Sidste dag med kliken - om sæsonen, Ungdommen, landsholdet & min fremtid

Dette indlæg bliver det foreløbigt sidste indlæg på min side. Når jeg siger foreløbigt er det egentlig ikke fordi at jeg tvivler på mit ønske om at stoppe, men mest pga at jeg aldrig har været typen der lukker døren helt.

Her på falderebet vil jeg komme rundt om følgende emner, i noget der nok kunne gå hen at blive mit længste indlæg. Så spring det bare over, hvis du ikke gider.

1. Sæsonen 2008-09 "evaluering af 3 x guld"

2. U-DM og fremtidig u-struktur

3. Landshold for damer eller sommer-lejr

4. Min volley-fremtid

Sæson 2008-09 "Evaluering af 3 gange guld"

Jeg tror at vi alle kender de mennesker. Dem som på varme forårsdage ligesom i denne weekend, alligevel ser skyen i det fjerne, ser højspændingsledninger, hører vindmøllen og ikke fuglene. Sådan en tror jeg at den anonyme gæst på bloggen er, men måske tager jeg fejl. Jeg kan bare ikke undlade at drage den konklusion når jeg ser at kritikken ender ud i om hvorvidt at Marienlyst "bør være glade" for 3 guldmedaljer, fordi at han åbenbart ikke regner NM for noget. Jeg husker turen derop, jeg husker de hårde træninger den megen video, jeg husker de kæmpestore Nordmænd. Jeg husker de spilvarme Middelfart-gutter, og ikke mindst husker jeg den fyldte hal til finalen mod de selvtillidsfyldte Falkenberg. Alt dette er så nemt at skyde ned med en simpel kommetar om at det jo ikke er Champions League, men så glemmer man stadigvæk at der var 11 hold der tog det alvorligt hele vejen - og er det dem der tager fejl?

Det var et lille sidespring, emn måske ikke så uvigtigt endda. Vi er jo glade, og selv ikke lidt stikpiller her eller der kan tage noget af glæden. Ellers har sæsonen i mine øjne været præget af nogle vigtige elementer af både positiv og mindre positive karakter. Marienlyst startede sæsonen ud med Tony Westman i spidsen, og han indførte den hurtige spillestil, som skulle blive et varemærke for holdet. Han forlod klubben efter Europa-cup exit, men med et hold der fysisk var på toppen. Netop fysikken har nok haft en afgørende betydning for denne sæsons op og nedture. Vi må erkende at det har været en linedans at nå formen på de rigtige tidspunkter, men det har fra min side også været et spørgsmål om at man gerne skulle vinde de rigtige kampe. Jeg tror desværre at Marienlyst-centrets gulv er en af årsagerne til at vi kom derud hvor 4 stamspillere skulle spares og en anden er at vi i perioder nedprioriterede den fysiske træning.
En vigtig lektie er desuden at man i en så stor klub som Marienlyst skal have en fysisk træner tilknyttet året rundt, ligesom at vi har fysioterapeuter, scouts osv. Selvom vi alle ved hvad der skal gøres, kan det være guld værd at have en udefra til at se sig over skulderen.

Mange har efterfølgende kommenteret på vores "held" i at netop Aalborg kom videre til finalen, og ikke Gentofte. Jeg vil give jer alle ret i at det var det bedste der kunne ske for os, men samtidig vil jeg også sige at inden semifinalerne havde vi hellere mødt Gentofte end Middelfart. De indbyrdes parringer giver måske hovedbrud hos de fleste, men som i alle andre hold-idrætter så er der hold som bare ligger bedre til dig end andre. Gentofte har det svært mod Ålborg, Middelfart kan ikke vinde over Gentofte, Ålborg taber hver gang til Marienlyst som så har det svært mod Middelfart. Ålborg og Middelfart virker også meget jævnbyrdigt. Så på den måde var det måske heller ikke så overraskende at det endte som det gjorde. Havde vi tabt til Middelfart var Gentofte måske overlegent blevet mestre, og så havde Borglund været både Årets træner og manden bag et guld-hold. Nu endte det på denne måde, og set ovenfra skal vi kun være glade for at tingene ikke altid er forudsigeligt - det giver kulør og gør rækken mere attraktiv for dem der ikke tager det hele så alvorligt, men ser os som underholdning - tilskuerne!

Efter denne sæson er det farvel i første omgang til Shaun Powell. Jacob Nielsen tager vist på en rejse, så han misser nok det meste af sæsonen. Søe er i tænkeboks sammen med mange af de andre, men på mange måder er dette et typisk after-season scenarie. De fleste er defintivt færdige efter denne sæson i december, men er bare klar når guldet er hjemme. Nu er det tiden til at konsultere kone/kæreste, klubledelse og ransage sit inderste. Er jeg klar til at blive endnu bedre og se om jeg kan tage endnu et skridt fremad med holdet? For det er dem der kan svare ja til det som bliver.

U-DM og fremtidig u-struktur

Eva var taget til Tønder-cup og Laurits og jeg var derfor alene hjemme. Han fylder snart 1 år, selvom at jeg stadig ynder at svare "han er 10½ måned". Det bunder vist i et betydeligt fravær den seneste måned, men det skal der rådes bod på nu. Vi tog et smut til Ikast for at se lidt på talent-siden, og selvfølgelig reklamere lidt for både Fortuna og Marienlyst. Det gode ved sådan en morgenfrisk fyr er at det slet ikke er svært at nå til Ikast kl. 8.45 fra Odense - selv uden vækkeur!!

