Sidste dag med kliken - om sæsonen, Ungdommen, landsholdet & min fremtid

Dette indlæg bliver det foreløbigt sidste indlæg på min side. Når jeg siger foreløbigt er det egentlig ikke fordi at jeg tvivler på mit ønske om at stoppe, men mest pga at jeg aldrig har været typen der lukker døren helt.

Her på falderebet vil jeg komme rundt om følgende emner, i noget der nok kunne gå hen at blive mit længste indlæg. Så spring det bare over, hvis du ikke gider.

1. Sæsonen 2008-09 "evaluering af 3 x guld"

2. U-DM og fremtidig u-struktur

3. Landshold for damer eller sommer-lejr

4. Min volley-fremtid

Sæson 2008-09 "Evaluering af 3 gange guld"

Jeg tror at vi alle kender de mennesker. Dem som på varme forårsdage ligesom i denne weekend, alligevel ser skyen i det fjerne, ser højspændingsledninger, hører vindmøllen og ikke fuglene. Sådan en tror jeg at den anonyme gæst på bloggen er, men måske tager jeg fejl. Jeg kan bare ikke undlade at drage den konklusion når jeg ser at kritikken ender ud i om hvorvidt at Marienlyst "bør være glade" for 3 guldmedaljer, fordi at han åbenbart ikke regner NM for noget. Jeg husker turen derop, jeg husker de hårde træninger den megen video, jeg husker de kæmpestore Nordmænd. Jeg husker de spilvarme Middelfart-gutter, og ikke mindst husker jeg den fyldte hal til finalen mod de selvtillidsfyldte Falkenberg. Alt dette er så nemt at skyde ned med en simpel kommetar om at det jo ikke er Champions League, men så glemmer man stadigvæk at der var 11 hold der tog det alvorligt hele vejen - og er det dem der tager fejl?

Det var et lille sidespring, emn måske ikke så uvigtigt endda. Vi er jo glade, og selv ikke lidt stikpiller her eller der kan tage noget af glæden. Ellers har sæsonen i mine øjne været præget af nogle vigtige elementer af både positiv og mindre positive karakter. Marienlyst startede sæsonen ud med Tony Westman i spidsen, og han indførte den hurtige spillestil, som skulle blive et varemærke for holdet. Han forlod klubben efter Europa-cup exit, men med et hold der fysisk var på toppen. Netop fysikken har nok haft en afgørende betydning for denne sæsons op og nedture. Vi må erkende at det har været en linedans at nå formen på de rigtige tidspunkter, men det har fra min side også været et spørgsmål om at man gerne skulle vinde de rigtige kampe. Jeg tror desværre at Marienlyst-centrets gulv er en af årsagerne til at vi kom derud hvor 4 stamspillere skulle spares og en anden er at vi i perioder nedprioriterede den fysiske træning.
En vigtig lektie er desuden at man i en så stor klub som Marienlyst skal have en fysisk træner tilknyttet året rundt, ligesom at vi har fysioterapeuter, scouts osv. Selvom vi alle ved hvad der skal gøres, kan det være guld værd at have en udefra til at se sig over skulderen.

Mange har efterfølgende kommenteret på vores "held" i at netop Aalborg kom videre til finalen, og ikke Gentofte. Jeg vil give jer alle ret i at det var det bedste der kunne ske for os, men samtidig vil jeg også sige at inden semifinalerne havde vi hellere mødt Gentofte end Middelfart. De indbyrdes parringer giver måske hovedbrud hos de fleste, men som i alle andre hold-idrætter så er der hold som bare ligger bedre til dig end andre. Gentofte har det svært mod Ålborg, Middelfart kan ikke vinde over Gentofte, Ålborg taber hver gang til Marienlyst som så har det svært mod Middelfart. Ålborg og Middelfart virker også meget jævnbyrdigt. Så på den måde var det måske heller ikke så overraskende at det endte som det gjorde. Havde vi tabt til Middelfart var Gentofte måske overlegent blevet mestre, og så havde Borglund været både Årets træner og manden bag et guld-hold. Nu endte det på denne måde, og set ovenfra skal vi kun være glade for at tingene ikke altid er forudsigeligt - det giver kulør og gør rækken mere attraktiv for dem der ikke tager det hele så alvorligt, men ser os som underholdning - tilskuerne!

