"You talk the talk, but can you walk the walk?"
I processen med vores wildcard drenge er vi ved at være tæt på sæsonstart, og dermed kan vi også se hvad der sker med de enkelte spillere. Vi har haft fat i de fleste unge drenge, og mange har med interesse set på programmet.
Det skal ikke være nogen hemmelig at der også har været nogle sure ytringer, både officielle og mere anonyme fra folk rundt omkring. Det har gået på alt fra at "vi forsøger at ødelægge talentudviklingen på Fyn" til at "vi bryder alle regler og aftaler klubberne imellem".
Jeg har selv været under beskydning, da jeg har stillet mig tvivlende over hvad talenterne tilbydes, når du en klub som feks DHV skal høste frugterne.For med satsningen i DHV skulle det helst betyde at de går efter at styrke eliten / toppen for derved at konkurrere og være med. Nu har vi set en del spillere forlade Fortuna eller sige nej tak til Marienlyst, men indtil fornylig vidste jeg egentlig ikke hvorfor. Det virkede jo som om at det var spillere som nu endelig efter at have været blandt de bedste talenter i landet, nu ville gå all-in mht træning og se hvor langt talentet rækker.
Nu viser det sig så at spillerne reelt "lokkes" med at få lov til at træne mindre end resten og helt ned til 1 gang ugentligt.
Det klinger lidt hult når man så samtidig læser pressemeddelelsen fra tidligere hvor man vil satse på at bygge en elite op igen. Jeg synes det er ekstra ærgerligt at der så i samme proces hentes spillere som stadig kunne nå en del med deres sport, men at de heller ikke kan modstå det flotte tilbud om gode fester, få træninger og kom glad. Det som i starten lignede en seriøs konkurrent til tronen om Odense, er nu endt i en parodi hvor elitespillere lokkes til at hoppe af elitevognen til fordel for et hyggehold.
Jeg skyder ikke på selve konceptet, for jeg har sgu selv hygget mig som spiller på sådanne hold. Det er også hyggeligt og rart for dem som måske er ved at køre træt i at træne dagligt og lade volleyball fylde. Jeg kunne også godt se mig selv i spidsen for "mit gamle hold", for der er en masse historik man deler. Så det er hyggeligt, og svært at slå for hvis den du lokker også er lidt i tvivl.
Det jeg derimod skyder på er dem som står i spidsen for dette. For hvordan kan en klubleder melde ud i pressen at nu kører vi derudaf og sende mails med klager over at vi "lokker" spillere med træning & elite (et møde de selv deltog i....). Og samtidigt med dette så lokker man spillere til sit såkaldte eliteprojekt med løfter om at slippe for træning, udekampe og deslige. Nej den holder bare ikke, og det værste er næsten at man samtidig også kører en kampagne om at man VIL ELITE. Det passer ikke - I vil høste frugterne, og så i øvrigt være komplet ligeglade med at næste års høst bliver mindre og mindre.
Grunden til at jeg publicerer dette, er at det rammer præcis ind i det dilemma vi står i rundt omkring. Jeg har kendskab til mange spillere igennem tiderne som lokkes med at spille med på højt niveau, og det er en naturlig del af at vi er en amatørsport. Jeg er selv heller ikke i stand til at træne alle 8 træninger ugentligt da 4 er placeret midt i min arbejdstid.
Men spørgsmålet er om jeg nogensinde ville kunne blive feks landstræner hvis jeg fra starten sagde at jeg kun kunne deltage 50 % af gangene, og at der var nogle andre ting som havde prioritet ifht dette?
Måske er det et dårligt eksempel, for faktum er at man igennem årene har udtaget spillere til diverse landshold som trænede 50 % mindre end konkurrenten på pladsen. De har uden tvivl udtaget den bedste spiller på dagen, men kriteriet har været evnerne og ikke hvad vedkommende gør for at blive bedre.
Jeg er ikke ude som fortaler for at U-landshold og lignende skal sørge for at talenter fra mindre klubber skal vælge at flytte, men jeg er ude med det budskab at deres valg betyder at spillerne ikke føler sig presset til at være mere seriøs med sporten, blot fordi at landsholdet kalder. Jeg kan se at vi har masser af dygtige spillere rundt omkring, men eksemplet på fyn, hvor en del piger vender snuden hjem til DHV efter at have trænet seriøst i længere tid for nu at træne 1 x ugentligt, er et eksempel på at styring også er nødvendigt.
Jeg kan se at Mats roser klubberne for at gøre et fantastisk arbejde med U17 spillerne, og at der kunne have været 23 spillere med. Dem som er fravalgt skal efter mine begreber fravælges ikke alene på evner, men også på "hvad kan vi forvente ifht den indsats / ambition der puttes ind". Jeg skal til det sige at jeg INTET indtryk har om at det ikke sker her.
Groft sagt så er det som oftest sådan at dem som gør det her lidt som 2.-3. prioritet og springer over hvor gærdet er lavest, som oftest ikke bliver meget bedre af at få det hele foræret. Samtidig så kan de andre med rette spørge hvorfor de skal lægge så megen indsats i, hvis naboen som måske er 10 % bedre nu stadig træner 40 % mindre og må være med. Vi skal være bevidste om hvilke signaler vi sender til alle, og med så mange potentielle dygtige spillere, så kan vi måske godt begynde at stille krav til dem der skal repræsentere os.
Alle spillere har behov for at blive trænet / vejledt til at nå deres maksimale, og det er bare alt andet lige lettere for dem som sidder øverst at lade deres filosofi dryppe ned på os andre. For det klinger i den grad hult hvis nu en spiller som fravælger holdet 3 gange årligt pga skiferie, fester o.l. får pladsen fremfor den som blev hjemme og passede træningen. Alt med måde selvfølgelig.
Jeg tror på at det kommer igen med mange renters rente.
1 kommentar:
Hej Mikkel.
Når jeg læser din blog her, bliver jeg lidt rundtosset.
Jeg kunne godt tænke mig du uddybede hvilke hold i DHV Odense der logger med "1 træning" om ugen?
Jeg står selv i spidsen for 1.div herre og her er der ikke nogen der er lokket til holdet med det.
Venlig hilsen
René Jørgensen
Send en kommentar