Som træner og aktiv i en volleyklub, så har man prøvet at være med til at forsøge at sælge sin historie til medierne. I en sport som vores er der sjældent den store forhåndsviden og derfor kan bullshit ofte finde vej til medierne, uden at nogle andre end de indforståede formår at gennemskue at der er mere facade end realitet.
Men engang imellem så kommer vi også på hvor der er stor eller mellemstor fokus, og det er vel egentlig hvad appel-sagen omkring Team Danmark har givet. Jeg synes at Mikael Trolle sælger historien flot, og jeg er for så vidt også enig i at det er et fattigere elitesportsmiljø vi har, hvis Team DK eller andre ikke støtter en generel talentudvikling og ikke kun der hvor mediernes medalje-hunger bliver tilfredsstillet. For hvad er resultater i en relativ sammenhæng?
Volleyball er en svær sport at overraske i, hvilket i forvejen giver "det bedste hold" en fordel. Men samtidig så er sportens udbredelse relativt set enorm ifht feks håndbold. Ville det så udfra et sportsfagligt syn ikke være relevant at se på om en 20. plads i volley er at sidestille med en top 3 i håndbold?
Det er her at medier, politikere og andre har det sværest. For ingen kan bebrejde dem at fokusere på det åbenlyse, men burde der ikke sidde fagpersoner i Team DK og fokusere på idrætten i relativ sammenhæng. Og hvis ikke så bør der også sættes en dagsorden politisk, som kan være med til at udfylde det hul som Mikael Andersen & Carl Holst ikke længere føler er Team Danmarks rolle. Det er så tydeligt for alle at der med skiftet fra Preben Kragelund og med Carl Holst indtræden er sket en markant større profilering af Team Danmark. Det er ikke længere et Team Danmark som står i baggrunden og glæder sig i en tilbagetrukket rolle. Nej, der sker næsten på ugebasis det at de lige stikker næsen frem og blander sig i det sportslige med enten motivation eller trussel.
Det er måske tidens trend at pengemændene ikke længere blot vil være glade for at skabe i kulissen, men også vil være blandt dem på podiet. De kalder sig selv mere aktive og resultatorienterede, men problemet er vel netop at det i sportens verden handler om at være procesorienteret. Du kan ikke bestille titler og medaljer, men du kan motivere talentet til at drive det så vidt at det nu engang rækker. Team Danmark forsøger at skabe flere resultater ved at fravælge de talenter som får det sværest, og det er i sagens natur med til at fremelske stjernefrø der hvor vi aktuelt er gode og hvor de andre måske er lidt dårligere, eller slet ikke deltager. Det fremelsker også en marginalisering af idrætten der ellers oplever en mangfoldighed igennem et foreningsliv som er unikt og deltager i samfundets opgave i at gøre gode mennesker ud af os alle. Team Danmark fravælger fra starten af mennesker udfra hvilken idræt de dyrker, istedet for at hylde talentets dedikation. En dedikation som beviseligt er med til at fremme livet i andre aspekter.
Så der er nok ingen tvivl om at Team Danmarks hamskifte og fravælgelse af mindre idrætsgrene i den grad er en sag som jeg gerne kæmper for. Men det betyder ikke at jeg mener at det er volleyball-forbundet og dermed den i forvejen hårdt prøvede volleyball-spiller og volleyball-klub der skal bøde for dette.
Jeg så hellere at man brugte de mange midler til at sælge den historie at det grundlæggende er forkert at bruge statens penge på at finansiere så smalt. At der i stedet skal fokuseres på at skabe et todelt system, hvor Carl Holst og Mikael Andersen på den ene side kan klappe hinanden på skuldrene foran på medaljeskamlen når vi har vundet en medalje. På den anden side kan de virkelige fagidioter sidde og vurdere på talentets bæredygtighed i alle sportsgrene og støtte denne i en relativ vurdering udfra at dels have et bredt funderet idrætsmiljø samt vores lands chancer i en given sportsgren.
I sidste ende tror jeg på at penge brugt på at unge idrætsudøvere kommer igen på længere sigt, og derfor kan man da tillade sig at håbe på at der stadig sidder politikere i dette land som vil kæmpe for det fremfor udelukkende medaljer som måske glimter af guld, men lugter af national forførelse.
2 kommentarer:
Gennemtænkt og godt formuleret Mikkel. Det er jo netop pointen: Få flere at forstå forskel på præstation og resultat.
Jeg har gået med præcist de sammen tanker i denne sag og du sætter hovedet på sømmet: Skal vi "vinde" denne sag skal den også belyses bedre i medierne og i sportens bevidsthed. Dette kræver en proaktiv kamp for at fremprovokere selverkendelse blandt de konkurrenter som vores sport har samt at der netop sættes spørgsmålstegn ved Team Danmarks rolle: Skal de stå og godte sig på skamlen når vi vinder sølv i Undervands-jojo eller skal de arbejde for en bedre idrætskultur for idrættens talenter herhjemme?
Vi får jo nok ikke den gennenmsnitslige klaphat til at forstå forskellen, men politikere og fagfolk burde enten vide bedre eller via denne process "uddannes" bedre. At det så måske kræver endnu en retssag og et mediecirkus vi ALLE deltager tror jeg kun gavner.
Det der i sidste ende forårsagede mit indlæg, var ikke en støtte til at føre sagen men at selve værdikampen måske kunne gå tabt i DVBF-hadsk fnidder.
Det er vigtigt at se på bolden og spillet, og her er DVBF og jeg på samme linie. Det er grundlæggende forkert, og det er ufatteligt for mig at det ikke også ser ud til at være juridisk forkert at disponere som TD gør ifht loven.
Men for mig at se så risikerer man undervejs at miste blikket på den del, til fordel for at forfølge nogle penge som måske-måske ikke uretmæssigt er holdt tilbage.
Jeg er af natur en der sætter en ære i at kunne klare mig selv og hylder princippet om at skabe rammer for folk og ikke et trug at spise af. Det gør os dovne.
Jeg mener at TD nok havde en pointe i at midler lidt bare flød ud. Men dertil at man går helt i den anden grøft, og sætter lighedstegn ml medaljer og talentudvikling er som at forsøge at lave indkøbsseddel for næste uge efter hvad der var på tilbud i denne.
Denne debat er den langt vigtigste ifht at få evt midler tilbage fra en gammel aftale. For den debat kan vinde retten til at være et ligeværdigt medlem af eliteidrætten uanset om TD finder sporten interessant eller ej.
Jeg forsøger og stiller op for denne debat, og mener derfor at det er den kamp vi skal kæmpe. Vi kan ikke vinde den i retssalen efter min bedste overbevisning. Men jeg forstår DVBF's bevæggrunde for at kæmpe på denne front, for det er nu engang den bane der er gjort klar til kampen. Så må vi andre støtte op om værdikampen igennem vores kanaler, og måske som en anden NGO bevægelse få skabt debat om TD's rolle som forvalter af en lov der beskriver lige adgang til støtte uanset sportsgren.
Mikkel
Send en kommentar