kommer der aldirg nogle spændene kampe før efter jul.

Anonym sagde ...

Hvad vil det sige at gøre det ordentlig ? Det er nemme ord at sige men hvad betyder det i virkeligheden ? Og ved du da hvordan og hvor meget alle hold i Ligaen træner ?

Anonym sagde ...

du har ret der er ikke ret mange i dansk volley der ved hvad det vil sige at træne ordenligt. selvfølgelig ved jeg ikke præcis hvor meget hvert hold i eliten træner, hverken på herre eller dame siden. men har en god ide om hvordan det ser ud og det er ikke imponerende, ikke kun mængden er et problem det er også kvaliteten. det begrunder jeg med den store udskiftning der er på det "dårlige" hold og hvor dem der kommer ind ikke kommer ind fordi de er bedre men af mangel på samme. der er ikke en ordenlig kultur hvor de spillere er lært op til at træne ordenligt, ja brugte ordet igen. tror der er forskel på når Marienlyst, middelfart og gentofte træner og resten af den danske "elite" træner, når det kommer til kvalitet. det samme ved damerne, der er syntes dog der er en lidt bedre overgang end der er ved herrerne.

skal lige siges jeg ikke spiller for nogen af de 3 hold jeg siger gør det "ordenligt" så det er langt fra for at sætte mig og mit hold i et bedre lys. jeg bare ønske at der snart var nogen der tog op og indså at det er et meget fundamentalt problem der er i ligaen og ikke bare at det er forudsigeligt.

Anonym sagde ...

Så bla bla igen igen og en masse jeg tror - det er måske har en ide - en formodning men ingen facts.

Men hvad er så løsning så - en Liga med de tre hold du nævner - det skal nok skabe en massiv omtale og et løft der kan mærkes landet rundt. Der er altid massevis af folk der kan pege hvor dårligt alting er og hvad der ikke er godt nok men aldrig nogen der byder ind med hvad klubberne så skal gøre.

Anonym sagde ...

Vi snakker om hvorfor der ikke er interesse for dansk volley og der mener jeg stadig det er logisk når man har nogen som gør noget og andre der spiller hygge volley, hvilket jeg ikke har noget problem med man gør ærgre mig bare der ikke er nok gode hold til at hyggeholdene spiller 1 div. men hvis du gerne vil have nogle facts, selvom jeg nu kan læse ud fra mit tidligere at der var en del, så kan jeg komme med et hurtigt eksempel på hvordan man kan hjælpe til med at skabe en "ordenlig" volleykultur. til at starte med er det her ikke en kritik af trænerne tværtimod har jeg stor respekt for de trænere der gider arbejde under de kummerlige forhold de har. på nuværende tidspunkt findes der ingen krav til danske elite trænere, når det kommer til uddannelse. der findes ikke engang nogle uddannelser for elitetrænere i Danmark. hvordan kan man tro man kan skabe gode rammer og et "ordenligt" træningsmiljø når man ikke skaber de bedste vilkår for trænerne? trænerne er trods alt dem der kan være i branchen i længst tid ergo er det en billigere investering end at lave 5-6 u-landshold så vi måske kan finde den næste kristian knudsen. det er ret simpelt bedre trænere flere gode spillere.

du siger at der findes mange i den her lille volley verden som peger finger og siger hvad der er galt i sporten. mit problem er der findes ufatteligt mange som sidder og siger " hvis du syntes det er så skidt så må du ændre det". vi kommer aldrig videre i den her verden hvis folk ikke kommer ned fra deres høje hest og begynder at lytte, det kunne jo være en dag at man lærte noget og at de folk der gav kritik så også gad at hjælpe fordi der stemmer blev hørt.

Anonym sagde ...

Igen påstande fremfør på uoplyst grundlag. Der er flere trænere i herre og damerækker der f.eks har DIF's Diplom træner uddannelse - den næst højste træner uddannelse i DK (Kender ikke DBU's interne træner uddannel og ved ikke hvordan den er rangeret)Der er i øjeblikket mindst 2 ligatræner i gang med denne udd.

Dermed ikke sagt der ikke er plads til forbedringer her også - man kunne også overveje om trænerne skal certificeres og have en trænerlicens for at være træner i Ligaen.

Samtidig kunne man anlægge en positiv vinkel og påskønne nogle af de ting der trods alt går godt og via positiv feedback anspore de selv sammen du siger sidder på deres heste (som nok slet ikke er så døve som du vil gøre dem til) til at tage fat i de områder hvor der ganske rigtig er mangler - Jeg tror mere på gulerod end på pisk.

Anonym sagde ...

Tror også på guleroden men nogen gange skal man passe på man ikke foder tykke børn med flødeboller. Jeg er godt klar over at Hvidovres træner og Gentoftes træner er i gang med at tage en generel træner uddannelse, jeg tænker mere på en volleyuddannelse. Jeg vil også mene at det er en gulerod at kunne få en bedre træner uddannelse lige som jeg jeg ser TC holdet i første division som en gulerod.

Jeg frygter jeg ar fundet en med paraderne oppe fra start, så det jeg skriver med det samme bliver set negativt på. Jeg prøver at forklare hvordan jeg mener at vi er kommet frem til at vi kun har 3 hold der spiller om et dm. ved godt vi ikke kan få en liga hvor alle hold kan vinde og at det er godt vi ikke har en liga hvor Holte vinder 10 år i træt. Jeg ville bare ønske at vi kunne få en liga hvor"on any given sunday" kunne alle slå alle. det håber jeg da du vil give mig ret i? både at det ikke sker nu og at det kunne være rart hvis det skete

Anonym sagde ...