Efter denne sæson er det farvel i første omgang til Shaun Powell. Jacob Nielsen tager vist på en rejse, så han misser nok det meste af sæsonen. Søe er i tænkeboks sammen med mange af de andre, men på mange måder er dette et typisk after-season scenarie. De fleste er defintivt færdige efter denne sæson i december, men er bare klar når guldet er hjemme. Nu er det tiden til at konsultere kone/kæreste, klubledelse og ransage sit inderste. Er jeg klar til at blive endnu bedre og se om jeg kan tage endnu et skridt fremad med holdet? For det er dem der kan svare ja til det som bliver.

U-DM og fremtidig u-struktur

Eva var taget til Tønder-cup og Laurits og jeg var derfor alene hjemme. Han fylder snart 1 år, selvom at jeg stadig ynder at svare "han er 10½ måned". Det bunder vist i et betydeligt fravær den seneste måned, men det skal der rådes bod på nu. Vi tog et smut til Ikast for at se lidt på talent-siden, og selvfølgelig reklamere lidt for både Fortuna og Marienlyst. Det gode ved sådan en morgenfrisk fyr er at det slet ikke er svært at nå til Ikast kl. 8.45 fra Odense - selv uden vækkeur!!

U19-damerne fra Fortuna mod U19 fra Brøndby i semifinalen. En lille kopi af DM-semifinalerne for seniorer på mange måder. Fortunas hold har Julie Pedersen og Juliane Daugaard som de store profiler, men generelt er niveauet og højden især meget god. Brøndby har i Eva Bang og Julie Guldager de store profiler, samt en god boldspiller i Simone Okholm.
Brøndby vandt på at de kunne modtage, og det kunne Fortuna ikke, men det er selvfølgelig ikke hele kampen. Eva Bang kunne dygtigt hæve til Julie Guldager 2 ud af 3 gange, og set fra den kritiske vinkel så er det måske hvad har været problemet for Eva de seneste 2 sæsoner, hvor hun i mine øjne har stået stille. Hun har lært hvem hun skal hæve til, men stadig ikke hvor hun skal hæve. Brøndby er utrolig dygtige til at have specialister til tingene, men det sker ikke uden at det er på bekostning af noget. På seniorsiden er det svært når specialisterne ved nettet ikke vinder, for så skal hæveren opfinde nye ting - og det har hun aldrig prøvet! Det samme var tydeligt i de sæt hvor Julie Guldager måske går lidt ned. Eva famler rundt med sine hævninger, og virker mere rådvild end Julie. Jeg synes at det bedste Brøndby kan gøre nu er at bygge spillet op omkring det faktum at de har en af landets mest talentfulde spillere på hæverposten. I stedet bruger de hende kun til at huske på hvor Pia er når det er senior og hvor Julie er når det er ungdom. Det kan faktisk godt bygges ind med meldinger fra andre spillere, således at hæveren kan se blokadens bevægelser.
Brøndby gik hele vejen og vandt over Amager, og også fortjent set over sæsonen at Amager fik finalepladsen. Jeg sidder lidt med fornemmelsen af at de to finalehold dog også bliver dem med færrest etablerede spillere i elitedivisionen. Amagers hold ligner Fortuna/Ubberud holdet får år tibage, hvor Emilie Holk, Mette Westergaard stadig er aktive (Jeanette desværre stoppet). Men de er små, og kan få det svært trods blændende evner i hoved og krop. Måske Nanna Dahl, men hun ligner jo lidt Line Trans som i år forsøgte sig med begrænset succes i DHG. Brøndby har allerede i Julie & Eva deres spillere, og resten er i mine øjne langt fra. Simone er i Gentofte, og mangler lige noget fysik for at kunne begå sig.
I Århus har de nogle enkelte spillere hvor især Natja især træder frem. Rikke Smed er også et godt bud, og flere af de andre har udviklet sig rigtig meget.
Fortuna er nok det hold jeg tror har de bedste muligheder. De fleste har udviklet sig rigtig godt, men fremfor alt har de fysikken til det. Sophie Jørgensen er ca 182 cm høj hæver, Mie Møller på midten er omkring de 188 cm (mener jeg). Line Banke fra U17 er også godt deroppe, og spiller med på U19. De blokerede enormt godt, og havde et godt angreb. Modtagning var det store problem, og en libero havde gjort underværker.

