Volleyliga forpligter mere

Indtil videre har jeg ikke hørt så mange ytre sig positivt om den nye øverste liga. De fleste spørgsmål kredser sig om at det reelt er det samme produkt på nye flasker. Den kritik er helt berettiget, for der er tale om krav og hensigtserklæringer som langt henaf vejen er de samme som hidtil.
Jeg kan næsten ikke finde et krav som ikke tidligere har været fremme, men det er heller ikke pointen med volleyligaen. For det går ikke ud på at opfinde flere krav, men mere at finde en måde hvorpå at dispensering, forglemmelse, manglende commitment osv, alle bliver erstattet af et mere oplyst og forpligtende samarbejde hvor fejl rettes og vi oplever en fremgang i "Volleyligaens samlede værdi". For når vi derhen hvor medier som TV, sponsorer, tilskuere finder os mere interessante så kan den øgede værdi investeres i mere volleyball. For ikke særlig mange år siden opfandt en ny TV-station i Danmark en TV-sportsgren i samarbejdet med nogle ambitiøse klubber. Idag har håndboldligaen toppet, men det er fortsat en højt profileret sportsgren med baggrund i et meget forpligtende fællesskab.

Vi er jo langt fra der hvor håndbolden var dengang, og det er den første erkendelse vi skal nå til. For det er altså ikke realistisk at tro på at en volleyliga i nuværende form kan kaste en TV-aftale eller namingrights af sig. Vi skal arbejde henimod at gøre os selv "gifteklare", og samarbejdsområder som livescoring, ranglister, nyhedssite, webtv, sponsorforum er det som helst skal være endemålet. I det mindre kan et sådant samarbejdes-område også være på "Pointtracker", hvor ligaen i fællesskab kan beslutte at der skal tastes samt indføre hjælpemidler til at nå dertil samt sanktionsmuligheder for at undlade det. Der er en væsentlig forskel i at administrere 1 volleyliga og så være underlagt et helt turneringssystem under TSG og være underlagt TVD samt ligaens ledelse. Der bliver kortere fra beslutning til handling, og derved er vejen banet for at der kan ske noget hurtigere, samt at erfaringer kan udnyttes bedre.

Men vejen er også kun banet, for der hvor kritikkerne kan have ret, er hvorvidt at eliteklubberne reelt kan føre handling bag ordene. Jeg tror at de fleste klubledere er godt orienteret om hvad vi "debattører" skriver på enten forum, volleynet eller via blogs som denne. For der er da i hvertfald hurtig respons når kritik bliver publiceret, som nogle kan blive stødt over. Derfor ved de fleste også hvor det halter i egen organisation, og hvor man skal starte med at nå "standarden". For netop at have en standard er et af målene for volleyligaen, og helst en standard der er med til at højne interessen for den sport vi alle elsker og give en bedre oplevelse for dem som ser på.
Når vi ser tilbage på de sidste mange år, så har klubbernes interesse været i at højne deres eget sportslige produkt og med vidt forskellige udgangspunkter. Det betyder også at vi har mange forskelligheder i hvad vi vil med sporten. Det er ikke nødvendigvis topklubber, midterklubber og bundklubber der i hver kategori er ens. For der er en verden til forskel i Marienlyst mission og Gentoftes mission, og derved også hvordan de to klubber vil prioritere arbejde og midler. Der er også forskel på Hvidovre og Holte, ligesom at der er forskel på KSV & Spentrup. Uden at ville gå i dybden med forskelligheder, så er der altså forskelle mellem den vision og mission vi arbejder udfra. Det samme gælder på damesiden. Men vi er fælles på det punkt at vi er en del af "Volleyligaen" sammen.

Indtil videre er det min mening at klubberne har været egoistiske på egne vegne, og mest af alt set på de ting som havde mest mulig gevinst for dem selv. Det har betydet at det at gøre ting for fælleskabet er trukket i baggrunden, med begrundelsen om at der enten ikke var tid eller mulighed for at arbejde på det.

Mit håb for de kommende år er at vi laver flere forpligtende aftaler. For det er hvad der reelt virker bedst for os alle. Vi ved godt at tid og penge er knappe ressourcer, så der vil altid være en benhård prioritering. Men præcis i volleyligaens ledelse og bestyrelse skal der være overskud til at tænke udvikling af volleyliga og dermed os fremfor jeg.
Det betyder at vi skal have hurtig omstilling af de lette ting som skal op i standard, samt at der skal arbejdes seriøst på at forbedre det som er lidt sværere og nogle gange udenfor vore egne hænder. En stor fokus har alle dage været på spillestedet, men de fleste "bor til leje sammen med en del andre" og derfor kan man ikke bare bygge en ny hal. Men vi har set hvordan Brøndby feks via dialog med andre er kommet igennem med at få adgang til nye og forbedrede faciliteter. I Fortuna fik man for år tilbage bevilget tilskuerbænke og nyt lydanlæg, ligesom at bænke også er kommet til andre steder. Dette er langsigtede løsninger, for alle klubber skal selvfølgelig spille deres kampe i egen hule, og ikke tvinges afsted til nærmeste arena. Det har aldrig været på tale i de almindelige kampe, men dog til TV-kampe samt mulige finaler.
Et andet langsigtet område er at få etableret en bedre økonomi i eliteklubberne. For økonomi er en af nøglestenene til at skabe vækst. I Marienlyst har vi øget træningsmængden med 30-40 % fra jeg trådte til til nu. Det har betydet 2 ansatte mere, samt en naturlig økonomisk aflønning af unge spillere med behov for fritidsarbejde, for at få deres hverdag til at hænge sammen. Det er ikke alle klubber der er sådan indrettet, men økonomien til især trænere er steget betydeligt pga den øgede træningsmængde rundt omkring. Og især er det nødvendigt hvis man ønsker kontinuitet på trænersiden, samt give dem opkvalificerende kurser/inspirationsture rundt omkring.
Omkostninger til transport, træningslejre, udstyr osv er også steget i takt med at det sportslige niveau er steget. Men klubbernes organisering er måske ikke gearet til dette, og en bestyrelse som også varetager arbejdet med klubbens øvrige 10-20 hold kan ikke forventes at have kompetencer samt ressourcer til at opsøge nye markeder.
For reelt er der sjældent mange der har lyst til at spytte penge i uden at få noget igen. Nogle vil have lokal eksponering, hvilket kræver plakater, billetter, billeder i aviser, pressemeddelelser og salg af disse til aviserne. Andre vil have kontant payback iform af adgang til medlemmerne som mulige kunder, men også her kræver det mere arbejde. Nogle kan støtte via at vi giver dem vores arbejdskraft, og selvom at det hidtil har været en rigtig godt indtægtskilde så er den også opslidende i mange klubber pga få soldater.
I Liga-regi skal vi lære hinanden at organisere de kræfter som kan forskellige ting som har betydning. Det lyder på papiret let, men det er ofte for os frivillige lettere at gøre det selv, end at spørge andre.

Så selvom at vi har fået et nyt navn, så er det her i første omgang blot et forpligtende medlemsskab af den danske volleyliga. Om det får en effekt handler i mine øjne af to ting. Klubbernes eget commitment samt volleyligaens ledelse. Sidstnævnte skal sørge for at få alle igang med initiativer som forbedrer og derfor er det mest væsentlige punkt på dagsordnen også - hvem & hvordan skal lede volleyligaen mod en bedre fremtid.