Træn professionelt selv som amatør - OPDATERET!!

Opdatering nederst i indlægget.

Så blev det officielt - jeg har papir på at jeg skal være træner de næste 2 år i elitedivisionen pt mest succesfulde hold. Når man "bare træner" så oplever man tiden på kort sigt og mest af alt fremadrettet. Men ind imellem så kommer der også tidspunkter, hvor man ikke kan lade være med at sammenligne udviklingen.

Jeg tror at vi alle kender det at vi kigger på det gamle pasbillede eller kørekort, og knækker sammen over hvordan man så ud. Jeg er rimelig overbevist om at det nu engang var det "bedste udseende" man nu kunne på det daværende tidspunkt. Det er også på mange måder underligt at kigge tilbage på 1 eliteår og nu, for meget er sket. Det var i forbindelse med underskrivelsen at vores direktør nævnte for mig, hvor vanskeligt det var at overbevise mig dengang. Jeg var ikke sikker på at jeg kunne nok endnu, og springet fra damer til herrer. Man havde også just fyret en træner der gik ud med 13-tal fra diplomuddannelsen, og så skulle jeg endda tage over for den daværende damelandstræner. Så det var altså ikke lige et spring jeg helt var med på i første omgang.
Men jeg sagde ja, og fik rigelig med "træner-uddannelse" feks af William Kvist personlige træner i FCK.

Når jeg ser tilbage så var det et meget rigtigt skifte, og jeg tvivler på at jeg havde "udviklet" mig uden at skifte. Spillet og omgivelserne er også ændret i den tid. Flere får mulighed for at træne professionelt, dog de fleste som rendyrkede amatører. En ting der er i skarp kontrast til min egen tid som spiller. Her var der meget få steder at træne og pladserne var taget på forhånd eller invitationspladser. Det lå også i kortene at får at ville komme i top, spille landshold osv så skulle man derfor træffe nogle svære valg ifht at bosætte sig i et kvalitativt træningsmiljø.

Idag er jeg den stolte træner af utallige titler, og har været med til at "opdage" og/eller "udvikle" en del af de nuværende bedste spillere i Danmark. Vi har dog i den grad svært ved at trænge igennem med kravet om at der skal trænes dagligt indenfor både fysik og teknik - på et højt niveau og under kvalificeret ledelse. Det er som om at spillerens potentiale betyder mere end indsatsen, og derfor har vi da også igennem de seneste år set masser af spillere på udvalgte hold som ikke trænede nok ifht hvad man skulle forvente.

Jeg tror egentlig at alle er enige om det, men langt henad vejen så skal kravet skubbes igennem fra oven og nedefter. Og det kræver altså at vi ind imellem også fortæller spillere direkte hvor meget de skal træne, på hvilket niveau / konkurrenceniveau, og hvor vigtigt det er at der er tænkt på alting. Og så skal der altså kontrolleres / certificeres i langt højere grad på miljøerne. Jeg synes det er fedt at mange flere klubber vil det hele, men træning på det her niveau bliver utrolig kompliceret. Det er ikke bare at sige "vi træner hver dag og vi har styrketræning osv". For det hele handler om at finde den rette balance for udviklingen, og det betyder altså også at lande der er foran os, ser nærmest videnskabeligt på spillernes udviklinger / træningsprogrammer. På et meget mere detaljeret niveau og især individuelt niveau. Det er i den kontekst at jeg gerne vil rette fokus på "de spillere som ikke tager til København", men stadig gerne vil muliggøre deres ambition om at spille EM i 2012. En lang indledning til min hensigt

Vi skal meget snart spille EM, og vi har i den anledning lavet et wildcard-tilbud til de unge som ikke tager turen over storebælt. Vi havde både troet og håbet på at ALLE kunne se fordelen i at samarbejde om at stille træningsfaciliteter, trænere og ledere samt noget af det bedste som DK kan byde på af træningsmiljø op for disse spillere. Dvs sige at Odense-klubber skulle støtte op og deltage. Spillerne skal jo konkurrere med et samlet landshold, som skal træne under landstræneren.
Men på Fyn kan man end ikke blive enige om dette. I stedet så udsender DHV en klar krigserklæring ved at tale om udvikling i eget regi og ikke bruge wildcardet som om det var den letteste ting i verden. Problemet er nok allermest at man overhovedet ikke har sat sig en smule ind i hvad det vi er oppe imod. Vi skal få 2-4 spillere til at blive så gode at de kan udkonkurrere spillere der træner sammen dagligt under de ypperste betingelser og under landstræneren. Det har man så tænkt sig at klare "ved at lave planer". Hvad de indeholder ved vi andre ikke, men jeg tvivler på at man pludselig har fundet midlerne til fuldtidstræner, fysioterapi, udviklingsprogrammer / Databehandling, spillere som også vil træne så meget (så de ikke kun er 2-4).
Jeg fortænker egentlig ikke DHV i at forsøge, men jeg ærgrer mig over at spillerne er i tvivl og sættes i klemmen. Jeg forstår ikke at der er så stor en berøringsangst fra DVBF i bare at diktere "at grundet de her omstændigheder så skal der laves et fælles trænings/kamp projekt for de bedste unge på Fyn også. I har valget enten at samarbejde eller vil spillerne ikke kunne matche de krav vi stiller til et træningsmiljø og dermed ikke komme i betragtning til landsholdet". Basta!! For er det ikke hvad man uofficielt mener???

