Nu er det 3. og sandsynligvis sidste indlæg i denne omgang. Og det skal udelukkende handle om NCC - det nordiske mesterskab for klubhold.
I forbindelse med Nevza-samarbejdet er styringen af NCC overgået 100 % til svenskerne, hvilket jeg kun kan bifalde. Ungdoms-landsholdenes turnering er hos DVBF, og på denne måde kan man måske skabe lidt kontinuitet. På det forgangne møde omkring turneringen samt overfor arrangørerne (svenske forbund) opfordrede jeg allerede sidste år en større gennemsigtighed i turneringen. Det er en turnering i vokseværk, men også et forsøg på at skabe en troværdig turnering for Nevza-nationerne. Hvis ikke anonyme eller kritiske folk skal stille spørgsmål, så er det også nødvendigt med en form for lodtrækning og hvis der er, så skal der også være åbenhed om kriterier osv. Jeg ved slet ikke hvordan det foregår, men kan huske at man for år tilbage kunne sige "jeg vil altså helst ikke rejse for langt pga omkostningerne". I Damernes række betyder det jo en del, da finner/estere måske er lige et niveau over danske, norske og svenske hold.
I år har jeg kigget lidt på puljerne, som har fået følgende sammensætning:
Herrernes turnering
Group 1: Örkelljunga (arr - nr 2 i SWE), Middelfart (Nr 4 i DK), Gentofte (Nr. 3 i DK), Linköping (tabt semi i SWE)
Group 2: Sollentuna (arr - tabt 1/4-finale i SWE), Marienlyst (Nr 1 i DK), Nyborg (Nr 1 i NOR)
Group 3: Förde (arr - Nr. 2 i NOR), Falkenberg (Nr 1 i SWE), Aalborg (Nr 2 i DK)
Sportsligt set er det jo spændende puljer, men jeg kunne nu godt have set en fordeling af mesterholdene i hver deres pulje. Ingen tvivl om at der med holdenes umiddelbare styrke er en dynamitpulje både i Sollentuna og Ørkelljunga, mens Falkenberg nok ikke får de store problemer i Förde. Men intet sted kan man se kriterier eller lodtrækning, så det er bare genstand for mulig støj.
Damernes turnering
Group 1: Örebro (arr - tabt semi i SWE), Koll (nr. 1 NOR), Frederiksberg (Nr 5 i DK), Koopia Faist Tallin (Estland??)
Group 2: Somero (arr nr 3-4 FIN), Lindesberg (Tabt 1/4-finale SWE), Fortuna Odense (Nr 2 i DK)
Group 3: Holte (arr - nr 1 i DK), Bröndby (Nr 4 i DK), Engelholm (Nr 1 i SWE), Oslo (Nr 2 i NOR)
Her er det nok mere jævnt, idet de to dominerende hold fra sidste års finalestævne fra fra Finland & Estland. Holdene i deres pulje er derfor matchet hårdt. Men igen havde jeg da gerne set mesterholdene fordelt i hver deres pulje, så ikke Engelholm & Holte skulle i samme pulje. Finnerne er nok igen favoritter til at gå hele vejen.
For begge køn er der tale om gruppevinder videre til et finalestævne. Dernæst den bedste to'er som findes efter CEV's regler - tror jeg. Sidste år gik Fortuna & Middelfart videre på mindste margin og i førstnævntes tilfælde kun på en fantastisk sætsejr over et andet dansk hold trænet af Fortunas nuværende træner. Her vandt Fortuna så stort at bolddifferencen sendte dem videre.
Nuvel - holdningen der gerne skulle frem. Der er gang i det nordiske samarbejde, men vi mangler stadig lige at få kriterier på plads for udvælgelsen. Og skulle nogle nu sidde med et "vær nu part af løsningen i stedet for problemet". Jeg har siddet på de seneste 3 eliteklubmøder, NCC møder osv og gentaget mig selv. Sportsligt set skal alt være lige i skabet for at skabe troværdighed overfor turneringen. Skræmmebilledet er Royal League i fodbold der langsom fes ud som en invitationsturnering uden perspektiv. Men jeg tror nu også på at svenskerne er de rette til at løfte opgaven....