U19-damerne fra Fortuna mod U19 fra Brøndby i semifinalen. En lille kopi af DM-semifinalerne for seniorer på mange måder. Fortunas hold har Julie Pedersen og Juliane Daugaard som de store profiler, men generelt er niveauet og højden især meget god. Brøndby har i Eva Bang og Julie Guldager de store profiler, samt en god boldspiller i Simone Okholm.
Brøndby vandt på at de kunne modtage, og det kunne Fortuna ikke, men det er selvfølgelig ikke hele kampen. Eva Bang kunne dygtigt hæve til Julie Guldager 2 ud af 3 gange, og set fra den kritiske vinkel så er det måske hvad har været problemet for Eva de seneste 2 sæsoner, hvor hun i mine øjne har stået stille. Hun har lært hvem hun skal hæve til, men stadig ikke hvor hun skal hæve. Brøndby er utrolig dygtige til at have specialister til tingene, men det sker ikke uden at det er på bekostning af noget. På seniorsiden er det svært når specialisterne ved nettet ikke vinder, for så skal hæveren opfinde nye ting - og det har hun aldrig prøvet! Det samme var tydeligt i de sæt hvor Julie Guldager måske går lidt ned. Eva famler rundt med sine hævninger, og virker mere rådvild end Julie. Jeg synes at det bedste Brøndby kan gøre nu er at bygge spillet op omkring det faktum at de har en af landets mest talentfulde spillere på hæverposten. I stedet bruger de hende kun til at huske på hvor Pia er når det er senior og hvor Julie er når det er ungdom. Det kan faktisk godt bygges ind med meldinger fra andre spillere, således at hæveren kan se blokadens bevægelser.
Brøndby gik hele vejen og vandt over Amager, og også fortjent set over sæsonen at Amager fik finalepladsen. Jeg sidder lidt med fornemmelsen af at de to finalehold dog også bliver dem med færrest etablerede spillere i elitedivisionen. Amagers hold ligner Fortuna/Ubberud holdet får år tibage, hvor Emilie Holk, Mette Westergaard stadig er aktive (Jeanette desværre stoppet). Men de er små, og kan få det svært trods blændende evner i hoved og krop. Måske Nanna Dahl, men hun ligner jo lidt Line Trans som i år forsøgte sig med begrænset succes i DHG. Brøndby har allerede i Julie & Eva deres spillere, og resten er i mine øjne langt fra. Simone er i Gentofte, og mangler lige noget fysik for at kunne begå sig.
I Århus har de nogle enkelte spillere hvor især Natja især træder frem. Rikke Smed er også et godt bud, og flere af de andre har udviklet sig rigtig meget.
Fortuna er nok det hold jeg tror har de bedste muligheder. De fleste har udviklet sig rigtig godt, men fremfor alt har de fysikken til det. Sophie Jørgensen er ca 182 cm høj hæver, Mie Møller på midten er omkring de 188 cm (mener jeg). Line Banke fra U17 er også godt deroppe, og spiller med på U19. De blokerede enormt godt, og havde et godt angreb. Modtagning var det store problem, og en libero havde gjort underværker.

På herresiden var der lagt op til 4 hold, hvor nok Gentofte samt Skårup stod stærkest i billedet. Jeg måtte desværre køre inden finalen, men så at Gentofte vandt forholdsvis let over Skårup. Lette havde de to holds semifinaler også været. Skårup vandt over Ikast / Simon Bitch, mens Gentofte vandt over Grøndahl. Gentofte imponerede mig mest i semien, idet de er stærke hele vejen rundt. De har den bedste libero, god fysik på midten, stærke kanter, høj diagonal (tillykke Trolle!!). De kan blokere, de kan serve, de kan modtage, de kan angribe. Det ligner sgu volleyball.
Skårup har i Peter Schøler og Peter Jensen et rigtigt godt kantpar, og suppleret med en god center i Jakob. Men jeg kunne godt forestille mig at de ville få det vsært overfor en Gentofte-maskine der virkede timet til turneringen.

For de fleste U-spilleres vedkommende er de blevet tildelt en gave af DVBF - og en fornuftig en af slagsen. Fra den kommende sæson er det ikke slut selvom du er faldet for U19 grænsen. Nu ændres den ældste ungdomsrække til dels at have flere årgange med, og dels til at grænse op til U21 for herrerne og U20 for damerne.
Det vigtige er dels at du får flere årgange samlet, hvilket giver en øget bredde samt forhåbentlig kan holde flere på de tynde klubhold samlet. Vi kan måske endda se flere klubber være med i fremtiden. Dernæst vil det også for klubberne give god fornuft at kombinere elite-træning med u-kampe. Vi må erkende at selvom Julie Guldager, Peter Schøler, Eva Bang, Peter Jensen, Casper Olesen, Frederik Mikkelson osv alle er store stjerne i Ungdomsrækkerne, så vil ingen af dem nok være naturlige stamspillere af den grund. Nogle vil hurtigt tage springet, men andre vil være i hjørnet blandt udskiftere. De skal nok udvikle sig i træningen, men har også behov for et socialt frirum samt kampe på bagen. Her tror jeg vi kommer til at se virkelig god effekt ved den nye struktur.
Peter Schøler har udviklet sig enormt i denne sæson, men jeg ved også hvor meget han har investeret i det. Det er nu at de fleste af de unge drenge samt deres klubledere også skal overveje fremtiden. Skårup gør det fantastisk, Grøndahl og Ikast ligeså - ligesom de andre u19-klubber. Men et er hvad der er i klubbens interesser og et andet er hvad der er i spillerens interesse. Nogle spillere er bare så gode at man skal videre til nye udfordringer. En træners vigtigste opgave er at få den enkelte spillers talent maximeret til så meget som muligt, og her tror jeg desværre at spillerne ind imellem bliver fanget imellem 2 lejre. Klubber som Marienlyst, Middelfart osv vil selvfølgelig tage fat i de bedste U-spillere og tilbyde dem de rammer de mener der skal til for at blive til noget. Det er gennemprøvet og det er også nok det eneste der skaffer dig videre ifht landshold. Det er egentlig et simpelt koncept - masser af koordineret træning, både fysik og boldteknisk med andre spillere på samme eller højere niveau. Derfor er mit budskab også til de klubledere der sidder med superdygtige u-spillere. Vær stolte af det I har skabt, og husk på hvad der skal til for at skabe. I skal ikke selv være dem der står i vejen nu.

Landshold for damer eller sommer-lejr

Foråret er kommet, og det betyder for landets bedste damespillere at de nu skal træne på A-landsholdet, eller?

En del af landets bedste spillere er ikke med på landsholdet, og de seneste er Mia Kloth Jørgensen og Mette Westergaard. Vi ser det desværre hvert år, og landsholdet er i sjælden grad blevet drænet for de dygtigste, og det vil jeg gerne kritisere. I mine øjne er landsholdet ikke længere et sted for de bedste spillere, men en sommer-lejr for dem der ikke kan endnu suppleret med dem der stadig holder ved. Det at komme på landsholdet er også blevet et spørgsmål om hvorvidt at du har lyst/tid til at efterleve de krav der skal til. Det handler om træning og masser af det. Jeg forstår udemærket behovet for dette, men hvorfor ikke have al den træning i off-perioder kun for dem der skal op i niveau, og så i stedet koncentrere de andres træning op til vigtige begivenheder?
Vi kunne nemt bibeholde mange af de spillere der ikke længere er i spil, hvis vi gjorde det sådan. Du skal yde førend du kan nyde hedder det, men det virker bare absurdt at spillere der hele året træner en vis del ud af bukserne, ikke kan bevilges anderledes program end dem som over hele sæsonen ikke har træner en brøkdel af dette. Forskelsbehandling efterlyses, og det kan være med til at redde et landshold i forfald.
Vi skal spille med de bedste spillere, og samtidig sørge for at der også imorgen er nye bedste spillere. Derfor er det vigtigt at denne træning som er igang, også stadig er igang fremover. Men der skal også være plads til andre ting for de etablerede "stjerner". De kan godt være kulturbærere uden at være der hver dag.
Mit drømmelandshold pt:

Hævere: Eva Bang, Dorthe Windeleff
I træningslejr med fremtidens hævere Mette Westergaard, Jindra Knudsen, Rose Olander, Sophie Jørgensen, Stine Christiansen osv

Centere: Christina Jensen, Juliane Daugaard, Vibeke Wallaert, Lykke Degner
Afsted i træning med Mie Møller, Line Banke, Lærke osv

Kanter: Karen Helmer-Hansen, Pia Larsen, Josephine Kyhn, Louise Alrø, Melcijana Salispahic, Anne Nybo
Træning med Natja, Julie Guldager og en masse andre - for her ser det dystert ud....

Libero: Mia Kloth + ekstra (brøndbys måske??)
Træning for de unge, dem der gerne vil men endnu ikke kan.

Min pointe er at ALLE som er aktive volleyball-spillere bør være et emne. Ikke kun dem som er villige til at bruge hver weekend resten af sommeren. Desværre er der nok sammenhæng med at man melder fra til landsholdet og øjnene åbnes / modnes for nye ting i livet. Og det er jo netop ikke meningen - vel?

Min volley-fremtid

Der spekuleres i mange kroge om hvorvidt at jeg skal tilbage til Fortuna. Jeg er afklaret omkring min fremtid, men mangler stadig at få detaljer på plads. Vigtigt for processen har været at jeg ender et sted der VIL mig, og det jeg står for. Et elitehold skal være en enhed som yder ting i fællesskab for at nå nogle definerede mål. Redskaberne til at nå disse mål kan være utallige, og alt afhængigt af filosofi vil du nok prioritere nogle højere end andre. Om du vil have "aftalespillere" osv er nok der de fleste klubber i øjeblikket retter tankerne hen. Det er nemlig svært at finde 12 spillere der kan og vil det samme. Jeg går efter dem der vil det, har gjort det og ville ønske de stadig har tiden til at gøre det. De er nok mindst ligeså motiveret som de unge der aldrig har prøvet det før.
Jeg har været utrolig glad for Marienlyst og er stadig utrolig glad for Fortuna samt bosiddende i hus i Odense, så en af disse to klubber er jo nok ikke et dårligt bud. Jeg er dog også en træner som har en civil karriere på højeste blus, en lille søn og familie. Derfor skal jeg være en del af et team, uanset hvor jeg ender. Et team hvor vi i mindre vigtige tider kan aflaste hinanden, mens vi i de vigtige perioder kan supplere hinanden. Derfor har nogle af de løse forespørgsler og tilbud, heller ikke været så attraktive mens andre har virket spændende. Som altid får man et par mails fra udlandet, men det fik jeg muligheden for at overveje sidste år, og endte med at takke nej. Jeg er nok ikke typen der KUN vil volleyball, og samtidig vil en sådan ansættelse også gøre mig mere eksponeret rent økonomisk hvis det hele går galt.

Her i maj/juni skal jeg et smut til Hamborg for at træne med 1. bundesliga-holdet dernede. Jeg tager et par spillere med for at de kan snuse til atmosfæren. I det hele taget så er det nok mere udenlandsk at jeg kommer til at blive inspireret i denne pause. Jeg håber at kunne komme en tur mere afsted, og min ambition er at få lidt træningsinspiration med fra de store ligaer sydpå.

Ellers har jeg i juni-august orlov fra mit arbejde, for at bruge en del tid sammen med Laurits. Jeg fik en forsmag på det i weekenden, og bliver det sådan i hele perioden skal det nok gå. Han er en rigtig guldklump, som er virkelig skrap med bolden - har han fra moren. Desværre er han ikke så god til at kravle rundt og bevæge sig endnu - måske fra faren? Men det kommer, og så ser vi om fremtiden ikke også falder på plads inden længe for den kommende sæson.

Jeg har langt det meste af tiden nydt at have denne blog, hvor jeg har kunne komme af med mine tanker og nogle gange frustrationer. Det har været en sjov og underholdende tid, og grundene til at stoppe er uendelige. Så hvis nogen skulle tro at anonyme ældre mænd fra fyn, eller Holte-fan Morten Piil er årsager, så kender de mig skidt. Jeg er kørt træt i den samme trummerum, jeg bruger for meget tid ifht hvad jeg får igen, jeg har en drøm om på ettidspunkt at blive tilknyttet et dansk landshold, jeg er klar over at 4 x guld i streg som træner er sværere at skrive under i DK end ham der gerne vil vinde det. Jeg har mere lyst til træning i hallen, jeg synes at det er et godt tidspunkt at stoppe.

Men tak til alle jer der måske ikke dagligt har været på bloggen. Jeg har altid kigget efter kommentarer, for at kunne svare alle. Tak til Morten, Mini, William og alle andre volley-bloggere. Især de første 3 har både været med til at give kolorit på bloggen, men nok også skyld i de mange timers forbrug ;-)

Et sidste bud på næste års placeringer i elitedivisionen, skal vel næsten slutte denne blog.

Herrer - medaljer:
1. Marienlyst
2. Middelfart
3. Gentofte

Nedrykker(e): KSV, Holte
Oprykker(e): Fr.berg (Øst), Vest bliver et problem, for tror ganske enkelt ikke på nogle jyske/fynske hold - men lad os sige Skovbakken!!

Damer - medaljer
1. Fortuna Odense
2. Brøndby
3. Holte

Nedrykker(e): ASV, Lyngby
Oprykker(e): KSV (Øst), DHV (DHG & Hjallese igen igen - DHG i holdsamarbejde først med DSIO - nu med Hjallese)

Ses derude - keep ud the good work

Vi vandt DM - mere om det senere....

Først og fremmest tak for de mange lykønskninger jeg har fået både mundtligt, og pr. mail. Jeg tror faktisk at der er lidt flere som læser her på bloggen, end jeg først havde troet.

Vi vandt 3-1 i 2. DM-finale over Ålborg, og dermed DM-titlen. Ikke nogen fantastisk kamp, men jeg tror nu stadig at "den almindelige tilskuer" stadig nød atmosfæren, de flotte dueller og måske især den fri bar efter kampen sponseret af Albani!!!

Jeg vil i mit sidste indlæg snarest komme lidt ind på sæsonevalueringen, vores finaleserie, det at være herre-træner og måske er der også kommet en afklaring af fremtiden. Et er i hvertfald sikkert - jeg er også elitedivisionstræner næste år. Men mere om det senere.....

Nu skal vi fejre videre, og imorgen lørdag er det tid til at bruge de mange penge fra bødekassen. Jeg har selv bidraget med en del pga køer på motorvejen, telefoner der ringede, opstillingsseddel udfyldt forkert osv. Så det skal nok blive en god fest.

Tak til alle for et fantastisk resultat - spillere i truppen og jer der hjalp til undervejs med træninger (de kommende rookies, Lasse og alle de andre), fys'er (Conja & Dorthe), "mental-gutterne" (Christian & Torben), ledelsen (Jens & Jesper, Anders & co), restauranten (Sovs er perfekt...), Datavolley-Toke (super indsats - især NM står stærkt her), trænerkollega Kaj (Super samarbejde hele året). Samt en tak til alle andre i og omkring klubben.

Vi har vundet DM-guld, pokaltitel, Nordisk Mesterskab - sikke en sæson og sikke en fest!

Første finaler - fagre nye verden

De første DM-finaler blev spillet onsdag og torsdag med "favoritsejre" til følge. Holte vandt en kneben sejr i Fortuna, mens Marienlyst vandt en bølgende kamp i Ålborg.
Dermed har begge hold også en matchbold i 2. DM-finale, hvor der kan skydes guld hjem.

Damernes finale
Fagre nye verden må om noget kunne sættes på damefinalen. Der var byttet rundt på mange ting. Holte var favoritter, Holte havde flere udlændinge og Holtes fans råbte højlydt "USA USA USA" undervejs, hvilket forhåbentligt ikke gjorde de 2 briter, 1 canadier og 2 amerikanere spor ;-). Det var et sprog de kunne forstå, ligesom omgangen med bolden. For år tilbage brugtes udtrykket som en hån mod Fortunas mange udlændinge, men denne gang var der ingen tvivl - ubetinget hyldest til holdets bærende kraft.
Min kritik af spillet holder jeg stadig fast i, og blandt de fleste volleyball-kyndige i hallen var der heller ikke tvivl om at det var så som så med de store præstationer. Hvem man holder med, afgør nok om det er en bold vundet eller en bold tabt. Men på dagen var der blandt begge holds spillere lige rigeligt at bolde tabt. Nok kan man da blive imponeret over de gode slag, men måske er det med volleyball-kynikere som jeg at vi altså også har en tendens til at se de mange slagfejl, som den store fan ikke ser. De eneste der ragede over dette, og igennem hele kampen viste højt niveau var Holtes center Anneka Hastings og kanten Katherine Whitney.

Selvfølgelig kan Fortuna spille bedre, og derved har de en chance. Men Holte kan altså også spille meget bedre. Derfor venter der en hård opgave for Fortuna, når de skal til Holte. Men mon ikke at de medbragte tilskuere får de bedste pladser i hallen, således at man kan vise sig ligeså gæstfri som fynboerne var?

Herrernes finale
I Ålborg vidste vi at der ville være knald på. En perfekt ramme til volleyball, og på dagen velbesøgt. Vi kunne ikke høre meget under boldene eller timeouts, men kropssproget på spillerne sagde det hele - de var tændte alle sammen. Ålborg startede ud med modtagningsfejl, men fik hentet det på gode blokader. En tendens der fulgte igennem hele kampen. Bagud 19-21, server vi os hjem og det fik en stor betydning for 2. sæt.
Undervejs måtte Jon Dazé tages ud til fordel for Peter Schøler, idet skulderen fik et hårdt vrid. Men ellers spillede de samme som i semifinale-serien. Vi vinder hurtigt 2. sæt, hvor vi ikke er udfordret af andre end os selv. Alt hvad Ålborg rører ved bliver til point på vores side, og desværre fik Ålborg gang i spillet i starten af det 3. sæt. For det betød egentlig blot at rollerne blev byttet, og vi var nu de forvirrede fyldte med håbløse fejl.
Heldigvis kom spillet igang til 4. sæt som sluttede en kamp som den startede. Ålborg med for mange modtagningsfejl, og os udnyttende hver en mulighed.

Så vi er klar til at gå det sidste skridt på hjemmebane. Vi vil forsøge at spille endnu bedre når vi kommer i Marienlystcentret, således at onsdagens kamp kan ende med en fest.

Herrernes danmarksmester bliver....

Os selvfølgelig, men hvad skulle jeg også ellers sige.

Nu har jeg lavet en lille update på damernes serie, og det er nu tid til herrerne. Kamp 1 spilles skærtorsdag kl. 16 i Ålborg, og så er der ellers en lille uge til kamp nr. 2.

Det betyder også at begge hold bør være i stand til at køre 100 % fra land i de første 2 finaler, samt ændre taktiske ting hvilket bliver spændende at følge udviklingen på. Normalt er vi vante med ikke at have tid til træninger i samme omfang som normalt i sæsonen når finalerne spilles. Men i år får begge hold en del træninger ind imellem kampene, og det kan godt betyde lidt ændringer fra kamp 1 til 2.

Ellers må man sige at det er to hold som kender hinanden særdeles godt. En overgang virkede det som om at Ålborg var en del af Fyn, for de var stort set i Marienlystcenteret hele tiden. Vi mødtes over weekenden til NM-kval.stævnet, og herefter ugen efter. Det er blevet til 4 sejre i 4 forsøg, og med kun en enkelt gående i 5 sæt (lige efter NM-kval). Vi har vundet i Ålborg 3-0, så på papiret burde dette jo være en sikker gevinst til Marienlyst - men...

Et er grundspilskampe hvor der altid er en kamp i næste uge, et andet er DM-slutspilskampe hvor det er alt eller intet. Ålborg vandt hjemme rimelig sikkert over Gentofte og tog herefter også en sejr derovre førend de kunne indløse finalebilletten. Gentofte som var ved at blive bookmakernes favorit til guldet. Vi tabte stensikkert i Gentofte, så der er vist sket noget siden sidst.

Ålborgs hold er bygget solidt op omkring kantspiller Niels Knudsen samt en giftig centerduo i Mikkel Vestergård og Flemming Olufsen. De 3 er blandt de bedste på deres respektive pladser, og er også nøglen til succes for Ålborg. Ellers er det mere solide holdsspillere på resten af holdet, dog med høj kvalitet hele vejen. Et godt kollektiv der lever på at være et hold, og som virkelig kan gøre det svært for ethvert godt angribende hold.

På vores side har vi sæsonen igennem haft stor succes med et alsidigt hurtigt angreb sat op af Jordan Hove og kombineret med en Shaun Powell i storform - sidstnævnte har især vist dette til de vigtige kampe, hvilket også viser hans altoverskyggende talent for spillet. Danmarks bedste modtagning har hjulpet til dette, og her er BT i sit livs form. Han har sammen med Søe, Dazé samt de to andre kanter bundet modtagningen sammen. Det har om noget været fundamentet til det spilkoncept der har givet de mange triumfer.

Hvordan de to hold vil gribe finalerne an er stadig uvist. Vi holder kortene tæt, og det samme gør Ålborg. Men sikkert er det at begge hold har fokuseret rigtig meget på de kampe der er spillet her på det sidste, og videomaskiner har kørt dagen lang.

Vores hold har efter sejren mod Middelfart fået selvtilliden helt i top, men det er også nu at den er tiltrængt. Vi ved at Ålborg vil komme med alt de har i 1. kamp hos dem, og her skal vi virkelig til eksamen. Nøglen til guldet ligger i Ålborg Stadionhal, og vi vil finde den deroppe.

Nu er det for alvor tiden til at gå all-in....

Damernes danmarksmester bliver..

Her dagen før den første DM-finale skydes igang, er det vel tid til et mere objektivt (!!) bud på hvordan og hvorfor det går som det går.

Fortuna har sæsonen igennem været det hold som har været udsat for flest alternative bud fra de mange kloge i dette meget begrænsede mediebillede. Alt fra skuffelse til imponerede betragtninger har skyllet henover holdet. Fra starten af blev holdet nok vurderet mest på fordums styrke, for når det kan være imponerende med kun 4 stamspillere tilbage i Holte, så er det vel mere imponerende at der på Fortunas hold kun er 1 genganger fra sidste sæsons startende finalehold. Reserverne fra sidste sæson var 3 danske landsholdsspillere + 1 garvet spiller - Mette Westergaard, Melcijana Salispahic, Karen Helmer-Hansen, Maja Pilgaard. Disse har spillet majoriteten af denne sæsons kampe, dog godt suppleret af Saori Mizuno og Juliane Daugaard som er kommet til. Fra 2. holdet kom Lotte Hauge, da holdets store angrebsprofil Elena Drinka røg ud.

Men hvad er det så de to hold kan?


Holte kom lidt sent igang, da ikke hele holdet var på plads. Men ellers har man i år været godt bygget op med 1 reserve på hver plads, som har et ok niveau. Man har ikke været tvunget ud i flere udskiftninger på en gang, og det har givet holdet en stabilitet som Fortuna ikke har kunne matche. Holdet er bygget op om de samme dyder som altid har præget holdet - modstanderens sideout skal presses med blok / forsvar. Sideouten er langtfra samme klasse som Brøndby / Fortuna, men generelt har ingen af disse hold kunne holde en sideout stabil mod Holte. De har derfor været ekstremt dygtige til at have initiativet i alle kampe, og derved bestemme langt henad vejen. For at denne spillestil skulle have succes var det en nødvendighed at få en "rigtig diagonal", dvs en blokstærk spiller som vil lukke ned for modstandernes kantspil. Det er alligevel her at langt de fleste hold hæver den største procentdel.
Holdets startende 7 er: Jindra Knudsen, Mia Kloth, Vibeke Wallaert - alle 3 danske. Anneka Hastings, Jessica Eliasson, Robyn Devlin, Katherine Whitney - 4 udenlandske tilflyttere.
Ser man på dette hold, så springer det jo især i øjnene at man har 3 af de bedste danske spiller på deres respektive positioner. Derudover har man så fået spillere tilknyttet fra udlandet til at supplere. Her er Katherine, Jessica og Anneka blandt de bedste i rækken, mens at Robyn ikke er nogen "stjernekant". Man ser også ofte Majken spille pladsen, og det virker i disse finanskrise-tider jo heller ikke som god latin at betale en spiller som reelt ikke er meget bedre end kantgennemsnittet i Danmark. Men på en god dag er hun en glimrende spiller, dog slet ikke med andre udlændinges topniveau.

Fortuna har i de seneste år arbejdet med at få et varieret angrebsspil med mange udveje. I sidste års finaler delte Elena Drinka, Lotte Vestergård og de 2 kanter boldene imellem sig. I år vil det være nye folk på en del af pladserne, men konceptet er stadig det samme. Sideout er fokusområde, for kan man rotere sikkert fra opstilling til opstilling, kan man herefter frit bruge serven til at skaffe de få ekstra point der tæller. For at have en stabil sideout skal man have mange angrebsmuligheder, og det betyder at den enkelte spiller har et større ansvar i sideout.
Holdets start 7'er har varieret en del, men nu ser det sådan ud: Mette Westergaard, Melcijana Salispahic, Juliane Daugaard, Maja Pilgaard, Lotte Hauge - 5 danske spillere. Caley Carter-Knudsen, Saori Mizuno - 2 udenlandske tilflyttere.
Mette har i år vist en kæmpe udvikling, og er en af de væsentligste årsager til det lette generationsskifte. En anden årsag er at kun Juliane / Saori er nye omkring holdets spillestil. Karen som pt er overhalet af Saori har også været med de seneste år, så holdet er vante med omgivelserne - dog nu indefra banen.

Spiller for spiller - matchup
Jindra vs Mette METTE vinder
Anneka vs Lotte ANNEKA vinder
Vibeke vs Juliane UAFGORT
Jessica vs Melcijana UAFGJORT
Mia vs Maja MIA vinder
Katherine vs Caley UAFGJORT
Robyn vs Saori SAORI vinder

Samlet set 2-2 (3 uafgjorte)

Mette er bare lige lidt bedre rent teknisk og fysisk i hævningerne. Jindra er god i blok og forsvar, men Mettes serv giver den sidste til hendes fordel.
Anneka er klart bedst i blok og angreb, mens Lotte vinder i serv. Forsvaret vurderes lige.
Vibeke er nok den bedste server, selvom begge på dagen kan ramme formen. I blokaden er Juliane klart bedst, mens angrebet deler de lige.
Jessica er klart den bedste blokade, mens Meli er ligeså klart den bedste server. Forsvar er meget lige ligesom angrebet. Det er spillere der på dagen dog kan svinge meget.
Mia er bedst i forsvaret og måske også lige et lille hår foran i modtagningen. Men spiller Maja som i semifinalerne er det svært ikke at tro at Maja viser bedste modtagningsstatistik.
Katherine er bedst i forsvar og blok, mens Caley er stærkest i angreb og serv.
Saori er bedst i blok, modtagning, forsvar og serv. I angrebet er jeg mere i tvivl, men vurderer dem meget ens.

Hvem vinder så?
Som kampene er forløbet i år, ville det lette bud være Holte. Men omvendt så ved man også at det først er nu at der er DM-guld på spil. Fortuna er blevet op imod 30 % bedre ifht pokalfinalen, og ingen ved reelt hvor godt Holtes topniveau er. For de har ikke været tvunget derop, da langt de fleste kampe på det seneste har været kampe som reelt ingen betydning havde. Ja man vandt over Brøndby og Fortuna, men det viste sig jo også at begge disse hold kæmpede med taktiske / fysiske ting inden semifinalerne. Fortuna har en ny opstilling med Saori Mizuno, og spørgsmålet er hvad det betyder? Men man har altså vundet 17 kampe i streg og det tæller altså også med. Men tænker man nu på det som noget positivt, eller er man bange for at være det hold der vandt 17 kampe i streg, for derefter at tabe finalen....
Holtes træner udtaler at han helst vil møde Fortuna, men det tror jeg egentlig ikke at hans spillere og ham inderst inde ønsker. Fortuna har de seneste 3 sæsoner stået i vejen i døren til paradis, og man så allerede i pokalfinalen hvad det mentalt betød. Nu er man tilbage igen i den situation som vækker dårlige minder, og nu som "alles favorit". Jeg tror nu at man havde håbet på Brøndby, men her kommer der nok også noget taktik i og de spørgsmål jeg her rejser blev jo heller ikke nævnt for træneren. Det er nok rigtigt at Fortuna er det hold de helst vil slå, men nok også det hold man mindst gerne vil tabe til - og det er jo netop den mentale line man skal ud på nu.
Fortuna er nok lykkelig for at møde Holte nu, ligesom at det faktisk var godt at man fik Brøndby. Holdet i år har fra start af lavet den fejl at "forvente at man var de bedste", og det uden at helt se sig selv i spejlet. De bedste kampe er kommet fra baghjul og især semifinalerne viste hvordan man kan spille. Brøndby nævnes af de fleste som dem med det højeste topniveau, og det kræver altså en del at stå imod dette - og det gjorde Fortuna. Nu er man igen bagud fra starten idet Holte er favoritten, men rent mentalt kan det være guld værd. Om holdet så falder sammen hvis det viser sig ikke at række i første kamp, er en mulighed. En sejr i Klostermarkshallen kan derimod skabe den usikkerhed hos Holte som giver en finalesejr i 2 opgør - og hvad bliver afgørende?

Fortuna har den bedste serv - 1-0 Fortuna
Holte har det bedste blokade - forsvar - 1-1
Fortuna har den mest stabile modtagning - 2-1 Fortuna
Fortuna har flest angrebsmuligheder og laver færrest fejl - 3-1 til Fortuna

Kamp i imorgen i Klostermarken kl. 20.00 - be there!!

Overtroisk - nej da..

Inden Fortuna & vores semifinale søndag eftermiddag skulle skydes igang, sagde jeg: "Første semifinale skuffer vi fælt, men humøret reddes af Fortunas sejr. I den anden semifinale er jeg oppe under skyerne, men får meldingen om Fortunas skæbne som giver lidt gråvejr. Nu må det da være ren karma at begge hold vinder eller taber idag, og jeg tror at det bliver sejre".

Derfor var det også en undrende tilskuerflok der efter 2. sæt skulle udspørges om udfaldet af Fortuna & Brøndbys kamp. Men i og med at jeg fuldt og fast troede på en karmisk sammenhæng, så måtte jeg vide det. Herefter gik jeg tilbage til bænken og kunne lettet fortælle en noget konfus Kaj at vi vandt 3-1 idag.

Nu er det jo ikke sådan at jeg normalt brænder små figurer af og aflæser røgsignaler. Men på dagen var jeg præget af de normale nervøse spændinger, og ligesom at sorte sokker giver Søe kvalme, så er det at følge min intuition et af mine vigtigste ritualer. Jeg arbejder bedst med viden om at jeg har gjort som jeg troede på, og efter en del finaler i streg - så er der altså ved at være oparbejdet nogle enkelte fasttømrede ritualer. Men heldigvis skal de også "føles rigtige" for at blive gjort, og det gør at det stadig som oftest er let nok. Men denne gang syntes det at være noget aparte at skulle følge en anden kamp også....

Men tilbage til kampen, som trods alt ikke blev afgjort på diverse psykotiske handlinger. Vi havde fra start af fokuseret meget på de virkemidler der fik Middelfart i knæ i torsdags, og ville derudover forsøge at få mere effekt i transitionsfasen. Vi kom dog rigtig skidt ud i 1. sæt, og mod Middelfart er det især farligt. De pressede os godt med stærke server, og spillede super forsvar på vores angreb. Men vi slog altså heller ikke helt igennem, og fra bænken lignede det en forsigtig eller nervøs indledning. Shaun fik ikke helt held med sine angreb, men det skulle han siden tage revanche for.

Derfor tabte vi også 1. sæt, selvom at vi mod slutningen fik set momenter af det spil der gav os sejren sidst. Vi manglede måske også lige det sidste held, især efter de lange dueller. MVK trak sig sejrrigt ud af de fleste længere dueller også ind i 2. sæt, og når vi leverede fantastiske handlinger ved jorden røg bolden gerne op til Matt ved nettet. Han kunne så afgøre det som ellers ikke mange på den anden side havde let ved i første forsøg - vinde bolden. Vi følte os lidt uheldige i mange dueller, men havde dog stadig viljen til at fortsætte med fighten. Endelig mod slutningen af 2. sæt får vi held med de matchups som tidligere i kampen havde givet muligheder, men ikke point. Vi får hullet, og her er Shaun Powell en vigtig brik og i hopla ved nettet. Vi udligner føringen, og så synes jeg faktisk at vi igen har teten i kampen.

I de næste 2 sæt er ingen af holdene så effektive i sideout som i torsdagens opgør, men de afgørende momenter bliver marginalerne. Nogen kan sige held, mens andre siger mod. Michael Søe smadrer sætbolden ned i 2. sæt på en backspike over en tremands-blok. Lignende sker det for både ham, Dazé og Shaun, og de bliver om nogen dem som leverer de afgørende ting. Vores centere sørger får at holde Middelfart beskæftiget, og både Per / Jacob spiller en rigtig solid kamp. Marginalerne falder efter min mening vores vej, pga vores tro på at vi kan, eller om nogen vil manglende tro på at det ikke kan lade sig gøre. På den anden side er det tydeligt at både Georg og Matt falmer undervejs, og de er om nogen omdrejningspunkter på MVK's hold. De andre kæmper deres kamp, men det stærke hold virker ikke længere så stærkt. Vi taber for mange point på dristige beslutninger og dumme valg, men må også konstatere at vi vinder fantastiske point på selvsamme dristighed.

