Fælleseje

På volleynet kan man i øjeblikket se en debat som bunder i vilkårerne for beachvolley i Danmark. Udløseren var DVBF's kontante udmelding hvor man gjorde Aarhus-klubben medansvarlig for at der ikke kommer en DM-afdeling på Aarhus Havn. Det gjorde så at flere ytrede sig kritisk mod forbundet, og efter en gang lommefilosofi fra Olafsen (smiley), så har DVBF nu også meldt ud at "man tager på tur rundt blandt de største klubber i beachmiljøet". Det kan så være at det hele bliver bedre næste år, og dermed nok om det.

Nej - jeg må lige komme med min mening.
Jeg er langt fra godt nok inde i hvad beachvolley koster krone for krone, eller hvor meget de har "givet tilbage til volleyball-miljøet". Beskyldningerne fyger rundt omkring, og det kan være svært at se igennem regnskaberne. For sådan nogle har jeg forstand på, og hvorvidt noget giver overskud handler i høj grad om hvilke "fællesudgifter" der sættes på. En pokalfestival er feks også påført udgifter som i realiteten intet har med pokalfestival at gøre. Derfor skal jeg heller ikke stille mig op og sige at den ene eller anden giver underskud eller overskud. Mit indtryk er at vi i volleyball er bedst til at arrangere og især når der er stillet en underskudsgaranti, for udgifter skal vi nok kunne finde. Jeg er derudover heller ikke ligeså god som Olafsen til at fortælle hvordan vi burde gøre, hvis vi nu alle var perfekte.

Fra min stol så handler det her så ufattelig meget om hvordan man arbejder sammen mod fælles mål. Olafsen kan da sikkert have ret i at det måske ikke er den mest konstruktive vej at gå ud til resten af volley-danmark. Men jeg er sikker på at de involverede (ligesom mange andre) også har prøvet ad de mere officielle og lukkede veje. Uden at ville sammenligne DVBF's samarbejdsevner overfor lokale miljøer, med udlændingeservice, så er jeg også sikker på at der bare sker noget i nogle af os når vi gang på gang render ind i sager hvor fornuften ser ud til at være forsvundet. Det lykkedes bare ikke altid i vores andedam at opnå åbenhed og dialog, og så må man altså ty til at "rokke med båden". Vi har i volleynet, facebook o.l. fået aktiveret langt flere meninger end tidligere, og det er det bedste våben mod ting som ikke tåler dagens lys. Så netop nu bør vi i langt højere grad snakke samarbejdets form, for de fine filosofier bliver kun til noget hvis det er to parter som er villige til at arbejde sammen om et fælles mål. Og det ansvar vil jeg ikke påligge nogen som enten er i Bent's båd eller i hvilken som helst anden båd. For Bents problem er netop at hans kaptajn ikke ænser at han er på båden.

DVBF skal ikke have skylden for sponsorflugt i sådan en sag ligesom at de heller ikke kan klandres for at Team Danmark ikke spytter så meget i den fælles kasse, så alle afdelinger skulle stramme ind. Men de har altså muligheden for at bestemme hvordan vi sammen arbejder mod at løse problemerne. Og der synes jeg lidt at Bent jo rammer nogle ømme punkter, ligesom vi tidligere har set i andre dele.
Der er al for meget centralistisk bestemme-syge og lukkede beslutningsprocesser omkring de for alle trælse beslutninger. Når du skal have gennemført noget som i realiteten betyder at færre er glade, såå er det endnu mere vigtigt at der skabes ejerskab hos alle. Reelt tror jeg at administrationen har for megen magt ifht hvad der tilgår de folkevalgte.
For hvordan skal vi nogensinde opnå en fællesskabsfølelse hvis der hele tiden er nogle som føler sig forbigået eller trådt på. Er det ikke en vigtig faktor at måle på?

I de sidste mange år har der ikke været mange af de beslutninger som alle kunne glædes over, og måske skal man i DVBF mest af alt overveje en model for fremtiden, så både klubber & kredse føler sig ikke kun som høringspart men også som medansvarlig for beslutningernes ordlyd og konsekvens. I denne kontekst kan det være et skridt på vejen at man tager på rundtur i landet for at besøge de mange medlemmers daglige ståsted. Her tror jeg at det kunne være på sin plads at kigge ikke kun i sandbelagte spillepladser, men også i dem som er beton eller træbelagte.

Ifht fremtiden for beachvolley, så håber og tror jeg at vi alle forstår fremadrettet hvor gode synergier der er imellem volleyball & beachvolley. Jeg er selv en af de trænere som har haft mange på begge ben samtidigt, og vi er alt for snævre i vores syn, hvis vi ikke kan se fordelene fremfor ulemperne. Der er ingen tvivl i min verden om at vi bliver rigere sammen end hver for sig.