På herresiden var der lagt op til 4 hold, hvor nok Gentofte samt Skårup stod stærkest i billedet. Jeg måtte desværre køre inden finalen, men så at Gentofte vandt forholdsvis let over Skårup. Lette havde de to holds semifinaler også været. Skårup vandt over Ikast / Simon Bitch, mens Gentofte vandt over Grøndahl. Gentofte imponerede mig mest i semien, idet de er stærke hele vejen rundt. De har den bedste libero, god fysik på midten, stærke kanter, høj diagonal (tillykke Trolle!!). De kan blokere, de kan serve, de kan modtage, de kan angribe. Det ligner sgu volleyball.
Skårup har i Peter Schøler og Peter Jensen et rigtigt godt kantpar, og suppleret med en god center i Jakob. Men jeg kunne godt forestille mig at de ville få det vsært overfor en Gentofte-maskine der virkede timet til turneringen.

For de fleste U-spilleres vedkommende er de blevet tildelt en gave af DVBF - og en fornuftig en af slagsen. Fra den kommende sæson er det ikke slut selvom du er faldet for U19 grænsen. Nu ændres den ældste ungdomsrække til dels at have flere årgange med, og dels til at grænse op til U21 for herrerne og U20 for damerne.
Det vigtige er dels at du får flere årgange samlet, hvilket giver en øget bredde samt forhåbentlig kan holde flere på de tynde klubhold samlet. Vi kan måske endda se flere klubber være med i fremtiden. Dernæst vil det også for klubberne give god fornuft at kombinere elite-træning med u-kampe. Vi må erkende at selvom Julie Guldager, Peter Schøler, Eva Bang, Peter Jensen, Casper Olesen, Frederik Mikkelson osv alle er store stjerne i Ungdomsrækkerne, så vil ingen af dem nok være naturlige stamspillere af den grund. Nogle vil hurtigt tage springet, men andre vil være i hjørnet blandt udskiftere. De skal nok udvikle sig i træningen, men har også behov for et socialt frirum samt kampe på bagen. Her tror jeg vi kommer til at se virkelig god effekt ved den nye struktur.
Peter Schøler har udviklet sig enormt i denne sæson, men jeg ved også hvor meget han har investeret i det. Det er nu at de fleste af de unge drenge samt deres klubledere også skal overveje fremtiden. Skårup gør det fantastisk, Grøndahl og Ikast ligeså - ligesom de andre u19-klubber. Men et er hvad der er i klubbens interesser og et andet er hvad der er i spillerens interesse. Nogle spillere er bare så gode at man skal videre til nye udfordringer. En træners vigtigste opgave er at få den enkelte spillers talent maximeret til så meget som muligt, og her tror jeg desværre at spillerne ind imellem bliver fanget imellem 2 lejre. Klubber som Marienlyst, Middelfart osv vil selvfølgelig tage fat i de bedste U-spillere og tilbyde dem de rammer de mener der skal til for at blive til noget. Det er gennemprøvet og det er også nok det eneste der skaffer dig videre ifht landshold. Det er egentlig et simpelt koncept - masser af koordineret træning, både fysik og boldteknisk med andre spillere på samme eller højere niveau. Derfor er mit budskab også til de klubledere der sidder med superdygtige u-spillere. Vær stolte af det I har skabt, og husk på hvad der skal til for at skabe. I skal ikke selv være dem der står i vejen nu.

