31 januar 2009

Finaledagen i Nordic Club Championship venter

Det føles som om at vi har været i Sverige meget længe, men reelt er det kun siden i torsdags. For mit eget vedkommende har optakten været ret elendig, da jeg er startet på penecillin pga bihulebetændelse. Eftersom min med-træner Kaj er blevet hjemme for at være med til fødsel, så er Datavolley-Toke forfremmet til ass. coach. Med på holdet er også vores "mental-coach" Christian.

Efter træning fredag morgen gjorde vi klar til kampen mod Nyborg fra Oslo i Norge (lyder underligt!!). Et meget højt hold der dog ikke helt kunne følge med et BM-hold i flow. Vi spillede hurtigere end nogensinde, og fik sat dem af rimelig hurtigt. Derfor blev kampen også en ren walk-over, hvor vi også fik spillet alle spillere varme. Efter kampen brugte vi aften og nat på video samt analyse til morgendagens kamp mod Middelfart. Middelfart overraskede Falkenberg og vandt 3-1 mod de regerende svenske mestre. I øvrigt med en præstation der viser at Middelfart er ved at have kollektivet spillet ind til DM-slutspillet.

Idag lørdag vandt vi en kneben sejr mod Middelfart i en kamp der trak megen energi ud af os alle. Det var en kamp med kun op og nedture, og ingen perioder hvor tingene var uden hektik. Det endte med en 3-1 sejr, og mere om kampene kan læses på www.marienlystcentret.dk
Falkenberg vandt med 3-2 over Nyborg. Begge hold var blevet forstærket af markante profiler (Morten Kvalmsdal - Nyborg, Henric Johansen - FVBK var begge væk fredag pga arbejde). I øvrigt pudsigt at man må undvære spillere pga arbejde til et finalestævne som dette, men jeg ved jo heller intet om hvordan de to klubber har kontrakter med deres spillere. Men ærgerligt er det da at ingen af holdene var helt i stærkeste opstilling på førstedagen.

Nu har vi brugt en del tid på morgendagens finale, og skal helt sikkert bruge endnu mere søndag. Falkenberg og Middelfart kan begge nå forbi os i tilfælde af at vi taber 3-0 imod Falkenberg. Vi har matchbolden og er 100% klar til opgaven. Vi vil gerne være det første danske hold der tager en Nordisk mesterskabs titel hjem.

Kampen kan følges på www.volleyboll.se/hotline og mon ikke der bliver spænding hele vejen igennem. Flere detaljer om vores oplevelser heroppe følger i næste uge.

To be champions we have to play like champions..... go guys!!

3 kommentarer:

Jacob Skovsgaard sagde ...

Tillykke med titlen. Godt gået! The triple vil være en historisk og fantastisk bedrift.

Mvh
Jacob

Olafsen sagde ...

Tillykke med sejren.

Find lidt radio bidder på P4 på dette link:

http://www.sr.se/cgi-bin/halland/program/index.asp?date=2009-02-01&ProgramID=70

Martin

Anonym sagde ...

Hej begge

Tak for det - mere følger om stævnet

Mikkel