17 december 2010

Glædelig jul & et godt volleynyt år

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg sgu ind imellem haft lyst til at hoppe ud på bloggen ind imellem. Man får vel heller ikke en hund til at stoppe med at gø for evigt ved at give den et kødben??

Men tiden uden at være en del af det faste debattør-korps er blevet brugt fornuftigt, og jeg ved nu også at jeg måske skrev mere for at skrive end fordi at jeg reelt havde noget at sige - men kun ind imellem!! Det betyder også at jeg kan nyde at læse alle andres mere, og jeg tror nu altså ikke jeg er den eneste der har det sådan. Vi har også måske været for hurtige ude med brandbilerne, hvilket har gjort at skyttegrave er blevet gravet og gravet dybere.

En anden vigtig lektie, som måske også er modenhed (hvem ved om de mange gange hovedet er kommet i klemme i DVBF's dør reelt har båret frugt), er at jeg ligesom mange andre også har haft sværere ved at se det grønne i de andres græsplæne samt acceptere at jeg måske ikke havde hele sandheden, men kun dele af den. Når man ser på de andre klubber, så er det især vigtigt at undgå den megen negativisme der som oftest bobler frem. Jeg ved om nogen hvordan dette er, for jeg har været med til at komme op ad rangstigen med både Fortuna & Marienlyst igennem årene, og det etablerede miljø er alt alt for konservativt tænkende. Vi skal glæde os over når nye forsøger at udfordre os, og vi skal glæde os over nye initiativer. I stedet mødes man ofte med negative holdninger og det endda fra helt unge mennesker (og gad vide hvor de får det fra???).

Danske elitemiljøer kunne blive mange gange bedre hvis man ikke forkastede alt nyt og anderledes i stedet for at kun se verden igennem egne briller.

Baggrunden for at jeg mener dette er måske ikke et enkelt tilfælde, men netop en blanding af især 3 volley-ting i dette efterår. Det starter med volleyliga, hvor vi i stedet for at enes om at skubbe processen igang, gudhjælpemig også skal bruge masser af ikke-eksisterende ressourcer på at finde ud af hvem der skal skubbe hvor / hvordan og hvorfor. Så kommer vi til talentudvikling, hvor jeg nu kan gå fra hal til hal og høre unge mennesker fyldt med meninger om den og den klubs måde at håndtere talentudvikling. Jamen hallo - hvor kommer disse holdninger fra og sig mig ikke at det ikke er holdninger som ikke også har passeret voksne læber. Vi har et EM 2013 (samt 2012), hvor vi i næsten Qatar'sk stil erobrer et mesterskab, og alligevel stadig lige skal have gang i nogle debatter / snakke osv for at komme igang.

Volleyligaen er det mest væsentlige klubtiltag siden jeg begyndte at spille volleyball. Det er så utrolig væsentligt at vi får løftet sportens seniormæssige platform, hvis vi på nogen som helst måde skal opnå en længerevarende succes. Kids samt teen er et fundament for medlemstilgang, klubudvikling er en platform for fastholdelse af medlemmer samt udbygning af elite. Derfor kan jeg simpelthen ikke forstå hvorfor at vi er så sløve til at afsætte de ressourcer i klubberne / DVBF for at få dette på vingerne. Det kan ikke gå stærkt nok.
En elitesatsning er ikke kun hvordan og hvor meget vi træner, men også nogle langsigtede målsætninger. Hvad vil vi individuelt og som klub om 2-3 år? Hvordan kommer vi derhen?
Voleyligaen har rod i en vision om at volleyball skal være en sport hvor der trænes og spilles seriøst, at det præsenteres flot og at flere viser interesse for sporten. For indtil videre har det meste jo handlet om hvor dumme dem fra flimmeren er, når de ikke kan se hvilket guld vi står med. Og vi har ikek reflekteret over hvorvidt at "det er guld" at sende bare 30 minutter fra en random-valgt elitedivisionskamp idag?

