Mit indlæg her er to-delt. Et som afslutter min deltagelse i tips-konkurrencen, og et der afslutter Nordisk mesterskab.
Så er det tiden til at sige stop
Lige siden jeg startede denne blog, har et af de faste indslag været at "tippe" på rundens kampe, samt efterfølgende analysere på det skete. På denne måde har jeg også kunne gå dybere ned i emner omkring holds styrker, metoder, form osv. Sidste år blev legen udvidet til en lille konkurrence der egentlig blot havde til formål at samle vores alles tip. Jeg husker tydeligt at jeg allerede dengang kun havde et forbehold - nemlig at det stadig skulle være i den uskyldige ende.
Inden denne sæson havde vi nogle åbne snakke omkring hvordan konkurrencen skulle foregå, da vi gik fra 3 ud af 4 til 2 ud af 4 i aktive trænere. Pludselig var konkurrencen mere vigtig end den oprindelige idé, og det har jeg haft det skidt med siden. Med to sideløbende måder at regne "føreren" ud, alt afhængig af om det ene eller andet resultat er med, så skygger det for budskabet og fjerne mit fokus på at det vigtige var at fortælle historien bag resultaterne. Derfor har jeg også besluttet at stoppe med at tippe på resultater. Ingen bitterhed, ingen grund til at tro at andre er skyld i dette. Sjoven med det er blot væk, og så skal man stoppe førend man ødelægger de andres sjov med legen. Jeg vil dog stadig komme med mine kommentarer til kampene, dog på egne præmisser.
Retorisk nonsens
Ikke lang tid efter at vi I Marienlyst tog NM-titlen, kunne jeg ikke nære mig for at glæde mig over at vi tog svenskerne denne gang. Som spiller og træner er man blevet tudet ørene fulde af 8-kantede charts der viser hvor dygtige de er, og hvor svage vi er. Den arbejdsindsats drengene har lagt i at toppe ved dette NM, har gjort at vi kravlede forbi i denne omgang (og måske endda fordi vi ville det så meget??). Men første gang vi griner den anden vej, skal man så læse side op og side ned om hvor ligegyldigt det er. Så Nej - det er langtfra ligegyldigt om Marienlyst eller andre er de bedste. For det er netop for at være de bedste at vi alle tager afsted dagligt. Vinderne er de mennesker der i både tab og vind, arbejder/reflektere før den næste store opgave. Dem der bruger retorisk nonsens til at fjerne fokus fra det faktum at nogle har vundet og andre har tabt, er i min verden ikke elitesportsfolk - for de argumenterer netop imod at en lang proces afsluttes med en vind eller tab situation. Ingen tvivl om at vi i det store billede skal alle de ting som vi skal, men er man stor nok i kæften til at braldre op om egen storhed - så skal man også kunne tage nederlagene.
Alle elitesportsfolk har et behov for at arbejde mod noget. De fleste bruger efterfølgende tiden på refleksion ifht den proces vi netop har gennemgået - formålet er simpelt: Hvad kan gøres bedre, hvad er planen for den næste periode, hvad gik godt og hvad gik skidt. Andre bruger tid på at bortforklare det skete, men lærer de så noget om de ting der skal forbedres til næste gang - er det ikke blot at lyve for sig selv. Feks. så er volleyball et relationsbetinget spil. Ikke kun relationer mellem holdmedlemmer har betydning for præstationen, men også relation mellem modstander og os. Når vores blok er bedre mod Ikast end mod Gentofte, siger det så kun noget om os eller siger det ikke også noget om presset den blev udsat for?
I Marienlyst ved vi hvad vi har gjort for at nå hertil. Selve weekenden var i hele arbejdsprocessen en mindre ting, men i øjnene fra vore omgivelser er det ofte sådan at det kun er på dette vi måles. For at sige det ligeud - jeg er lodret uenig i Martins betragtning til slut i sit indlæg, der i øvrigt starter med "Danmark eller Marienlyst bedst i Norden - betyder det noget?".
Han siger:
"Det er super sejt og jeg ønsker vinderne tillykke. Mens jeg skrev dettte kom jeg bare til at tænke på at jeg hellere vil være bedre og stille spørgsmål end bare vinde og give svarene!"
Jeg forstår det ikke..... men måske er det bare mig der så ville have svært ved at motivere mine spillere til udviklende træning!
04 februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

2 kommentarer:
kunne ikke være mere enig... elite volley handler da om at vinde.... så må alt det andet komme derefter
'However beautifyl the strategy, one must however sometimes focus on the results' (churchill)
jeps..
Mikkel
Send en kommentar