Ses
23 september 2009
22 september 2009
Med Laurits & Fortuna i Frankrig
Idet Eva er startet op igen på elitevolleyball er hverdagen nu blevet et større planlægningspuslespil. I denne weekend blev Marienlyst fravalgt til fordel for en barnepasning i Valenciennes. Ærgerligt da jeg jo gerne ville have været ved holdets side samt se den danske elite i kamp mod hinanden, men omvendt så havde coaching af holdet nok været lidt hæmmet af den lille knægt på armen. Til gengæld fik jeg jo en tur med Laurits som virkelig fik charmeret sig ind i hjerterne på de mange piger dernede. Et lille minus er en lille uskik med at tage bolde og kaste i hovedet på liggende spillere, men hvis en 1½ år gammel dreng ikke kan slippe afsted med det, hvem skal så kunne.
Jeg fik også mulighed for at se en masse god volley, når ikke Laurits og jeg var på restaurant, ifærd med at sove eller lege i det dejlige vejr. Og da jeg sjældent har haft tid til at give et indtryk af denne turnerings hold, og hvad de præsterer til dagligt - jamen så kommer her en lille præsentation af holdene jeg fik at se:
Stella Calais:
Sidste sæson slået ud i 1/4 finalen i den professionelle franske liga, og er i opbygningsfase mod at blive et af topholdene i fransk volleyball igen. Det efter et par sæsoner i skyggen.
VDK Gent:
Belgisk volleyball er andet end Dauphines Charleroi og Asterix Kildrecht. VDK Gent er nye i Frankrig til stævnet, men et spændende bekendtskab. De blev pokalmestre i sidste sæson og er meget ambitiøse i planerne for fremtiden.
HPK (Finland - Tidligere Vanajan):
Finsk bronzevinder og EC-deltager fra sidste sæson. De vandt bronzen foran Somero, som også deltog i NCC. Finske mestre var LP Viesti som også vandt NCC rimelig suværent. Men finnerne håber selv at få et hold der kan spille med om mesterskabet i år.
Longa 59 Lichtenvorde:
Et traditionsrigt hold fra Holland som i den seenste sæson var i CEV-cuppens 1/4-finale, efter sejr over et tidligere championsleague hold Baku fra Azerbadjan. Men de tabte til Karpols piger fra Ekatarinenburg som i øvrigt sluttede nr 2 i final four finalestævnet.
Derudover deltog nogle andre hold, der jo også var lidt spændende at se på, men som altid er det meget lidt vi ser af dem der ikke lige spilles mod. Men I skal da ikke snydes for et indtryk:
Volley Stuttgart - som blev nummer 6 i deres første bundesliga-sæson, og håber på yderligere avancement. De var med på afbud, idet Bayer Leverkusen har trukket stikket.
Hainaut Volley - overraskende røg de ud af den bedste franske liga i sidste sæson, men de satser på et hurtigt comeback med næsten hel nyt hold, men med samme træner - i disse fyringstider i fodbold, er volleyball anderledes. Her fyrer man reelt et hold!!!
Franches Montagnes - Hold fra Schweiz der rykkede i 2. liga efter sidste sæson.
Hvad kan man se med en dreng på armen?
Nu læste jeg lige Mortens indlæg omkring Middelfart-stævnet og jeg håber da også på at Fortuna måske en dag kan træde ind i det selskab. Men omvendt så ville jeg også kalde det tåbeligt at vælge Middelfart fremfor det her franske stævne. Der er altid ting der kan organiseres bedre, men rent sportsligt kan man ikke komme i bedre selskab end de ovennævnte hold. Man kunne håbe på at vi kunne få flere af disse hold med til Danmark, men må nok indse at de forventer anderledes forhold end luftmadrasser på en skole!!
Når jeg så er med som babysitter og intet andet, så gav det da lidt muligheder for at se holdene på tæt hold. Jeg har jo også en vis erfaring idet at jeg har været med de hidtidige 5 gange.
Konklusionen i år var rimelig simpel. Man er ikke længere kanonføde, hvilket vi også allerede så for et par år tilbage. Men man var faktisk med i kampene, måske bortset fra den mod franske Stella Calais hvor jeg også kom 30 min for sent, og derved gik glip af de første 2 sæt!!
Her spillede holdet efter sigende heller ikke op til niveau.
