Mine første måneder som herretræner

Nu har jeg haft 4½ mdr som træner i Marienlyst, og så er det vel tiden til at komme med det første reelle indlæg om livet i det andet omklædningsrum. Vi har i denne periode også fået mødt alle hold og alle trænere, så jeg har desuden opnået et ok kendskab til de andre i rækken.

Fra starten af var det med en stor portion nysgerrighed at jeg mødte op i Marienlyst. Dels fordi at de i mine øjne er overliggeren vi andre stræber efter i form af klub, organisation og midler. Men hvordan var træningsmiljøet, det sociale liv, præmisserne vi arbejder efter? Ville alt være anderledes ifht Fortuna, ville jeg på den måde også skulle ændre en del selv?

Min start i Marienlyst kom efter en længere betænkningsperiode fra min side. Mit endelige ja (samt Evas ja!) kom efter at have kigget på den samlede vision. Planen var ikke at gå ind og fylde Tonys fødder ud med Kaj & jeg, men derimod at starte et projekt op sammen med et eksternt firma "Vindermentalitet.dk". De skulle medvirke til at kickstarte en proces hvorfra en ny kultur skulle fremelskes. Ikke at der var noget galt med den gamle, men spillerne skulle i højere grad selv medvirke til at skabe fundamentet. Hvis det virker langhåret, så læs lidt på deres hjemmeside (vindermentalitet.dk).

Det var i hvertfald hvad der tændte mig. Her ville jeg få to kompetente mænd i hælene på mig, som også satte spørgsmålstegn ved det jeg gjorde / altid havde gjort. Samtidig ville det være en unik mulighed for at være med til at skabe noget nyt i dansk volleyball. Teambuilding har været ofte brugt, men her taler vi om teamudvikling!

Jeg tror på at jeg er blevet fagligt klogere, og især samarbejdet med Toke, Kaj + "mental-trænerne" har givet mig en del mere at tage med. Jeg føler dog stadig at det at undvære en opstart er et kæmpe minus som træner. Det er den vigtigste periode for ethvert hold, og derfor også en periode man skal være 100 % tilstede i. Det er den periode hvor man former sig som hold. Men det er måske mest mig der har det sådan, for indtil videre har vi præsteret som vi skulle, når det var "money-time". Og det er jo titler der spilles om, og det vi sidste ende bliver målt på. Her er tingene ikke anderledes. Forventninger til at vinde alle kampe og helst med blændende præstationer er de præmisser der stilles op i begge klubber. Det kan jeg godt lide, også selvom at det måske ind imellem er med til at skabe lidt mere fokus når man når de selvfølgelige formdyk som alle har i løbet af en sæson. Men her må man jo så undlade at gå i panik.

Kampene, modstanderne & resultater

Ligesom i damernes række så er der en knæk i rækken. Hvor knækket måske er mere glidende i damernes række, så kommer det meget pludseligt efter de 4 øverste i herrernes elite. Men der er mange ligheder i de 2 rækker, for det er tydeligt hvilke klubber der er eliteorienteret både på og udenfor banen, og hvilke der lidt er med på en badebillet (som Blachman ville sige det...). Man er jo kun 7 hold i herrernes elitedivision, og det er vel en tradition som videreføres af klubberne selv. Selvom nogen vil mene at det er forbundet der ikke vælger at rykke et nyt hold op, så er det klubberne der vælger at trække sig. Holte, DHG, ASV er de seneste års syndere, men det gør måske mindre for topholdene end for bund og midterhold. Ikast og Skovbakken slås om pladsen i eliten, og selvom Skovbakken traditionelt er et kulørt indslag, så virker det ikke gennemført det de har i år. Måske er det lige år 1 efter Thorkild, men med forsøget omkring at hive Søren Hansen væk fra damerne midt i deres livs kamp, virker lidt skudt forbi. Ikast har jeg stor sympati for, men der er laaaangt til både Ikast og SKF. Med en stor spillermangel generelt i rækken, virker det også som en hård kamp for dem at have materialet år efter år. Men de kæmper med det de har, men odds er lidt imod dem. Det sidste er de såkaldte bundhold er Holte. En traditionsklub i herrernes række, og især for sådan en som mig. Jeg er vokset op med Holte som de store idoler. Det var dengang med hvid bold, hjemmebane-liniedommere, serven måtte ikke ramme nettet, ingen runningscore og jorden opsluge den som forsøgte at hæve med fingerslag hvis han ikke var hæver!!