Landshold for damer eller sommer-lejr

Foråret er kommet, og det betyder for landets bedste damespillere at de nu skal træne på A-landsholdet, eller?

En del af landets bedste spillere er ikke med på landsholdet, og de seneste er Mia Kloth Jørgensen og Mette Westergaard. Vi ser det desværre hvert år, og landsholdet er i sjælden grad blevet drænet for de dygtigste, og det vil jeg gerne kritisere. I mine øjne er landsholdet ikke længere et sted for de bedste spillere, men en sommer-lejr for dem der ikke kan endnu suppleret med dem der stadig holder ved. Det at komme på landsholdet er også blevet et spørgsmål om hvorvidt at du har lyst/tid til at efterleve de krav der skal til. Det handler om træning og masser af det. Jeg forstår udemærket behovet for dette, men hvorfor ikke have al den træning i off-perioder kun for dem der skal op i niveau, og så i stedet koncentrere de andres træning op til vigtige begivenheder?
Vi kunne nemt bibeholde mange af de spillere der ikke længere er i spil, hvis vi gjorde det sådan. Du skal yde førend du kan nyde hedder det, men det virker bare absurdt at spillere der hele året træner en vis del ud af bukserne, ikke kan bevilges anderledes program end dem som over hele sæsonen ikke har træner en brøkdel af dette. Forskelsbehandling efterlyses, og det kan være med til at redde et landshold i forfald.
Vi skal spille med de bedste spillere, og samtidig sørge for at der også imorgen er nye bedste spillere. Derfor er det vigtigt at denne træning som er igang, også stadig er igang fremover. Men der skal også være plads til andre ting for de etablerede "stjerner". De kan godt være kulturbærere uden at være der hver dag.
Mit drømmelandshold pt:

Hævere: Eva Bang, Dorthe Windeleff
I træningslejr med fremtidens hævere Mette Westergaard, Jindra Knudsen, Rose Olander, Sophie Jørgensen, Stine Christiansen osv

Centere: Christina Jensen, Juliane Daugaard, Vibeke Wallaert, Lykke Degner
Afsted i træning med Mie Møller, Line Banke, Lærke osv

Kanter: Karen Helmer-Hansen, Pia Larsen, Josephine Kyhn, Louise Alrø, Melcijana Salispahic, Anne Nybo
Træning med Natja, Julie Guldager og en masse andre - for her ser det dystert ud....

Libero: Mia Kloth + ekstra (brøndbys måske??)
Træning for de unge, dem der gerne vil men endnu ikke kan.

Min pointe er at ALLE som er aktive volleyball-spillere bør være et emne. Ikke kun dem som er villige til at bruge hver weekend resten af sommeren. Desværre er der nok sammenhæng med at man melder fra til landsholdet og øjnene åbnes / modnes for nye ting i livet. Og det er jo netop ikke meningen - vel?