I kampen mod finske HPK vandt man stort i 1. sæt og kun 2 dårlige opstillinger er vel skyld i at finnerne vinder de 3 næste. Gent imponerede mig helt vildt og selvom kampen var knivskarp, så sad jeg med fornemmelsen af at dette hold havde flere gear. Men forestil jer et hold af unge volleyball-spillere med højde og fysik, som samtidig spiller stik-tempo til kanterne og praktiserer 3-mands blok. De havde alderen og bliver helt klart til noget med det koncept - bare vent nogle år....
Søndag skete så det utrolige. Jeg var afsted for at handle det sidste ind til Laurits frokost og så derfor ikke første sæt i kampen om 7-8. pladsen mod hollandske Longa 59. Her tabte man 17-25, men havde til kampen ny hæver på banen. 2. sæt er jeg på en stor madras med en uterlig søn, og kan ikke se pointtavlen. Jeg synes at man er godt med, men dem som før har set en kamp uden pointtavle ved hvor svært det er at tage temperaturen på sådan en kamp. Pludselig fløjter dommeren dog og viser holdene rundt, og det var efter et vundet Fortuna-point - wow!
I 3. og afgørende sæt er kampen først lige og nu var også Laurits rolig. Man ser fra 10 point et Fortuna-hold der straffer samtlige fejl og konverterer næsten 100 % i transitionsspillet. Så foran 15-11 og videre til 23-19 og 24-21. Men 2 gange hamrer Caley fra en næsten fri position bolden i en hollandsk arm, som herefter dumper på baglinien på Fortunas halvdel. Man kunne bare ikke vinde bolden, og først ved 24-24 vinder man den - ved Lise Lindø. Hun er tidligere U19 spiller og spillede sin første reelle kamp på det her niveau. Uimponeret går hun bare ind og slå til bolden.... herefter vindes den næste på samme facon som forspringet var skabt. Godt forsvar og effektivt transitionsspil.
Grunden til at jeg er imponeret er at der reelt er tale om hold flere niveauer over den danske liga. Der er økonomi, tradition og især sportslige faciliteter omkring antal træninger og aktiviteter til forskel. Hamborg som slog Fortuna i starten af september træner jo 2 gange dagligt (formiddag og eftermiddag), fysisk træning 3 gange ugentligt. Derudover har alle disse hold fuldtidsansat personale hele vejen rundt om holdene.
Så når et dansk hold laver lidt ravage i det, så giver det lidt genlyd. I Frankrig udbrød "Mr President" fra det franske organisationsteam: "I har brudt en tradition".
Jeg selv kunne glad konstatere at der nu er en træner i Fortuna der har vundet noget jeg selv ikke har kunne. I det mindste var jeg der da det skete, og kan kun sige: Godt gået Mini & pigerne.
Jeg glæder mig til på Lørdag hvor Laurits og jeg igen skal til volley. Jeg glæder mig til at se noget der nok skal blive en underholdende kamp, men hvem der er favoritter skal jeg ikke gætte på - dertil mangler vi nok lige lidt erfaringsgrundlag. Men en walkover for nogen af holdene bliver det næppe....
I øvrigt så har jeg ikke fundet frem til følgende slutstilling dernede:
Men finalen Hainaut Volley - Stealla Calais
3-4 plads: Stuttgart - Gent
5-6 plads: HPK - Franches Montagne
7-8 plads: Fortuna - Longa 59
Og rent faktisk er Fortuna sluttet 7'er en gang før. For et par år siden valgte Dauphines Charleroi at "melde afbud" til kampen søndag, da han ikke gad at møde os. Vi blev noget sure i skralden og efterfølgende fik vi en fair play pokal som plaster på såret, samt en garanti om at de aldrig kom med igen.
Jeg fik også mulighed for at se en masse god volley, når ikke Laurits og jeg var på restaurant, ifærd med at sove eller lege i det dejlige vejr. Og da jeg sjældent har haft tid til at give et indtryk af denne turnerings hold, og hvad de præsterer til dagligt - jamen så kommer her en lille præsentation af holdene jeg fik at se:
Stella Calais:
Sidste sæson slået ud i 1/4 finalen i den professionelle franske liga, og er i opbygningsfase mod at blive et af topholdene i fransk volleyball igen. Det efter et par sæsoner i skyggen.
VDK Gent:
Belgisk volleyball er andet end Dauphines Charleroi og Asterix Kildrecht. VDK Gent er nye i Frankrig til stævnet, men et spændende bekendtskab. De blev pokalmestre i sidste sæson og er meget ambitiøse i planerne for fremtiden.
