Heksejagt på atleter der ikke gør deres bedste...

Tab & vind med samme sind er et fint udtryk, men derfor behøver man jo heller ikke være naiv.

Der er gået total heksejagt i atleter som ikke gør deres bedste ovenpå den trælse sag i badminton. En sag der reelt blot udstillede en flok tåbelige folk der havde tilrettelagt en tæt badminton turnering, hvor der ville opstå mulighed for at vælge vejen til en nemmere medalje.

Nu gik der total selvsving i de iforvejen ufattelig rygklappende journalister, der helt sikkert nyder samværet med atleter og dem bag ved scenen. I hvert fald nok til ikke at råbe "hykleri" højt, når enten badminton folket eller andre klynker over at en eller anden ikke har "optrådt sportsligt".

For hvor er det unikke i kinesernes ageren i denne sag (og ja jeg undlader at dømme mere end denne sag, og ikke de betingede domme som er opstået i forbindelse med at danskere er røget ud i østen). Alle sportsgrene med puljespil oplever dette i denne turnering. Tyskland gjorde det i volleyball ved at tage manden der scorer 80 % af point ud af kampen. Polen spillede som om intet var på spil mod Australien, hvilket der heller ikke var. I håndbold tog vi selv spillere ud da Kroatien var meget foran, således at Spanien også skulle vinde med større end hvis vi havde forsøgt at begrænse nederlaget. Vi kan vist også huske EM turneringen i fodbold, hvor flere hold stillede op uden interesse i sidste kamp, på trods af at det var usportsligt overfor andre hold samt havde indflydelse på resultater. Jeg har set masser af hold spekulere i næste rundes modstander, og samtidig endda udtale på pressemødet at det reelt også flaskede sig som de ville.

Hvorfor bliver disse ting så ikke taget alvorligt?

Efter min mening så har der aldrig været en interesse for at gøre denne sag til noget større. Alle ved det foregår, og ikke engang en Jan Ø. Jørgensen der siger at han havde da også gjort det hvis det kunne sikre ham en medalje, kunne få nogle journalister til at lave en lille undersøgelse. Vi får istedet tegnet et billede af de onde kinesiske ledere som styrer slagets gang, og at det er spilleren som er taberne. Hvem er det lige som sætter holdet når vi gør det samme i andre sportsgrene???

Den store taber er sportens verden og den taber fordi nogle uduelige ledere ikke kan finde ud af at lave en turnering hvor tabere har det værre end vindere. Puljespil er skod i mange sportsgrene, og i det mindste kunne man fjerne muligheden for at spekulere ved at lade lodtrækning komme til i næste fase. Derudover så skal vi også acceptere at er man sikret videre deltagelse, så betyder det altså også at muligheden for at spare spillere er tilstede. Det er ikke kun noget de slemme i østen gør, for igår kom det mest usmagelige forsøg på at presse et hold til en bedre præstation end de behøvede.

Tysklands volleyherrer var gevaldigt under pres inden sidste runde. Serbien og tyskerne var a point, men Serbien skulle op imod Rusland som intet havde at spille for. Spillere og ledere brugte masser af tid og især mediespalter på at puste til Russerne. Det virkede for russerne vandt over Serbien og dermed kunne tyskerne ikke hentes. Russerne var rykket på 2. pladsen og stod til at kunne møde Argentina, mens Brasilien skulle have en 3-0 eller 3-1 sejr over Tyskland i aftenens sidste kamp.

Her spillede tyskerne så en uinspireret kamp, hvor det primære formål var at undgå skader, få lidt spilpraksis hos nye spillere og så ellers i bad. Pudsigt nok så kunne de tyske medier ikke se noget som helst odiøst i dette, på trods af at et fuldt ud spillede tysk hold kunne hjælpe russerne til en bedre placering. Sportsligt - nej!! Forståeligt - ja!!

For det er jo helt legitimt at spare spillere, når man står i den situation. Vi gør det allesammen. Jeg gør det når en ligakamp ikke betyder noget, og andre gør det når de møder os i BM og sparer profiler for turen over til os. Russerne kunne også have gjort det, men medier + heksejagt stemningen hjalp sikkert nogle usikre russiske ledere til at tage fat i holdet. For russerne de spillede sig i hvert fald ud i den kamp.

Tilbage så står der nu nogle kinesiske, indonesiske og koreanske badmintonspillere som blev ofre for et forbund der havde ryggen mod muren. De er skyldige i at være dårligere end de andre til at skjule deres manglende indsats, og samtidig også at være så uheldige at ramme ind i en modstander som gjorde det samme. Intet var nok hændt hvis de havde spillet ideforladt og tabt som feks DK's håndbolddamer gjorde mod Frankrig. Men de havde nok ikke trænet på at møde en modstander med samme agenda som dem.

Vi andre kan så hovedrystende se til at der i nærmest doping-test agtige seancer spottes mulige atleter som ikke gør deres bedste. Lederne der har skabt turneringsformatet til badminton-turneringen er vel dem som skal smides hjem for ikke at gøre deres bedste!!