Der skal også bygges på hele tiden. Da jeg var dreng og fodboldspiller var der en klar fremgang i vilkår nu højere niveauet blev. Vi bliver måske aldrig som fodbold, men mindre kan også gøre det. Basketball trækker tilskuere som ikke nødvendigvis er blevet tvunget med af familiære årsager, og der er også fokus på at sporten skal være en oplevelse. Så kan nogle sidde og sige, jamen hvad har det med lux, siddepladser og musikanlæg at gøre. Jo det har alt med det at gøre. Hvis du selv skulle tage stol med i biografen, hvor du i øvrigt ikke havde tekster på eller mulighed se andet end halvdelen af skærmen, ja så er jeg sikker på at du blev væk næste gang.

Så inden at vi overhovedet når til at fordele de penge som skulle komme ind via sponsorater, TV-penge, ansætte ligadirektør - husk at der skal altså laves noget arbejde først. Derfor ærgrer det mig når jeg hører ting som prioritering af andre opgaver osv. Der er ikke råd til ikke at investere i dette, og det er bare altfor nemt at sidde bag et tastatur og sige nej. Derfor er det også min klare holdning at vi lige i dette tilfælde skal spænde diktaturet for enden af vognen og bede dem der vil med om at stige ombord, og dem der tager forbehold kan så stå tilbage og se om de vil på et andet tidspunkt. Men vi skal ikke vente.

For hvad er det reelt vi har at tilbyde de U-spillere der netop har færdigspillet julestævnet i Fortuna, når den ikke længere står på trygge rammer i nærheden af mor/fars bil, konti o.l. Hvordan er det at et studie kombineret med deltidsarbejde og selv lave mad, køre til træninger er foreneligt med en elitær træning?
Der skal skabes økonomi til at lave elite, men der skal også skabe økonomi til at fastholde dem som ikke nødvendigvis vil elite, men stadig vil spille volleyball.
Udvikling er ikke kun at gøre hvad vi gjorde godt igår. Det er også at være nysgerrig efter hvad der kan give succes imorgen. Jeg ser masser af fantastiske ting i dansk ungdomsvolley, men hvor ser jeg da også masser af mennesker som har svært ved at give slip. Indførelsen af U20 / U21 kan jo reelt vise sig at være et skidt skridt, hvis ikke de bedste talenter kommer videre. For hvorfor er det at landsholdsspillere i volleyball render i udviklingsmiljøer i en alder af 18-20 år? Skulle de som minimum være tilknyttet et elitemiljø ved siden af.
Jeg har ikke nogen klar mening om hvad der gør det, men vi kan se på de "store sportsgrene", hvor spillerne stoppede i hopetal indtil udviklingsmiljøer og elitemiljøer fandt ud af at "dele arbejdet". Jeg har selv gået den tunge gang til en træner og fortalt at "jeg gerne ville noget mere end det man kunne der", og det er ikke sjovt i en alder af 16 år. Jeg er ansat i en klub hvor ungdom er nyt, og hvor vi også skal samarbejde med en meget dygtigere ungdomsklub. Men vi tager afsæt i det vi kan ligenu og samtidig også hvad vi som en af de førende klubber i Danmark mener er vejen frem.