HPK (Finland - Tidligere Vanajan):
Finsk bronzevinder og EC-deltager fra sidste sæson. De vandt bronzen foran Somero, som også deltog i NCC. Finske mestre var LP Viesti som også vandt NCC rimelig suværent. Men finnerne håber selv at få et hold der kan spille med om mesterskabet i år.
Longa 59 Lichtenvorde:
Et traditionsrigt hold fra Holland som i den seenste sæson var i CEV-cuppens 1/4-finale, efter sejr over et tidligere championsleague hold Baku fra Azerbadjan. Men de tabte til Karpols piger fra Ekatarinenburg som i øvrigt sluttede nr 2 i final four finalestævnet.
Derudover deltog nogle andre hold, der jo også var lidt spændende at se på, men som altid er det meget lidt vi ser af dem der ikke lige spilles mod. Men I skal da ikke snydes for et indtryk:
Volley Stuttgart - som blev nummer 6 i deres første bundesliga-sæson, og håber på yderligere avancement. De var med på afbud, idet Bayer Leverkusen har trukket stikket.
Hainaut Volley - overraskende røg de ud af den bedste franske liga i sidste sæson, men de satser på et hurtigt comeback med næsten hel nyt hold, men med samme træner - i disse fyringstider i fodbold, er volleyball anderledes. Her fyrer man reelt et hold!!!
Franches Montagnes - Hold fra Schweiz der rykkede i 2. liga efter sidste sæson.
Hvad kan man se med en dreng på armen?
Nu læste jeg lige Mortens indlæg omkring Middelfart-stævnet og jeg håber da også på at Fortuna måske en dag kan træde ind i det selskab. Men omvendt så ville jeg også kalde det tåbeligt at vælge Middelfart fremfor det her franske stævne. Der er altid ting der kan organiseres bedre, men rent sportsligt kan man ikke komme i bedre selskab end de ovennævnte hold. Man kunne håbe på at vi kunne få flere af disse hold med til Danmark, men må nok indse at de forventer anderledes forhold end luftmadrasser på en skole!!
Når jeg så er med som babysitter og intet andet, så gav det da lidt muligheder for at se holdene på tæt hold. Jeg har jo også en vis erfaring idet at jeg har været med de hidtidige 5 gange.
Konklusionen i år var rimelig simpel. Man er ikke længere kanonføde, hvilket vi også allerede så for et par år tilbage. Men man var faktisk med i kampene, måske bortset fra den mod franske Stella Calais hvor jeg også kom 30 min for sent, og derved gik glip af de første 2 sæt!!
Her spillede holdet efter sigende heller ikke op til niveau.
I kampen mod finske HPK vandt man stort i 1. sæt og kun 2 dårlige opstillinger er vel skyld i at finnerne vinder de 3 næste. Gent imponerede mig helt vildt og selvom kampen var knivskarp, så sad jeg med fornemmelsen af at dette hold havde flere gear. Men forestil jer et hold af unge volleyball-spillere med højde og fysik, som samtidig spiller stik-tempo til kanterne og praktiserer 3-mands blok. De havde alderen og bliver helt klart til noget med det koncept - bare vent nogle år....
Søndag skete så det utrolige. Jeg var afsted for at handle det sidste ind til Laurits frokost og så derfor ikke første sæt i kampen om 7-8. pladsen mod hollandske Longa 59. Her tabte man 17-25, men havde til kampen ny hæver på banen. 2. sæt er jeg på en stor madras med en uterlig søn, og kan ikke se pointtavlen. Jeg synes at man er godt med, men dem som før har set en kamp uden pointtavle ved hvor svært det er at tage temperaturen på sådan en kamp. Pludselig fløjter dommeren dog og viser holdene rundt, og det var efter et vundet Fortuna-point - wow!
I 3. og afgørende sæt er kampen først lige og nu var også Laurits rolig. Man ser fra 10 point et Fortuna-hold der straffer samtlige fejl og konverterer næsten 100 % i transitionsspillet. Så foran 15-11 og videre til 23-19 og 24-21. Men 2 gange hamrer Caley fra en næsten fri position bolden i en hollandsk arm, som herefter dumper på baglinien på Fortunas halvdel. Man kunne bare ikke vinde bolden, og først ved 24-24 vinder man den - ved Lise Lindø. Hun er tidligere U19 spiller og spillede sin første reelle kamp på det her niveau. Uimponeret går hun bare ind og slå til bolden.... herefter vindes den næste på samme facon som forspringet var skabt. Godt forsvar og effektivt transitionsspil.