Og så alligevel - jeg forstår da også godt problemet for landsholdsledelsen. Det er problematisk at certificere klubberne, og gøre en super dygtig ungdomsklub "ikke god nok" til U-landshold-spillere. Men vi snakker tit om at gerne ville blive bedre, og samtidig så har holdningen også hidtil været at der skal være et elitært træningsmiljø, og tvivlen skulle komme spillerne til gode. Man laver derfor et samlingslandshold, men glemmer måske at det i denne sammenhæng er spillerne som bliver gidsler.

Jeg håber at der i DHV's ledelse er så meget selverkendelse (som der i øvrigt var hos os, som eller er blandt de mest succesfulde), at de finder frem til at samarbejdets vej er den eneste vej. Det er ikke for altid, men de næste 2 år skal vi altså gøre dette, for ellers så får landsholdsledelsen lov til at stille et Københavner-landshold. Desværre skal vi selv drive dette frem og uden hjælp. I København er ungdomstræning i regional regi en forbundsomkostning, men igen så er der meget som stadig ikke har ændret sig i dansk volleyball.

Jeg skal ikke gøremig til dommer over hvad der er bedst at vælge for spillerne. Men jeg finder det usandsynligt dumt at vi stiller spillerne i dette dilemma.

Så det er tilbage på dansegulvet igen....

-----------------------------------------------

Idag kom så den længe ventede satsning på damesiden hos DHV. Når jeg siger længe ventede, så er det fordi at de i ungseniore har haft nogle af landets største talenter uden at reelt tilbyde dem en ordentlig seniorsatsning. Eller rettere sagt, de har tilbudt noget nyt hvert år som desværre ikke lige viste sig at være så godt. Resultatet er til at se alle steder, for de talenter er overhalet af en del andre, og kun de ypperste er stadig blandt de bedste i landet.
Men nu vil man "høste frugten af eget ungdomsarbejde" i DHV, hvilket som jeg kan se betyder at man som leder helst ikke ser talenterne flytte til bedre alternativer. For hvis en spiller er god nok til at spille med de bedste i eliten, hvorfor skal vedkommende så lege med i et semi-alternativ i 1. division?

Jeg kan kun rose dem for at få ansat Stine Andreasen, for jeg kender om nogen til Stines dedikation og evner som spiller og leder på banen. Jeg var i sin tid med til at få Stine i eliten, og pudsigt nok skiftede hun til DHG fordi at hun skulle udvikle sig blandt de bedste og i den bedste række.
Nu skal hun så sørge for at det ikke sker for de bedste damer i DHV....

Endnu engang vil jeg sige som jeg har gjort utallige gange. Vi behøver slet ikke at kigge mod København i vores iver for at finde årsager til at vi ikke udvikler spillerne nok. Vi kan i rigelig grad takke os selv. Nu sætter vi spillerne i klemme mellem et elitært afprøvet og gennemtestet system, og en ungdomsklub som ikke vil afgive talenterne. Vi har utallige eksempler fra sydfyn & odense til at fortælle hvad det betyder:

Spillere stopper, spillere bliver ikke så gode, klubber kan ikke holde hvad de lover.

Jeg kan kun appelere til at landstrænere, sportslig ledelse i DVBF snart begynder at indse at de må handle derefter og frasortere spillere der ikke lever op til et forventeligt trænings og kampmiljø. Så må man ad denne vej også hjælpe spillerne videre. Tag lære ved andre sportsgrene, hvor feks en Morten Olsen ikke har svært ved at fortælle en landsholdsspiller i Randers at det er superliga-spilletid eller farvel til pladsen.