De fleste hold er sjældent stabile over en hel sæson, men når man står i "nuet" glemmer man ofte hvordan tingene har det med at gentage sig selv år efter år. En af disse ting er de såkaldte "kriser" som langt de fleste hold gennemlever i løbet af en sæson. Når vi ser på Marienlyst, Middelfart, Brøndby eller Fortuna, så har de en ting til fælles i denne sæson. De har alle haft resultatmæssige eller spillemæssige kriser. Forskellen er nok svær at se for dem udenfor, men det er vel i princippet også resulatet der tæller.
Når jeg tager disse 4 hold op er det ikke tilfældigt. De mødes i hver deres semifinale og repræsenterer på mange måder de ting der oftest sker i løbet af en sæson. Middelfart har været igennem den lange svære start, hvori der blev sået tvivl om holdets niveau. De har på det seneste bevist at de har niveauet, dog med et nederlag til forårets mest stabile hold fra Gentofte. Marienlyst har haft to perioder med nedgang, og begge efter en "finaleperiode". Hvem der vinder i kampen mellem de to er for at se ligeså uafklaret som det var inden NM, og jeg tror ikke på at hverken form for 14 dage siden eller 1½ måned siden afgør dette.
Brøndby og Fortuna skal på damesiden ud i en duel om en finaleplads også. Her har Morten Piil på 1½ måned skiftet favoritværdigheden hyppigt, hvilket har været forklaret udfra deres form både i indbyrdes kampe men også på deres øvrige kampe. Men faktum er at begge hold har vundet på den andens hjemmebane, så dagsformen i semifinalen bliver også her mere afgørende end hvad de præsterer lige nu. Med dette mener jeg ikke at det ikke kan bruges i en analyse af holdene, men vinderen er den som vinder de afgørende kampe - og det er oftest det vi kun vælger at huske året efter.
Hvem kan feks. huske at Fortuna sidste år tabte stort til Holte i grundspillet for derefter at vinde finale-serien?
Hvem kan huske at Brøndby vandt over Fortuna inden semifinaler sidste år, og herefter tabte i 2 kampe?
Hvem kan huske at Marienlyst ikke har tabt til Middelfart i en afgørende kamp i år eller sidste år?
Hvem kan huske at Middelfarts sæsonstart ofte har været som i år?
Hvem kan huske at Brøndby de seneste 2 sæsoner har haft lignende perioder med uforklarlige bunde, men alligevel er nået til medaljespillet?
Tingene overrasker måske ind imellem, men en ting er stadig det samme. Det er vinderne som huskes, og deres vej derhen glemmes ofte. I år står vi igen med rimelige åbne semifinaler, hvor måske kun Holte må regnes som storfavoritter til at nå finalen grundet at deres modstander nok er en kende svagere end de øvrige 3. Men om det bliver Gentofte, Marienlyst, Middelfart, Aalborg, Holte, Fortuna eller Brøndby der i år er DM-vindere er helt åbent. Og det er sgu da bare fedt.
Nok om det, og så lige en lille notits om denne weekends kampe. Det meste er på plads, og spændingen er vel mest på damesiden. Brøndby kan med en sejr nok sikre sig en evt afgørende semifinale i egen hal, og det tror jeg de gør. Forskellen på Holte med eller uden Jindra er for stor, og motivationen til at kæmpe imod er nok heller ikke helt til stede - for uanset hvad så er den kamp uden betydning i det store billede for holdet. De vil nok heller ikke selv tage et nederlag så tungt med selvsamme begrundelse: Vi har jo Jindra med igen hvis vi møder jer igen.
Fortuna kan søndag bevare lidt af spændingen, og hvis ikke så møder de sikkert også op med et hold der er igang med at forberede semifinalerne.
I herrernes række skal vi op imod HIK i en kamp der også skal bruges til at komme et skridt nærmere den form vi vil have når semi'erne starter. For at vi skal tage førstepladsen skal vi dels vinde, men samtidig skal Holte helst slå Gentofte (stort). Det første tror jeg på, men det sidste er nok mere tvivlsomt. Mon ikke der er en modstander Borglund og co gerne vil sætte endeligt til vægs der?
13 marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

5 kommentarer:
Hej Mikkel.
Du skriver:
"Hvem kan feks. huske at Fortuna sidste år tabte stort til Holte i grundspillet for derefter at vinde finale-serien?
Hvem kan huske at Brøndby vandt over Fortuna inden semifinaler sidste år, og herefter tabte i 2 kampe?"
Oplysningen er Holte mod Fortuna i sidste år er forkert.
Det forholder sig stik modsat: Fortuna vandt alle kampe mod Holte klart i grundspillet 2007/2008.
Oplysningen om Brøndby mod Fortuna i sidste sæson kan let misforstås.
I efterårssæsonen 2007 vandt Brøndby
en enkelt sejr over Fortuna, men i forårssæsonen 2008 vandt Fortuna to grundspilssejre over Brøndby, inden Odenseholdet forventeligt vandt de to semifinaler mod Vestegns-pigerne.
VH
Morten
Mht Holte-Fortuna så er jeg et år forkert på den, så ja du har ret i at det er mere end 1 år siden. men pointen om at alt kan ske, holder vel stadig ;-)
Holte vandt 3-0 i den omgang, og tabte semifinale efterfølgende til Fortuna.
Mht Brøndby kampen, så tabte vi i mit hoved kampen i Brøndby, men jeg kan godt se at den endte 3-2. Vi havde problemer med BVK generelt sidste år, og var meget heldige i den sidste kamp. Men ugen efter var alt på plads.
Jeg tror på at der på mange af "vinder-holdene" er spillere som træder rigtigt igennem når det virkelig gælder. Caley er en sådan i Fortuna. Derfor vil jeg heller aldrig være helt bekymret over en træt Caley.
Mikkel
Hej Mikkel
Tak for svar.
Du skriver:
"Holte vandt 3-0 i den omgang, og tabte semifinale efterfølgende til Fortuna."
Helt rigtigt. Men nu er vi godt nok to år tilbage i tiden.
Og om den semifinale fra 2007 vil jeg sige det samme som du siger om jeres kamp mod Brøndby et år senere, bare lidt omformuleret:
I mit hovede vandt Holte den afgørende semifinale, men jeg kan godt se, at resultatet lød 3-2 til Fortuna.
Siden du selv nævner kampen, vil jeg uddybe:
16. april skrev William Menzel ikke uden grund på sin blog om netop denne kamp:
"for at det ikke skal være løgn blev de (Holte-holdet, red.) decideret snydt for finalepladsen af dommerne, og kors hvor det føles urætfærdigt og synd for hele teamet."
VH
Morten
Sikke en gang hælden vand ud af ørerne:
Holte vinder DM fordi Fortuna er gået MEGET TILBAGE i denne sæson.
Det er direkte flovt at en nykåren Nordisk Mester (Marienlyst) kan tillade sig så flove spillemæssige præstationer som i den sidste måned eller mere. Mikkel Hauge skal huske på at HOLTE engang vandt alle hjemlige kampe 10 år i træk, uanset hvad. Selvfølgelig var det lettere når samtlige landsholdsspillere pånær Peter Lyø spillede for Holte.
dengang var det osse et andet system der blev spillet saa det kan ikke samlignes og det er forstaaligt at marienlyst ikke er gode i oejeblikket da de har formtoppet flere gange end alle andre hold i denne saeson
Send en kommentar