Min volley-fremtid

Der spekuleres i mange kroge om hvorvidt at jeg skal tilbage til Fortuna. Jeg er afklaret omkring min fremtid, men mangler stadig at få detaljer på plads. Vigtigt for processen har været at jeg ender et sted der VIL mig, og det jeg står for. Et elitehold skal være en enhed som yder ting i fællesskab for at nå nogle definerede mål. Redskaberne til at nå disse mål kan være utallige, og alt afhængigt af filosofi vil du nok prioritere nogle højere end andre. Om du vil have "aftalespillere" osv er nok der de fleste klubber i øjeblikket retter tankerne hen. Det er nemlig svært at finde 12 spillere der kan og vil det samme. Jeg går efter dem der vil det, har gjort det og ville ønske de stadig har tiden til at gøre det. De er nok mindst ligeså motiveret som de unge der aldrig har prøvet det før.
Jeg har været utrolig glad for Marienlyst og er stadig utrolig glad for Fortuna samt bosiddende i hus i Odense, så en af disse to klubber er jo nok ikke et dårligt bud. Jeg er dog også en træner som har en civil karriere på højeste blus, en lille søn og familie. Derfor skal jeg være en del af et team, uanset hvor jeg ender. Et team hvor vi i mindre vigtige tider kan aflaste hinanden, mens vi i de vigtige perioder kan supplere hinanden. Derfor har nogle af de løse forespørgsler og tilbud, heller ikke været så attraktive mens andre har virket spændende. Som altid får man et par mails fra udlandet, men det fik jeg muligheden for at overveje sidste år, og endte med at takke nej. Jeg er nok ikke typen der KUN vil volleyball, og samtidig vil en sådan ansættelse også gøre mig mere eksponeret rent økonomisk hvis det hele går galt.

Her i maj/juni skal jeg et smut til Hamborg for at træne med 1. bundesliga-holdet dernede. Jeg tager et par spillere med for at de kan snuse til atmosfæren. I det hele taget så er det nok mere udenlandsk at jeg kommer til at blive inspireret i denne pause. Jeg håber at kunne komme en tur mere afsted, og min ambition er at få lidt træningsinspiration med fra de store ligaer sydpå.

Ellers har jeg i juni-august orlov fra mit arbejde, for at bruge en del tid sammen med Laurits. Jeg fik en forsmag på det i weekenden, og bliver det sådan i hele perioden skal det nok gå. Han er en rigtig guldklump, som er virkelig skrap med bolden - har han fra moren. Desværre er han ikke så god til at kravle rundt og bevæge sig endnu - måske fra faren? Men det kommer, og så ser vi om fremtiden ikke også falder på plads inden længe for den kommende sæson.

Jeg har langt det meste af tiden nydt at have denne blog, hvor jeg har kunne komme af med mine tanker og nogle gange frustrationer. Det har været en sjov og underholdende tid, og grundene til at stoppe er uendelige. Så hvis nogen skulle tro at anonyme ældre mænd fra fyn, eller Holte-fan Morten Piil er årsager, så kender de mig skidt. Jeg er kørt træt i den samme trummerum, jeg bruger for meget tid ifht hvad jeg får igen, jeg har en drøm om på ettidspunkt at blive tilknyttet et dansk landshold, jeg er klar over at 4 x guld i streg som træner er sværere at skrive under i DK end ham der gerne vil vinde det. Jeg har mere lyst til træning i hallen, jeg synes at det er et godt tidspunkt at stoppe.

Men tak til alle jer der måske ikke dagligt har været på bloggen. Jeg har altid kigget efter kommentarer, for at kunne svare alle. Tak til Morten, Mini, William og alle andre volley-bloggere. Især de første 3 har både været med til at give kolorit på bloggen, men nok også skyld i de mange timers forbrug ;-)

Et sidste bud på næste års placeringer i elitedivisionen, skal vel næsten slutte denne blog.

Herrer - medaljer:
1. Marienlyst
2. Middelfart
3. Gentofte

Nedrykker(e): KSV, Holte
Oprykker(e): Fr.berg (Øst), Vest bliver et problem, for tror ganske enkelt ikke på nogle jyske/fynske hold - men lad os sige Skovbakken!!

Damer - medaljer
1. Fortuna Odense
2. Brøndby
3. Holte

Nedrykker(e): ASV, Lyngby
Oprykker(e): KSV (Øst), DHV (DHG & Hjallese igen igen - DHG i holdsamarbejde først med DSIO - nu med Hjallese)

Ses derude - keep ud the good work