Vi vil elite og vi vil den fuldstændige elite. Det betyder at vi også må erkende at der ikke kommer andet få spillere igennem vores eget system, da springet fra et udviklingsmiljø til vores miljø er kæmpe stort. Derfor vil vi committe os til at varetage spillerens tarv i fasen mellem udviklingsmiljøet og elitemiljøet, for reelt at fremtidssikre vores egen "spiller-rekruttering". Vi synes generelt at det er utrolig positivt at der er masser af udviklingsmiljøer i vores nærområde, og det vil vi overhovedet ikke konkurrere med. Vi vil i stedet understøtte det fra spilleren nærmer sig 16-17 års alderen ved at involvere. Vores mål er at få hver enkel spiller til at committe til en målsætningsplan. Vi har flere spillere under vores vinger som fortsætter i udviklingsmiljøet indtil de måske bryder igennem eller er klar til at tage springet. Men vi kan tilbyde det der gør at man har mulighed for at træne nok og rigtigt, samt give mulighed for at få det til at hænge sammen. Jeg synes at vi bliver klogere hver dag, men derfor bliver jeg sgu også lidt irriteret når jeg til mit allerførste stævne kan høre alle disse snakke om vores metoder, og i øvrigt generelt en masse kritik af de andre og selvros. Til dem som tror at Marienlyst kun er med for at vinde, så er det da sandt. Vi vil vinde både på kort og lang bane, og derfor er vi også igang med denne proces. Vores næste step bliver med stor sandsynlighed et wildcard projekt, men vi så allerhelst en mulighed for et udviklingshold i elitedivisionen. I øjeblikket rummer reglerne kun mulighed for et 1. divisionshold på dette niveau, men talentmassen på Fyn er stor nok til at kunne bære et udviklingshold med base i Odense som kunne være en del af den nye volleyliga.

Talentudviklingssnakken fører mig så videre til næste trin - EM / landshold og især udvikling af spillerne frem mod EM'erne. Det er jo en fantastisk gave sendt fra himlen, og hvis du som træner har manglet en gulerod når træningen skulle starte, ja så værsgo.
Men kampagnen er vundet og nu skal det næste store slag slåes. For hvem vil gerne være en af dem som spiller i 2012-13, og hvordan skal det håndteres. Indtil videre er der lidt snak, rygter og en del planlægning udenfor klubbernes søgelys. Det har fået bla mig selv op af stolen, og bedt i den fynske verdenspresse om en masterplan for tiden fremefter. Vi er i de største eliteklubber jo allerede langt i planlægning af næste sæson, og de fleste elitespilleres træning hos os er planlagt frem mod at toppe i april, styrke i juni, pause i juli, og starte igen i august. Dvs at planlægningen omkring fysisk træning, teknisk træning og belastning kører efter snor hos os. Så der er ikke uvæsentligt for os hvornår der er planlagt aktiviteter. Det er heller ikke uvæsentligt hvilke spillere der er med i brutto-trup, for vi skal jo som eliteklub også sørge for at tiltrække disse spillere både for vores og deres skyld. Pt ved vi intet om dette, men heldigvis er der taget hånd om dette nu. Et møde mellem de respektive ansvarlige i klubber & landholdslejren kan give os alle nogle pejlemærker at arbejde udfra.

Og så tilbage på den korte bane. Marienlyst har gennemgået en stor forandring fra sidste sæson og til denne sæson. Vi har fået tilknyttet endnu flere trænere til holdet, hvilket gør at vi pt er istand til at tilbyde træning på daglig basis også i dagtimerne. Vi har skiftet en del ældre spillere og udlændinge ud med en del talenter fra nær og fjern. Spillet har overraskende været en del tættere på hvad vi måske havde turde håbe på kunne blive et april-2011 niveau, og det har også betydet at vi indtil videre har været en lille spids foran Middelfart. Men de har et langt mere rutineret hold og samtidig også et hold der bliver mere og mere sammenspillet. Gentofte er uden Jonas (indtil videre) og skulle han dukke op, så er de reelt forstærket ifht sidste sæson. Så selvom vi måske lidt misundelige kigger over på damernes jævnbyrdighed, så ved vi også at det hurtigt kan komme til os. Jeg er personligt glad for at vi kan se masser af talent på vej til at slå igennem i herrer-rækken og hvis vi kan løfte ambitionsniveauet hos alle lidt mere, så kan vi sagtens have en langt mere attraktiv elitedivision allerede i den kommende sæson. Men i Aalborg er der altid gang i noget udvikling ligesom at Skovbakken forsøger at relancere sig selv igen. Så måske om 2011 ikke kan bringe et par overraskelser.

Glædelig jul & et godt nytår til jer alle.
Vi ses måske til et nyt indlæg efter denne sæson ;-)

Ingen kommentarer: