Team Danmark er faret vild
Team Danmarks tabte undervejs i omstruktureringer og nye krav, deres oprindelige fokus. Et fokus som især den tidligere formand Preben Kragelund var garant for. Når Team Danmark tidligere måltes var der et fornuftigt split mellem udvikling på kort og lang sigt, samt en hensyntagen til behovet for bredde i eliten. Idag er der som i mange andre steder en øget fokusering på det eksponerede, som jo som oftest er succeshistorierne. Dvs at dem med nuværende succes får bedre mulighed for at skabe succes fremadrettet. I princippet ikke noget dårligt valg, men førhen var der også et udviklingsben som betød MINDST lige så meget for Team Danmark. For hvad nu når man ikke vinder guld i de normale idrætsgrene? Det tager jo år at udvikle sig til medaljetager i international sammenhæng, hvis man da ikke opfinder idrætsgrenene selv.
Vi kritiserer med rette Team Danmark for lige nu at tage det største skridt mod fjernelsen af udviklingsforbund, men i mine øjne er det endnu værre hvad vi gør imod de udøvere der dyrker eliteidræt under de mange mindre specialforbund. Hvem er deres forbundsfælle her? Vi har masser af eksempler på sportsudøvere i små forbund som grundet støtte har fået en udvikling der har sat disse forbund på landkortet. Det er ikke forbund man straffer, men eliteidrætsfolk som med et får beskeden: "Du er ikke vigtig nok"!
Michael Andersen har udtalt at det er vigtigst at bibeholde støtten til ham/hende der har chancen for at vinde idag og ikke den eller dem der måske kan gøre det om 3-5 år. Jeg kunne ikke være mere uenig. Det svarer til en virksomhed der satser på kun at sælge til den ene kunde de har, istedet for de mange potentielle de har. Team Danmarks eneste gevinst ved denne ensidige satsning er at budgettet fremover nok skal slå til, for de vil uden tvivl tabe kunder til støtte fremover.
Men Team Danmark er desværre ikke den største taber her. Det er eliteidrætten i Danmark. Eliteidræt er efter Team Danmarks billede ikke længere eliteidræt pga udøverens træningsmængde, seriøsitet og commitment mod at skabe resultater, men kun eliteidræt såfremt der vindes guld ved internationale mesterskaber. Så lyder det blot endnu mere falsk når toppen af Team Danmark synes at dette er skabt af politiske krav. Team Danmark er måske forpligtet til at hente medaljer hjem, men fortolkningen af at det kun er mesterskaberne rundt om hjørnet er foretaget af dem selv. I øjeblikket er sandsynligheden for at målene i 2016-legene jo reelt minimeret med samme procentsats som det de tager fra udviklingsforbund der skulle have leveret resultaterne.
Jeg forstår frustrationerne hos Dansk Volleyball Forbund ligesom jeg forstår dem hos en del af øvrige. Men vi må også erkende at da forandringens vinde første gang blæste over Team Danmark, så sad vi stadig og nød de midler der år efter år blev givet uden spørgsmål. Team Danmark er blevet mere tidssvarende mht opfølgning, strategi-planer og målopfyldelse. Og det er jo altid ærgerligt når forbund først opdager dette i sidste sekund. Vores store problem i Volleyball-Danmark er at de fleste ikke forstår hvilken betydning det har for dem. Vi identificerer os ikke med vores eget forbund, og muligvis som følge af den store afstand til vores egne klubber. Her løses alt på frivillighed på lederbasis, mens forbundet har ansatte til lignende opgaver.
DVBF er på mange måder vores Team Danmark. De skal kæmpe for volleyballens vilkår de kommende mange år, og være lokomotiv får de overordnede drømme og visioner. Vi andre skal overleve idag og imorgen, og vil sikkert først opdage manglerne når de rammer den enkelte klub.
Jeg glæder mig specielt meget til denne sæson. I år bliver der virkelig chance for at se noget super volleyball i de danske haller.
Lidt om den kommende sæson
Jeg har læst diverse blogindlæg, holdpræsentationer, interview op til denne sæson, og generelt så tegner alle ofte et meget lyserødt billede af dem selv. Men jeg tror på at der i år bliver en chance for et større skridt fremad for de danske klubber på både dame og herresiden. Så selvom at jeg egentlig er stoppet med blogindlæg, så vil jeg da lige kaste lidt af mine tanker fra mig, især fordi at vi med den nuværende kurs som Team Danmark med Carls Holst & Michael Andersen i spidsen har lagt, nok må indse at det udelukkende er op til klubber, forældre og ildsjæle at skabe noget i dansk volleyball.
International finanskrise har tilsyneladende haft en langt mindre indvirkning på de danske klubbers formåen, hvilket måske kan relateres til de relativt få sponsormidler i sporten. Et andet ikke væsentligt input er at klubberne har haft held til at få billigere (og bedre) spillere efter en lang årrække med stærkt stigende priser.
På herresiden er der sket en del udskiftninger hos top 4 holdene, og indtil videre er det største spørgsmål vel hvor Aalborg er henne ovenpå en del udskiftninger. Gentofte bliver rigtig gode med tilgangen af Martin & Christian. Middelfart er måske slet ikke færdige med indkøb, men har fået nogle rigtige publikumsspillere i de to japanere. I Marienlyst har vi skiftet meget ud, og jeg har indtil videre fået præcis hvad jeg har peget på - og det er jo dejligt. Udenfor top 4 har Holte satset mere, mens jeg reelt ikke ved hvilket niveau Hvidovre, KSV og Ikast får i år. Men vi så sidste år at der reelt ikke var plads til megen formnedgang i toppen, førend de øvrige kunne være med - så jeg tror på en bedre bredde.
På damesiden glæder jeg mig rigtig meget til at se Holtes nye hold, men især glæder jeg mig til at se den udvikling de vil kunne lave med så bred og homogen trup. Jeg er glad for at Karen & Meli får nye udfordringer og selvom det da altid er ærgerligt at vinke farvel til spillere, så er det godt for dem ifht nye udfordringer. Brøndby har med Jens i spidsen taget konsekvensen af at østeuropæere måske passer mindre godt ind i dansk mentalitet. Med de nye spillere vil de givet også kunne bliver bedre over sæsonen, som jo nok er der det har haltet de seneste år. Fortuna er godt på vej til at blive damernes svar på Middelfart, hvilket er sagt med et smil på læben. Store udskiftninger og stadig lidt usikkerhed omkring hvem der reelt vil være der og ikke. Men med en stamme omkring Dorthe, Katherine, Kristen, Juliane, Jeanette, Caley så vil de nok også være forbedret ifht sidste år, men hvis ikke Caley er det nok mere status quo. William har fået sammensat et hold der på sigt vil kunne begå sig med "the usual suspects", men pt tror jeg mest på at de er længere fremme i forberedelserne end de andre - og det kan jo altså også give bagslag. Bare se Marienlyst sidste år i slutningen af sæsonen - der hang en del spillere. De andre er som hos herrerne svære at se / eller følge med i, men mon ikke at de også kan true de andre 4 ind imellem.
Så overordnet tegner det lyst for de danske eliteklubber. Vi ser udvikling i lokale miljøer, men jeg er da bekymret for om Team Danmark kan få lokale sponsorer og samarbejdskommuner til at følge samme vej. Vores kamp for retten til at dyrke elitevolleyball i Danmark er måske ikke berørt af dette, men kampen for at gøre det med danske talenter kan meget vel være aflyst. Og det på et tidspunkt hvor kidsårgange skulle til at kaste et større antal emner af sig... øv!
0 kommentarer:
Send en kommentar