Grunden til at jeg er imponeret er at der reelt er tale om hold flere niveauer over den danske liga. Der er økonomi, tradition og især sportslige faciliteter omkring antal træninger og aktiviteter til forskel. Hamborg som slog Fortuna i starten af september træner jo 2 gange dagligt (formiddag og eftermiddag), fysisk træning 3 gange ugentligt. Derudover har alle disse hold fuldtidsansat personale hele vejen rundt om holdene.
Så når et dansk hold laver lidt ravage i det, så giver det lidt genlyd. I Frankrig udbrød "Mr President" fra det franske organisationsteam: "I har brudt en tradition".
Jeg selv kunne glad konstatere at der nu er en træner i Fortuna der har vundet noget jeg selv ikke har kunne. I det mindste var jeg der da det skete, og kan kun sige: Godt gået Mini & pigerne.
Jeg glæder mig til på Lørdag hvor Laurits og jeg igen skal til volley. Jeg glæder mig til at se noget der nok skal blive en underholdende kamp, men hvem der er favoritter skal jeg ikke gætte på - dertil mangler vi nok lige lidt erfaringsgrundlag. Men en walkover for nogen af holdene bliver det næppe....
I øvrigt så har jeg ikke fundet frem til følgende slutstilling dernede:
Men finalen Hainaut Volley - Stealla Calais
3-4 plads: Stuttgart - Gent
5-6 plads: HPK - Franches Montagne
7-8 plads: Fortuna - Longa 59
Og rent faktisk er Fortuna sluttet 7'er en gang før. For et par år siden valgte Dauphines Charleroi at "melde afbud" til kampen søndag, da han ikke gad at møde os. Vi blev noget sure i skralden og efterfølgende fik vi en fair play pokal som plaster på såret, samt en garanti om at de aldrig kom med igen.
08 september 2009
Et enkelt host - Team DK betydningen
Tja nu lavede jeg så et indlæg alligevel, og det er især Team Danmarks beslutning om at sortere i udbudet af eliteidræt der var årsagen.
Team Danmark er faret vild
Team Danmarks tabte undervejs i omstruktureringer og nye krav, deres oprindelige fokus. Et fokus som især den tidligere formand Preben Kragelund var garant for. Når Team Danmark tidligere måltes var der et fornuftigt split mellem udvikling på kort og lang sigt, samt en hensyntagen til behovet for bredde i eliten. Idag er der som i mange andre steder en øget fokusering på det eksponerede, som jo som oftest er succeshistorierne. Dvs at dem med nuværende succes får bedre mulighed for at skabe succes fremadrettet. I princippet ikke noget dårligt valg, men førhen var der også et udviklingsben som betød MINDST lige så meget for Team Danmark. For hvad nu når man ikke vinder guld i de normale idrætsgrene? Det tager jo år at udvikle sig til medaljetager i international sammenhæng, hvis man da ikke opfinder idrætsgrenene selv.
Vi kritiserer med rette Team Danmark for lige nu at tage det største skridt mod fjernelsen af udviklingsforbund, men i mine øjne er det endnu værre hvad vi gør imod de udøvere der dyrker eliteidræt under de mange mindre specialforbund. Hvem er deres forbundsfælle her? Vi har masser af eksempler på sportsudøvere i små forbund som grundet støtte har fået en udvikling der har sat disse forbund på landkortet. Det er ikke forbund man straffer, men eliteidrætsfolk som med et får beskeden: "Du er ikke vigtig nok"!
Michael Andersen har udtalt at det er vigtigst at bibeholde støtten til ham/hende der har chancen for at vinde idag og ikke den eller dem der måske kan gøre det om 3-5 år. Jeg kunne ikke være mere uenig. Det svarer til en virksomhed der satser på kun at sælge til den ene kunde de har, istedet for de mange potentielle de har. Team Danmarks eneste gevinst ved denne ensidige satsning er at budgettet fremover nok skal slå til, for de vil uden tvivl tabe kunder til støtte fremover.