Holte var om nogen virkelighedens svar på Tilbage til Fremtiden, for de var lige et skridt forud for deres tid. Nu er de så tilgængæld total retro, for med lutter gamle spillere suppleret med max 1-2 unge, så ligner de en tro kopi af hold som tidligere har forsøgt sig i eliten.... men kvaliteten af de ældre spillere er bare bedre end hvad andre er kommet med - og da vi tabte til dem hjemme bør vi vel være de bedste til at vide dette.

Top 4 er rigtig tætte på hinanden. Gentofte lever på dansk ungdom + Napier og Borglund, HIK på struktur, tradition og samhørighed krydret med en enkelt udlænding. Middelfart investerer i nye folk, og er blevet ret dygtige til at ramme plet. Matt er en stor profil, men også Scott er en af rækkens bedste hævere. Marienlyst er en god blanding af import og dansk kvalitet. Alle 4 hold kan vinde mesterskabet, og det er jo helt forrygende.

Herrer contra damer

Elitevolleyball er elitevolleyball, men selvfølgelig er der forskelligheder når det gælder damer og herrer. Nu kan man sige at jeg gik fra danmarks bedste på damesiden til danmarks bedste på herresiden, og ifht seriøsitet er der ikke nogen forskel. Du vil som hold altid have spillere som er på forskellige stadier i deres volleyball-karriere. Nogle er på vej frem, andre er etableret og nogle er på vej væk. Kunsten som træner er jo at få det hele til at spille, dvs at træne alle ifht at præstere i nuet. Her synes jeg heller ikke der er nævneværdige forskelle, så omkring træningsmiljø kan jeg ikke rigtig sige at der er noget som har fanget mig.

De store forskelle kommer ifht at kunne ændre ting. Både Tony og jeg har med landshold og klubhold forsøgt det samme på damesiden. Spillet skulle være hurtigere, og jeg husker for 1-2 år siden da William sagde at det var det hurtigste et damehold havde spillet (om Fortuna). Problemet var ikke at spille hurtigt, men at kontrollere fysik/teknik i et hurtigt spil. I år er man langt fra så hurtigt spillende i Fortuna, hvilket især ses på pipe-angreb, transition samt en smule på kanterne. Hvis man skruede meget mere op for hurtigheden ville fejlene komme massivt, samtidig med at angrebspunktet ville falde for de fleste. Dvs de kan med nuværende fysik ikke mestre det.

Her er en kæmpe forskel til herrerne, for Marienlyst herrer kan for de flestes vedkommende mestre et meget meget højt tempo også uden at det burde indvirke på de omtalte ting. Selvfølgelig giver det fejl ind imellem, ligesom at det også giver nogle ordentlige blokader når det går galt med højden. Men på nuværende tidspunkt kan vi se at spillerne kan spille det i både træning og kamp.

Det underlige er at kriserne også minder meget om de samme jeg har oplevet i Fortuna. De er ikke nødvendigvis udløst af samme årsager, men det er svært at holde sig i det skarpe område over en hel sæson - især hvis du er med i kampen om alle trofæer. I øjeblikket kæmper vi i Marienlyst samme kamp som vi gjorde sidste år i Fortuna. Vi taber kampe, hvilket ikke er så unormalt for langt de fleste. Men vi er dem der forventes at vinde hver gang, og det smitter også af på vores forventninger til holdet og os selv. Men det som frustrerer alle er at overskuddet til at stå imod og ændre tingene ikke har været til stede og fokus har været for meget rettet mod hvad vi ikke skal gøre. Det er som oftest små detaljer der afgør om du vinder eller taber en bold. Der skal ikke meget til for at læsset ind imellem tipper den anden vej, og øvelsen er den samme for vores hold nu som den var for os i Fortuna sidste år: Vi skal i detaljerne finde vejen frem, og undlade at fokusere så meget på det der ikke lykkes. Gør vi det og er tålmodige hele vejen og står sammen på holdet, er jeg sikker på at vi også får endnu en formtop i denne sæson.

Imorgen står den på et direkte opgør med Gentofte om 1. pladsen i rækken. Det er en vigtig kamp på mange måder. Vi kan spille os selv meget tættere på den endelige 1. plads og dermed hjemmebanefordel i evt afgørende semifinaler / finaler. Den er vigtig for os som hold, da vi i spillet gerne vil vise fremgang ifht sidste uges indsats. Jeg tror på at det bliver lige så tæt som det har været alle de andre gange, hvor kun 2-3 bolde skulle skifte side, førend vinderen var en anden.

Nok om volley i denne omgang.