Semifinaler i nyt format

Der er egentlig ikke noget nyt i at skulle spille bedst 5 kampe, hvor højst rangerede starter ude og derefter har 2 hjemmekampe. Det nye er at vi ikke skal have det hele afviklet indenfor 10 dage. Det at have et helt normalt set-up med træninger ind imellem og ikke det vante ishockey modul med kamp, restitution, kamp, restitution, gør at vi måske kan se flere anderledes kampe. Jeg har i de seneste sæsoner mest af alt set at holdene brugte første kamp til at spille de taktiske kort, mens at forløbet herefter blev mere eller mindre en styrkeprøve på stamina og hvem når bedst topniveau.

Jeg glæder mig til at se om forløbet evt kan betyde noget for den taktiske del, men ellers er jeg sådan set lidt ambivalent. For det virker som om at det egentlig mest af alt sker fordi at vi har færre terminer fastlagt grundet de 18 grundspilskampe mod normalt 21. Finalespillet bliver som det plejer en del mere sammenpresset. Reelt er det derfor luft i kalenderen der er opstået fordi at top 4 spiller færre kampe mod hinanden.

En anden del er også at "serie-konceptet" lever af den følelse af at du har et forløb som for udøveren måske er sammenpresset, men for iagtageren giver interesse. Jeg kan godt være bange for at det er svært at fastholde den samme interesse over et længere forløb. Men lad os nu se hvordan kampene forløber. Sidste års 4 kampe med 5-sætters i næsten alle, gav i hvertfald publikum noget værdi.

Vi har haft en succes i denne sæson, som distancerede iagtagere måske havde forventet, men som vore konkurrenter nok ikke helt havde forventet. Vi kunne i sæsonoptakt godt fornemme at mange gik med tanker om at "nu kan BM knækkes" fordi at så store profiler som Thomsen, Hove, Deimeke & Kozlarek var væk. Vi var da også selv i tvivl, men processen i at gå fra et år til år hold har båret frugt og vi "caster" spillere i højere grad som passer i konceptet både på og uden for banen. Vi satser også på at kunne fastholde de fleste fra dette års trup, men historisk set vil vi nok alligevel skulle supplere op med 1-4 spillere til næste år. Det spændende er om vi så kan tiltrække nogle af dem som står øverst på ønskelisten, og derved måske også udleve drømmen om et Europa eventyr i den kommende EM-sæson.

Men først gælder det Middelfart som vi har haft en blandet oplevelse med igen i år. Til NCC så folk vel også for første gang hvad rivalitet gør ved et såret hold. Kun 1 gang kunne Middelfart spille op til den standard og klasse de besidder, og ikke overraskende var det mod os. Derfor tror jeg da også at Middelfart hele tiden har haft som højeste ønske at få os i semifinalerne. Sammenholdt med at statistikken også var god for dem imod os, så er det vel egentlig ikke underligt.
For min stol er det også et godt match for os, idet at Hvidovre og Middelfart i mine øjne er 2 hold på samme niveau i år. Hvidovre mangler Middelfart grundspils-evner, men jeg tror på at de topper her i slutspillet og nok skal gøre det svært for Gentofte. Vi har tabt 3-0 til Middelfart i starten af sæsonen, og vandt 3-2 ude hvor vi var uden Flemming og Lars Ivar. Til NCC vandt vi mere sikkert 3-1, så jeg tror fortsat på at vi er favoritter til at tage den samlede sejr. Men det er igen en serie som godt kan gå hen og blive lang. På Middelfarts hold er der måske ikke den store bredde, hvilket Jacob P. også har erkendt. Men klassen er ikke til at tage fejl af på flere af pladserne, hvor nok især Chris Kozlarek er den som jeg mest af alt kender til. Han kan virke ude af en kamp, men jeg har set hvordan han også kan vende rundt og være den afgørende faktor. Han har klart haft sine problemer i denne sæson, på trods af en bedre fysisk formåen efter skulderproblemer i hele sidste sæson. Jeg tilskriver disse problemer at det har taget tid at komme ind på et nyt hold, ny spillestil og ny hæver. Men mon ikke han også er klar til at gøre sit til at vi ikke får det alt for let.

På vores side af nettet har resultaterne været dårlige siden NCC. Vi vandt knebent over Spentrup & KSV, samt tabte til Hvidovre. Dog med en del spillere ude i sidstnævnte. Spillerne er ikke blevet dårligere, men den mentale skarphed forsvandt i sejrsrusen ovenpå den fantastiske dobbelt-triumf i januar. Oveni har vi så haft støtter som Josh Thorpe, Peter Jensen og Flemming Olufsen helt eller delvist ude i perioden med skader, og det har heller ikke hjulpet. Det største problem er dog at vi reelt ikke har haft en skid at spille for, og derfor så har "truslen" været intern og ikke ekstern. Gentofte havde et let slutprogram, og allerede ved udgangen fra Kildeskovshallen da vi "hilste af" Borglund og jeg, erkendte jeg at Middelfart blev vores og de så måtte tage Hvidovre - og så kan vi ses i finalerne igen. En smule kækt vil Middelfart og Hvidovre sikkert mene, men jeg er nu sikker på at de allerede er pumpet med ambition og motivation, så der kan jeg nok ikke gøre det store. Historien om denne sæson indtil videre tegner også et billede af at det forventelige er en finaleserie mellem os og Gentofte. Vi ved så at der fra start af står 0-0 og bevæger vi os i retning af det spil som er blevet spillet i de seneste 3 uger, så er det Middelfart som kan glæde sig til DM-finaler og TV-kampe.

Imorgen starter showet så, og vi skal starte i Lillebæltshallen kl. 14.30. Vi har først lige fået Peter Jensen med igen, ligesom at Josh Thorpe er tvivlsom fortsat, men ellers er vi rimeligt kørende. Det bliver en svær kamp for os, idet at vi klart er det hold som har været længst nede i niveau. Den seneste uges træning har dog givet forhåbninger om en hurtig tilbagevending til det gode spil. Jeg tror også på at vi har alle mand klar imorgen, men dagens træning vil give et svar på dette.

Semi-serien er for vores vedkommende:

Lørdag den 25. februar kl. 14.30 i Lillebæltshallen
Tirsdag den 6. marts kl. 20.00 i Marienlyst
Lørdag den 10. marts kl. 14.00 i Marienlyst

Evt 4. og 5. kamp
Tirsdag den 20. marts kl. 20.00 i Lillebæltshallen
Lørdag den 24. marts kl. 14.00 i Marienlyst