Afklaring

Når man er bosat i Odense, har kontor i Jylland, og har hele landet som arbejdsplads, så kan man ikke undgå at skulle tænke logistik ind i volleyball. Det har også betydet at jeg de seneste 2 sæsoner har sagt "stop" efter hver sæson, og brugt sommeren til at tænke om værdien af oplevelser / løn står mål med det afsavn som familie og jeg har.

Sidste år besluttede jeg at spare på bloggen, fordi at dyneløfteriet generelt ikke gjorde noget for dansk volleyball. I år er jeg nået et skridt videre - jeg tror at jeg har svaret på accepten af særheder. Det er simpelthen fordi at det kun er volleyball-folk der læser om volleyball, og de har forlængst affundet sig med sportens særheder og nepotisme. Det ville vel heller ikke være et problem for den nyligt afgåede SF-borgmester i København, hvis det kun var SF'ere der var bekendt med boligsituationen. Nu er det som sådan slet ikke så slemt i dansk volleyball, men vi kunne være en del mere mangfoldige hvis det var målet at være mangfoldige.

Personligt glæder jeg mig utrolig meget over at EM'erne er kommet til DK, og selvom at selve processen omkring U-20 har vist gamle svagheder, så tror jeg fortsat på at det kan blive en samlende begivenhed - hvis man formår at favne så bredt at nettet også fanger andre end blot "de sædvanlige".

I min egen andedam er jeg nået frem til at jeg fortsat vil være træner og helst frem til og med EM i 2013. Jeg synes at det er altfor spændende til at sidde på sidelinien, og selvom at jeg forlængst har erkendt at dels denne blog og andre diskussioner har sat mig tilbage, så er jeg stadig med på at kæmpe for holdet. Det sjove er jo at vi virkelig her måske for alvor bliver eksponeret og udstillet i det lys hvor langt de fleste af os også føler at vi hører hjemme. Volleyball er en publikumssport og nu vil vi også gøre det til en event. Vi skal derfor til at gøre det rigtige i mange beslutninger, og disse beslutninger er ikke altid "det der ligger ligefor" eller "vi gør som vi plejer". Vi skal gøre noget vi aldrig har gjort før, og alligevel er der utrolig nok masser der lugter af "det ved vi bedst" i de første meldinger (især omkring U20). Nej, den kære projektchef har fat i det rigtige når han taler om at få samlet alle kræfter, for det EM er langt større end personer, magt og deslige. Men det kan forblive småt, hvis man ikke formår at komme i nye territorier, og se langt mere kritisk på egne processer.

Når jeg fortsætter som træner, så er det jo typisk at der præcis denne gang ikke er nogen aftale på plads for mig. Jeg vil gerne fortsætte i Marienlyst, men vi er ikke blevet færdige med at forhandle. Jeg vil gerne sikre at det samlede koncept er på plads, og i denne sammenhæng er jeg kun en af flere brikker. Der skal fortsat være de bedste forudsætninger i praksis for at udvikle sig som spiller, hvilket forudsætter morgentræninger, daglige aftentræninger, fysiske træninger, fysioterapeut osv. Jeg ved at intet sted i verden kan alt dette gøres af kun 1 træner, og derfor er det også væsentligt at det er de rette personer med de rette kvalifikationer der gør arbejdet. Jeg er en coach og skal stå i spidsen for skibet, og ved udemærket godt hvor jeg har mine styrker og svagheder. I al beskedenhed så vinder man nok heller ikke 13 titler på 7 år uden at kende en smule til at få styr på et hold ;-) Kritikere vil dog med rette kunne påpege at med 3 potentielle titler årligt (DM, Pokal, Nordisk Mesterskab) giver det 21 og dermed 8 der ikke blev vundet. Til mit forsvar vil jeg så sige at det var utrolig dygtige trænere der vandt de år ;-)

Men som sagt så er jeg afklaret omkring min volleyfremtid. Jeg satser på at træne videre til og med EM, og så vil jeg gerne træne min egen søn. Vælger han volleyball er det jo kun fint, for så må jeg bruge mine kids-volley kompentencer fremadrettet, men vælger han fodbold er det også ok med mig. Jeg er også begyndt at kigge lidt sydpå, for måske er 1-2 år med 100 % volleyball sammen med familien også en mulighed. Nu har jeg mest brugt tiden på at snakke spillere med agenter, men måske skulle jeg selv få en....

Den allersidste spalteplads skal gå til U21-holdet som spiller VM-kval. Trods nogle store stryg og svage statistiske præstationer mod klart bedre mandskaber, så formåede de at spille en historisk sejr hjem mod Rumænien. Tillykke til alle på og omkring holdet - det må give blod på tænderne. Flot, flot, flot.