Men Team Danmark er desværre ikke den største taber her. Det er eliteidrætten i Danmark. Eliteidræt er efter Team Danmarks billede ikke længere eliteidræt pga udøverens træningsmængde, seriøsitet og commitment mod at skabe resultater, men kun eliteidræt såfremt der vindes guld ved internationale mesterskaber. Så lyder det blot endnu mere falsk når toppen af Team Danmark synes at dette er skabt af politiske krav. Team Danmark er måske forpligtet til at hente medaljer hjem, men fortolkningen af at det kun er mesterskaberne rundt om hjørnet er foretaget af dem selv. I øjeblikket er sandsynligheden for at målene i 2016-legene jo reelt minimeret med samme procentsats som det de tager fra udviklingsforbund der skulle have leveret resultaterne.
Jeg forstår frustrationerne hos Dansk Volleyball Forbund ligesom jeg forstår dem hos en del af øvrige. Men vi må også erkende at da forandringens vinde første gang blæste over Team Danmark, så sad vi stadig og nød de midler der år efter år blev givet uden spørgsmål. Team Danmark er blevet mere tidssvarende mht opfølgning, strategi-planer og målopfyldelse. Og det er jo altid ærgerligt når forbund først opdager dette i sidste sekund. Vores store problem i Volleyball-Danmark er at de fleste ikke forstår hvilken betydning det har for dem. Vi identificerer os ikke med vores eget forbund, og muligvis som følge af den store afstand til vores egne klubber. Her løses alt på frivillighed på lederbasis, mens forbundet har ansatte til lignende opgaver.
DVBF er på mange måder vores Team Danmark. De skal kæmpe for volleyballens vilkår de kommende mange år, og være lokomotiv får de overordnede drømme og visioner. Vi andre skal overleve idag og imorgen, og vil sikkert først opdage manglerne når de rammer den enkelte klub.
Jeg glæder mig specielt meget til denne sæson. I år bliver der virkelig chance for at se noget super volleyball i de danske haller.
Lidt om den kommende sæson
Jeg har læst diverse blogindlæg, holdpræsentationer, interview op til denne sæson, og generelt så tegner alle ofte et meget lyserødt billede af dem selv. Men jeg tror på at der i år bliver en chance for et større skridt fremad for de danske klubber på både dame og herresiden. Så selvom at jeg egentlig er stoppet med blogindlæg, så vil jeg da lige kaste lidt af mine tanker fra mig, især fordi at vi med den nuværende kurs som Team Danmark med Carls Holst & Michael Andersen i spidsen har lagt, nok må indse at det udelukkende er op til klubber, forældre og ildsjæle at skabe noget i dansk volleyball.
International finanskrise har tilsyneladende haft en langt mindre indvirkning på de danske klubbers formåen, hvilket måske kan relateres til de relativt få sponsormidler i sporten. Et andet ikke væsentligt input er at klubberne har haft held til at få billigere (og bedre) spillere efter en lang årrække med stærkt stigende priser.
På herresiden er der sket en del udskiftninger hos top 4 holdene, og indtil videre er det største spørgsmål vel hvor Aalborg er henne ovenpå en del udskiftninger. Gentofte bliver rigtig gode med tilgangen af Martin & Christian. Middelfart er måske slet ikke færdige med indkøb, men har fået nogle rigtige publikumsspillere i de to japanere. I Marienlyst har vi skiftet meget ud, og jeg har indtil videre fået præcis hvad jeg har peget på - og det er jo dejligt. Udenfor top 4 har Holte satset mere, mens jeg reelt ikke ved hvilket niveau Hvidovre, KSV og Ikast får i år. Men vi så sidste år at der reelt ikke var plads til megen formnedgang i toppen, førend de øvrige kunne være med - så jeg tror på en bedre bredde.