Hvis det er at "paraderne oppe fra start" at bede om belæg for de påstande du kommer med så ja mener jeg nu ikke det er - Jeg mener ikke jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for jeg er uenig med dig og ja vi kan være enig om det ikke sker nu at alle kan slå alle og at der vil gå noget tid før det sker. Jeg har bare stilfærdigt bedt om at de påstande der bliver lagt ud underbygges med noget fakta.

Man kan så også spørge sig selv om den drøm om "on any given sunday" er realistisk - I Sverige er der 17 point mellem top og bund i Norge er der 13 point I Tyskland er der 21 point og jeg er sikker på tjekker man videre rundt i Europa vil der tagne sig det samme billede - stor forskel på top og bund.

Igen det er på ingen måde ens betydende for at vi ikke skal gøre noget - jeg spørger blot til formen hvor med det bliver tilveje bragt.

Jeg kender ikke de omtalte TC hold så hvad guleroden er der skal jeg ikke kloge mig på....

Anonym sagde ...

Jeg er godt klar over at der også er forskel mellem holdene i andre ligaer og det er meget normalt at topholdene vinder sådan er det i alt sport, men lad os tage den tyske række hvor man ser en liga med to tophold som er toppen af poppen uden tvivl derefter kommer der en del hold som på en god dag (any given sunday) kan slå dem som man også så i deres pokal, hvor de to hold i finalen hvor det ene af holdene ikke engang var tæt på at komme i semifinalen. sjovt du nævner den norske og svenske række, for, især den svenske, syntes jeg bunden virker stærkere. nu kender jeg ikke så meget til den norske liga men husker da Gentofte for et par år siden tabte til Randeberg i NCC og der var Randeberg ved at rygge ned. men det kan også bare være en enlig svale det ved jeg ikke. men jeg syntes, uden facts, at den svenske liga er bredere end den danske. det ved jeg ikke om du vil give mig ret i.

jeg forstår stadig ikke helt hvor du mangler dine såkaldte facts men fred være med det?

TC nævnte jeg som et positivt initiativ, ikke for dig jeg har den helt store kendskab til det men som jeg forstår træner de sjællandske talenter en-to gange om ugen sammen og spiller med et hold i første div. desværre har jeg den opfattelse af at det er et hold hvor "alle skal spille" og det syntes jeg ikke skaber den bedste kultur, men det er en anden snak.

Anonym sagde ...

Facts i forhold til det ikke er en korrekt fremstilling at trænere ikke uddanner sig f.eks.

Ærligt talt kender jeg intet til de tre nævnte liga - var mere for at sige en lige hvor alle er tæt og slår hinanden måske er en drøm mange steder men nok ikke så realistisk - heller ikke hvis vi sammenligner med andre sportsgrene men de har så andre fordele - fodbold det sker "on any given" at det lille hold score et "heldigt" mål og så eller sparker den væk fra eget felt i 80 min - den slags sker ikkke i vores sport.

Igen det er ikke fordi vi er uenige om at der bør/kan/skal gøres noget - jeg anfægter bare bare formen og måden du anlægger - målet er tydelig

Anonym sagde ...

Syntes jeg var rimelig klar i mælet da jeg skrev om trænerne men kan da godt på at omformulere det.

Jeg undre mig over at man ikke fra dansk volley forbund ikke har nogle krav til trænere kurser og at de ikke engang selv udbyder trænerkursus, til elitetrænere. Der bruges så mange penge på diverse u-landshold og talentcentre, hvilke selvfølgelig også er godt, men hvis man ikke har uddannede trænere så virker det ikke godt nok.

ved godt det ikke er så sexet at lave træner uddannelse frem for at lave træningslejre, hvor man krydser fingre for at der falder en ny Kristian Knudsen ned fra himlen. jeg mener at hvis man uddanner var trænere bedre og derved giver dem bedre vilkår, så ville der 1. være flere gode trænere og 2 der vil være nogen som kan få kontrakter i udlanden. det sidste syntes jeg er meget vigtigt for udviklingen af dansk volley da det er en genvej for danske spillere til at komme til udlandet. bare se hvem der er ude nu eller har været ude. Peter Lyck, Mads Ditlevsen, Casper Munk, Jesper Jensen og Danial Thompsen dansker der har været i udlandet ved hjælp fra en dansker som var træner i Wuppertal.

var det facts nok eller skal jeg uddybe mere?

Frederik Holm sagde ...

Jeg er fuldstændig enig i at der i Danmark er ALT for få kvalificerede trænere.. Træneruddannelse er efter min mening ekstrem vigtig og bør opprioriteres. Flere spillere mister lysten ved en ukvalificeret træner og stopper og spillernes udvikling kan også gå helt i stå ved en ukvalificeret træner.
I forhold til de ressourcer man bruger på talentcentre, kunne det måske være en god idé at decentralisere flere af de trænerkompetencer man mener der er i talentcentrene ud i klubberne således flere får daglig glæde af de kompetencer og niveauet hos de enkelte spillere kan øges i klubtræningen og ikke blot ved sporariske TC-træninger. Og med decentralisering mener jeg at man uddanner flere og bedre trænere. Find ressourcerne ved at nedlægge talentholdene i 1. divisionerne, som ikke er et talenthold, men et breddehold.

Mvh
Frederik