Forløsningen er stor, men glæden faktisk noget større da matchbolden vindes i 2. forsøg. Shaun Powell vinder sit 34. point og kan fortjent modtage holdets hyldest. En match hvor han virkelig viser hvad han kan bidrage til holdet med. Men det gjorde 11 andre også, hvilket de også skal have stor ros for. BT, Daze, Søe for modtagning, vigtige forsvarshandlinger og angrebspoint. Jordan fordi at han satte spillet rigtig godt op, og samtidig hele tiden leverede oplagte 1-1 situationer uden at være forudsigelig. Jacob & Per fordi de vinder de bolde der binder modstanderne til dem, og samtidig får gode blokader sat ind. Schøler, Martin og Bardur for de gode server og point vi får med undervejs i udskiftninger. Mertz og Bertel - I var klar undervejs, og der er brug for jer i finalerne.

Nu skal vi så spille DM-finaler igen, og skulle man være overtroisk kan man da finde trøst i at jeg endnu ikke har prøvet at tabe en finale som træner. 3 x DM-guld, 4 x pokalmester, 1 x NM-finale. Nu vil jeg arbejde en vis del ud af bukserne på at der snart står 4 x DM-guld.

Program for DM-finalerne, som må være lagt helt i tråd med Mortens ønsker - alle kan se alt!

1. DM Finale for Damer FORTUNA ODENSE - HOLTE IF
Onsdag d. 8. april kl. 20:00 i Klostermarkshallen.

1. DM Finale for Herrer AALBORG HIK - MARIENLYST
Torsdag d. 9. april kl. 16:00 i Aalborg Stadionhal.

2. DM Finale for Damer HOLTE IF - FORTUNA ODENSE
Tirsdag d. 14. april kl. 19:00 i Holte Hallen.

2. DM Finale for Herrer MARIENLYST - AALBORG HIK
Onsdag d. 15. april kl. 20:00 i Marienlystcentret.

Evt. 3. DM Finale for Damer HOLTE IF - FORTUNA ODENSE
Tirsdag d. 21. april kl. 19:00 i Holte Hallen.

Evt. 3. DM Finale for Herrer MARIENLYST - AALBORG HIK
Torsdag d. 23. april kl. 20:00 i Marienlystcentret

Tilbage igen og alligevel plads til forbedring

Sådan!!!

Sikke en forløsning det var endelig at mærke suset på holdet. I aftes var vi tilbage i det flow der gjorde os uovervindelige tidligere på sæsonen. Vi spillede i perioder fantastisk, og det var tydeligt at det var med hjertet mere end hjernen at denne kamp blev spillet. Det betød selvfølgelig også at vi misbrugte uhørt mange transitioner, som kunne have givet den stensikre sejr. I stedet forblev cifrene helt lige, men med os som dem der stort set bestemte hele vejen.

Vi fik fra start af taget initiativet, og satte Middelfart under et enormt pres. Vi server flot, men kan faktisk endnu mere på den front. Middelfarts spillere trækker sig lidt, og al ansvar overlades til Matt & Georg. Vi har meget meget bedre styr på de to her på andendags gildet, og derfor får vi også desto flere chancer i transitionsfasen. Men de fleste blev ikke omsat til point, og det er stadig et område vi vil forbedre til søndag.

Ellers var det efter min mening en sejr for fællesskabet, og den fælles vilje til at opnå et resultat med alle midler til rådighed. Spillerne var velforberedte og arbejdede hele tiden fremadrettet. Vi har fornemmet at der måske var en stemning af at vi havde mere at tabe end at vinde i dette DM-slutspil. Flere udenfor har også antydet dette, idet at vi gennem sæsonen har domineret og vundet 2 titler. Men vi har indprintet i spillerne, at det faktisk er os der har mest at vinde. Vi kan blive det første danske hold der vinder alle 3 titler i Norden i samme sæson. En bedrift som jeg tror bliver svær at kopiere, og vil være med til at indskrive hver enkelt medlem af holdet i historiebøgerne. Derfor var viljen og hjertet også vigtige ifht at stadig kunne nå det mål.

Nu kunne det lyde som om at vi allerede har vundet, og det har vi på en måde også. Vi har vundet kampen igår, og vundet kampen som et hold. På søndag er en ny kamp, men nu ved vi hvad der skal til og vi ved at vi kan putte 10-15 % i enkelte dele af spillet oveni.

Igår var det i angrebsspillet Shaun, Per & Jacob der vandt de fleste bolde, mens at modtagningen omkring de 3 solide specialister Daze, Søe og BT gjorde det muligt. Jordan fordelte igen spillet med stor sikkerhed og gjorde det svært for Middelfarts blokade. I serven slog alle til, men især indskiftede Schøler & Martin skabte vigtige point på vitale tidspunkter i alle 3 sæt.

De første 2 sæt er med os i teten hele tiden, mens at 3. sæt skifter momemtum flere gange. Begge hold har problemer i enkelte sideouts, som giver små serier og forspring på 2-3 point. Da vi lidt tåbeligt for et gult kort ved 17-14, er vi så bagud med 4 point. Men vi æder os langsomt ind, og kan med Martins serveindskiftning komme foran ved 22-21. Herefter holder vi kontrollen og sideouter sikkert sejren hjem.

Søndag kl. 15.15 skal det afgørende slag stå. Middelfart vil uden tvivl forsøge at få deres modtagning til at køre. Omvendt vil vi bruge 2 træninger på yderligere pres til at sætte ind mod dem i både serv og angreb. Kampens vinder er åben, men for første gang i lang tid er vi 100 %tilfredse med både taktik og spil.

Vi ses på søndag kl. 15.15 i Marienlystcentret.