På damesiden glæder jeg mig rigtig meget til at se Holtes nye hold, men især glæder jeg mig til at se den udvikling de vil kunne lave med så bred og homogen trup. Jeg er glad for at Karen & Meli får nye udfordringer og selvom det da altid er ærgerligt at vinke farvel til spillere, så er det godt for dem ifht nye udfordringer. Brøndby har med Jens i spidsen taget konsekvensen af at østeuropæere måske passer mindre godt ind i dansk mentalitet. Med de nye spillere vil de givet også kunne bliver bedre over sæsonen, som jo nok er der det har haltet de seneste år. Fortuna er godt på vej til at blive damernes svar på Middelfart, hvilket er sagt med et smil på læben. Store udskiftninger og stadig lidt usikkerhed omkring hvem der reelt vil være der og ikke. Men med en stamme omkring Dorthe, Katherine, Kristen, Juliane, Jeanette, Caley så vil de nok også være forbedret ifht sidste år, men hvis ikke Caley er det nok mere status quo. William har fået sammensat et hold der på sigt vil kunne begå sig med "the usual suspects", men pt tror jeg mest på at de er længere fremme i forberedelserne end de andre - og det kan jo altså også give bagslag. Bare se Marienlyst sidste år i slutningen af sæsonen - der hang en del spillere. De andre er som hos herrerne svære at se / eller følge med i, men mon ikke at de også kan true de andre 4 ind imellem.
Team Danmark er faret vild
Team Danmarks tabte undervejs i omstruktureringer og nye krav, deres oprindelige fokus. Et fokus som især den tidligere formand Preben Kragelund var garant for. Når Team Danmark tidligere måltes var der et fornuftigt split mellem udvikling på kort og lang sigt, samt en hensyntagen til behovet for bredde i eliten. Idag er der som i mange andre steder en øget fokusering på det eksponerede, som jo som oftest er succeshistorierne. Dvs at dem med nuværende succes får bedre mulighed for at skabe succes fremadrettet. I princippet ikke noget dårligt valg, men førhen var der også et udviklingsben som betød MINDST lige så meget for Team Danmark. For hvad nu når man ikke vinder guld i de normale idrætsgrene? Det tager jo år at udvikle sig til medaljetager i international sammenhæng, hvis man da ikke opfinder idrætsgrenene selv.
Vi kritiserer med rette Team Danmark for lige nu at tage det største skridt mod fjernelsen af udviklingsforbund, men i mine øjne er det endnu værre hvad vi gør imod de udøvere der dyrker eliteidræt under de mange mindre specialforbund. Hvem er deres forbundsfælle her? Vi har masser af eksempler på sportsudøvere i små forbund som grundet støtte har fået en udvikling der har sat disse forbund på landkortet. Det er ikke forbund man straffer, men eliteidrætsfolk som med et får beskeden: "Du er ikke vigtig nok"!
Michael Andersen har udtalt at det er vigtigst at bibeholde støtten til ham/hende der har chancen for at vinde idag og ikke den eller dem der måske kan gøre det om 3-5 år. Jeg kunne ikke være mere uenig. Det svarer til en virksomhed der satser på kun at sælge til den ene kunde de har, istedet for de mange potentielle de har. Team Danmarks eneste gevinst ved denne ensidige satsning er at budgettet fremover nok skal slå til, for de vil uden tvivl tabe kunder til støtte fremover.
Men Team Danmark er desværre ikke den største taber her. Det er eliteidrætten i Danmark. Eliteidræt er efter Team Danmarks billede ikke længere eliteidræt pga udøverens træningsmængde, seriøsitet og commitment mod at skabe resultater, men kun eliteidræt såfremt der vindes guld ved internationale mesterskaber. Så lyder det blot endnu mere falsk når toppen af Team Danmark synes at dette er skabt af politiske krav. Team Danmark er måske forpligtet til at hente medaljer hjem, men fortolkningen af at det kun er mesterskaberne rundt om hjørnet er foretaget af dem selv. I øjeblikket er sandsynligheden for at målene i 2016-legene jo reelt minimeret med samme procentsats som det de tager fra udviklingsforbund der skulle have leveret resultaterne.
Jeg forstår frustrationerne hos Dansk Volleyball Forbund ligesom jeg forstår dem hos en del af øvrige. Men vi må også erkende at da forandringens vinde første gang blæste over Team Danmark, så sad vi stadig og nød de midler der år efter år blev givet uden spørgsmål. Team Danmark er blevet mere tidssvarende mht opfølgning, strategi-planer og målopfyldelse. Og det er jo altid ærgerligt når forbund først opdager dette i sidste sekund. Vores store problem i Volleyball-Danmark er at de fleste ikke forstår hvilken betydning det har for dem. Vi identificerer os ikke med vores eget forbund, og muligvis som følge af den store afstand til vores egne klubber. Her løses alt på frivillighed på lederbasis, mens forbundet har ansatte til lignende opgaver.
