Volleyliga - sejr & udlændinge sik-sak kurs

Søndag eftermiddag startede volleyligaen for vores vedkommende imod Spentrups 2. hjemmebane - hal 3 i Skyline Arena. I omklædningsrummet fik holdet en klar opsang om at det nok ville betyde en klar præcisering af reglement, og at vi skulle være klar. Det var undertegnede samt resten af trænerbænken ikke, idet at vi desværre havde misset den med at vi skulle have ens bukser på, hvilket blev læst og påskrevet. Det koster nok i længden da Kaj ikke er meget for at undvære sine jeans, mens jeg selv allerhelst er i "kampuniform".

Skyline Arenas hal 3 er i øvrigt langt fra det vi havde forventet. Volleybanen er skubbet op i den ene ende, hvorfor der kun er 6 skridt til endevæg. Samtidig hang der snore ned foran servelinien i den korte ende, så springserverne havde deres problemer med at ramme imellem snorene ved opkast. Yderligere var denne halvdel også belastet af en basketkurv og snore. Så da jeg bad Flemming om at vælge modsatte side fremfor andet, så havde vi håbet at vi i det mindste kunne slippe fra dette fra starten. Men Spentrup vandt lodtrækningen og valgte rutineret a blive hvor de var....

Efter 4 servefejl på de første 6 springserver, så fik vi fundet os selv i serven. Det var også nødvendigt for Spentrup spillede flot med i en kamp hvor det var tydeligt at vi langtfra er spillet sammen på holdet. Modtagningen svingede mellem perfekt og kommunikationsfejl. I angrebet spillede vi bedst i sideout, mens transitionen aldrig kom helt igang. Alligevel kunne vi trække fra som så ofte før, ved at skifte gear mod slutningen af 1. sæt.
I 2. sæt gik det galt i starten igen, og bagud med 5 måtte vi ændre på formationen. Desværre betød det fortsat et utal af fejl, og eneste grund til at vi ikke kom håbløst bagud var at Spentrup også lavede masser af uprovokerede fejl. Så "opponent error" knappen blev brugt flittigt, men igen kunne vi lige mobilisere en smule koncentration ind imellem så sættet også blev vundet. Inden det næste sæt lovede vi hinanden en bedre start, men trods muligheder blev vi igen dem som lavede fejlene. Heldigvis begyndte Lars Ivar at spille en større og større rolle, og blev mod slutningen Kaseys foretrukne go-to-guy. Vi var bagud lidt længere tid i dette sæt, men igen blev blokaden og et par listige server afgørende for udfaldet.

En svingende debut for os, og lidt som kattens leg med musen. Spentrup kan uden tvivl ærgre sig over de mange brændte muligheder. Vi var usammenhængne i spillet, men samtidig også med evner på alle positioner som gav os mulighed for at skrue op når det var mest påkrævet. Jeg tvivler på at det ville gå godt mod alle hold, og heller ikke mod Spentrup på en dag hvor de kommer tættere på deres topniveau.
Vi vil glæde os over de 2 point samt at vi konkret har fået nogle ting der skal afstemmes mere. Den mentale og paratheden skal jeg nok sørge for er bedre i de kommende kampe, og samspillet kommer igennem endnu flere træninger sammen. Glædeligt var at vi i momenter kan se perspektivet for dette "nye hold" hvor kun Flemming Olufsen & Peter Schøler var startere i sidste sæson. Lars Ivar Henriksen var bedste mand på dagen.

Volleyligaen er også kommet lidt skidt igang efter min mening. Reglementet med udlændinge var efter min mening den eneste rigtige vej at gå for at sikre en fair afvikling af en turnering. Tidligere kunne "turister" deltage indtil politiet smed dem ud af landet, ligesom at man med "semiproffer / proffer" kunne spille sålænge at der var søgt en spilletilladelse. Og hvad er så problemet med dette?
Problemet er at der er tale om et ansættelsesforhold uanset om man kalder dem "working holiday" spillere, udenlandske amatører, proffer eller andre spændende formuleringer. Fælles for dem alle er at de KUN kan opholde & arbejde i landet på baggrund af den kontrakt klubberne har givet dem. Historien har vist os at der er meget forskellige syn på kontrakter rundt omkring, og desværre har enkelte spillere også måtte forlade landet efter afvisning. Men de har fået lov til at spille volleyball indtil afvisning, og det er ikke holdbart i længden for en mere "proffesionel liga".
Så vi var faktisk rigtig mange der så frem til at reglerne blev ændret således at udlændinge først kunne spille efter en endt sagsbehandling hos udlændingeservice. En praksis som feks også køres i fodbold, håndbold og basket. En uge inden sæsonstart kom kovendingen så fra forbundet, og pludseligt måtte folk der havde betalt deres egen billet, gerne spille med fra starten.

I mine øjne er denne handling desværre en bjørnetjeneste og istedet for at tjekke om mine og Kajs bukser er ens, så burde man sikre at turneringens deltagere konkurrerer på lige fod. Spillere der er under ansøgning efter at man har forsøgt at følge de oprindelige regler, var ikke spilleberettiget mens just ankomne spillere kunne deltage fra dag 1.

Jeg er bekendt med at udlændingeservice har travlt, og at der går op imod 30 dage, og at dette har givet klubberne et tidspres. Men det er da paradoksalt at en udenlandsk spiller kan spille som amatør fra dag 1 med en billet han selv har betalt, men samtidig skal have en underskrevet kontrakt vedlagt ansøgning til udlændingeservice efterfølgende for at kunne få en opholdstilladelse!! Så meget for den amatørstatus.

Så indtil videre har volleyligaen fået en middel start, hvor reglerne måske er skærpet omkring tøjet på trænerbænken, men dem som betyder mest for den sportslige del kunne godt forbedres en del.

1.oktober møder vi Hvidovre som sikkert bliver en noget sværere udfordring for os, og det bliver også til et gensyn med en af de mere spektakulære spillere vi har haft i Marienlyst-trøjen. Geovan er tilbage i volleyligaen og han bliver et løft for alle elskere af volleyball.