DVBF er på mange måder vores Team Danmark. De skal kæmpe for volleyballens vilkår de kommende mange år, og være lokomotiv får de overordnede drømme og visioner. Vi andre skal overleve idag og imorgen, og vil sikkert først opdage manglerne når de rammer den enkelte klub.
Jeg glæder mig specielt meget til denne sæson. I år bliver der virkelig chance for at se noget super volleyball i de danske haller.
Lidt om den kommende sæson
Jeg har læst diverse blogindlæg, holdpræsentationer, interview op til denne sæson, og generelt så tegner alle ofte et meget lyserødt billede af dem selv. Men jeg tror på at der i år bliver en chance for et større skridt fremad for de danske klubber på både dame og herresiden. Så selvom at jeg egentlig er stoppet med blogindlæg, så vil jeg da lige kaste lidt af mine tanker fra mig, især fordi at vi med den nuværende kurs som Team Danmark med Carls Holst & Michael Andersen i spidsen har lagt, nok må indse at det udelukkende er op til klubber, forældre og ildsjæle at skabe noget i dansk volleyball.
International finanskrise har tilsyneladende haft en langt mindre indvirkning på de danske klubbers formåen, hvilket måske kan relateres til de relativt få sponsormidler i sporten. Et andet ikke væsentligt input er at klubberne har haft held til at få billigere (og bedre) spillere efter en lang årrække med stærkt stigende priser.
På herresiden er der sket en del udskiftninger hos top 4 holdene, og indtil videre er det største spørgsmål vel hvor Aalborg er henne ovenpå en del udskiftninger. Gentofte bliver rigtig gode med tilgangen af Martin & Christian. Middelfart er måske slet ikke færdige med indkøb, men har fået nogle rigtige publikumsspillere i de to japanere. I Marienlyst har vi skiftet meget ud, og jeg har indtil videre fået præcis hvad jeg har peget på - og det er jo dejligt. Udenfor top 4 har Holte satset mere, mens jeg reelt ikke ved hvilket niveau Hvidovre, KSV og Ikast får i år. Men vi så sidste år at der reelt ikke var plads til megen formnedgang i toppen, førend de øvrige kunne være med - så jeg tror på en bedre bredde.
På damesiden glæder jeg mig rigtig meget til at se Holtes nye hold, men især glæder jeg mig til at se den udvikling de vil kunne lave med så bred og homogen trup. Jeg er glad for at Karen & Meli får nye udfordringer og selvom det da altid er ærgerligt at vinke farvel til spillere, så er det godt for dem ifht nye udfordringer. Brøndby har med Jens i spidsen taget konsekvensen af at østeuropæere måske passer mindre godt ind i dansk mentalitet. Med de nye spillere vil de givet også kunne bliver bedre over sæsonen, som jo nok er der det har haltet de seneste år. Fortuna er godt på vej til at blive damernes svar på Middelfart, hvilket er sagt med et smil på læben. Store udskiftninger og stadig lidt usikkerhed omkring hvem der reelt vil være der og ikke. Men med en stamme omkring Dorthe, Katherine, Kristen, Juliane, Jeanette, Caley så vil de nok også være forbedret ifht sidste år, men hvis ikke Caley er det nok mere status quo. William har fået sammensat et hold der på sigt vil kunne begå sig med "the usual suspects", men pt tror jeg mest på at de er længere fremme i forberedelserne end de andre - og det kan jo altså også give bagslag. Bare se Marienlyst sidste år i slutningen af sæsonen - der hang en del spillere. De andre er som hos herrerne svære at se / eller følge med i, men mon ikke at de også kan true de andre 4 ind imellem.
Så overordnet tegner det lyst for de danske eliteklubber. Vi ser udvikling i lokale miljøer, men jeg er da bekymret for om Team Danmark kan få lokale sponsorer og samarbejdskommuner til at følge samme vej. Vores kamp for retten til at dyrke elitevolleyball i Danmark er måske ikke berørt af dette, men kampen for at gøre det med danske talenter kan meget vel være aflyst. Og det på et tidspunkt hvor kidsårgange skulle til at kaste et større antal emner af sig... øv!
Abonner på:
Indlæg (Atom)
